Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 396 af 23. september 2008.

 (Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                  /Birgitte Christensen

 

                        

Spørgsmål: Vil skatteministeren redegøre for, hvordan beregningsgrundlaget for topskat­ten henholdsvis mellemskatten er i 2009, og hvori forskellen mellem de to beregnings­grund­lag består, herunder muligheden for at udnytte en ægtefælles mellemskattefradrag.

 

Svar: Fra og med 2009 er bundgrænserne for, hvornår der skal betales mellemskat og top­skat ens, men beskatningsgrundlagene og udskrivningsgrundlagene adskiller sig dog på en række punkter.

Mellemskattegrundlaget består ligesom for bundskattens vedkommende af den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv nettokapitalind­komst, og mellemskatten beregnes i 2009 med 6 pct. af den del af grundlaget, der overstiger mellem­skattegrænsen på 347.200 kr.

For gifte personer gælder, at hvis den ene ægtefælles mellemskattegrundlag er mindre end bundfradraget (mellemskattegrænsen), kan den overskydende del af bundfradraget over­fø­res til den anden ægtefælle og modregnes i dennes grundlag for mellemskatten. Ægtepar skal således i 2009 først betale mellemskat, hvis deres samlede mellem­skatte­grund­lag overstiger det dobbelte bundfradrag, dvs. 694.400 kr. Ved opgørelsen af, om der skal medregnes positiv nettokapitalindkomst til mellemskattegrundlaget, tages ægtefællernes samlede kapitalindkomst i betragtning. Der sker således udligning af eventuel positiv og negativ nettokapitalindkomst mellem ægtefæller før beregningen af mellemskatten, således at der kun medregnes positiv nettokapitalindkomst til beskatningsgrundlaget i det omfang ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst er positiv. Det er en betingelse for denne indkomstudligning og overførsel af even­tuelt uudnyttet bundfradrag, at ægtefællerne er samlevende ved indkomst­årets udløb.

Topskatten udgør 15 pct. For personer, der bor i kommuner, der er omfattet af det skrå skat­teloft, sker der dog en reduktion af topskattesatsen. Det drejer sig om kommuner, hvor skat­te­procenten i 2009 udgør 25,0 pct. eller derover. Topskattegrundlaget svarer næsten til grund­laget for bund- og mellemskatten, nemlig den personlige indkomst plus eventuel posi­tiv nettokapitalindkomst. Hertil kommer dog, at hvis der er foretaget fradrag for indbe­ta­lin­ger til kapitalpensionsordninger ved opgørelsen af den personlige indkomst, lægges disse beløb til igen, før topskatten beregnes, idet kapitalpensionsindskud alene kan fradrages ved beregningen af sundhedsbidrag, bundskat, mellemskat samt kommune- og kirkeskat. Dette gælder både for indskud ved privattegnede ordninger, der er fratrukket på selvangivelsen, og for indskud ved arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger med bortseel­ses­ret, der ikke figurerer på selvangivelsen. Også den del af pensionsindbetalingerne til ord­nin­ger med løbende udbetalinger, der eventuelt henføres til opsparing til en supplerende engangsydelse, skal tillægges beskatningsgrundlaget, før topskatten beregnes.

Topskatten beregnes herefter af den del af beskatningsgrundlaget, der i 2009 overstiger 347.200 kr. Ved beregning af topskat kan der ikke overføres eventuelt uudnyttet bund­fra­drag mellem ægtefæller.

For ægtefæller gælder dog særlige regler for beregningen af topskat af positiv netto­kapital­ind­komst. For det første opgøres kapitalindkomsten for ægtefællerne under ét, og kun hvis ægtefællerne tilsammen har positiv nettokapitalindkomst, beregnes der topskat af beløbet. For det andet beregnes topskatten af det eventuelle positive beløb på toppen af den person­lige indkomst hos den af ægtefællerne, der har den største personlige indkomst. Den bereg­nede topskat af kapitalindkomsten fordeles herefter mellem ægtefællerne i forhold til deres andel af den samlede positive nettokapitalindkomst. Denne beregningsregel sikrer, at stør­relsen af skatten af kapitalindkomsten er uafhængig af, hos hvem af ægtefællerne kapital­indkomsten er selvangivet. Det er en betingelse for anvendelse af denne beregningsregel, at ægtefællerne har været samlevende i hele indkomståret.

Ifølge de seneste budgetteringsforudsætninger fra august 2008 vil det samlede ind­komst­grundlag for mellemskatten i 2009 udgøre ca. 1.075 mia. kr., mens grundlaget for topskatten vil udgøre ca. 1.100 mia. kr., idet der ikke i dette grundlag kan foretages fradrag for indskud på kapitalpensionsordninger.

For topskattens vedkommende udnyttes et samlet bundfradrag på ca. 975 mia. kr. Det vil sige, at udskrivningsgrundlaget for topskatten svarende til den del af de enkelte skatte­yde­res indkomstgrundlag, der overstiger topskattegrænsen, skønnes at udgøre godt 125 mia. kr.

For mellemskattens vedkommende er det samlede udnyttede bundfradrag større end for topskatten. Det skyldes reglerne om, at gifte personer kan overføre en eventuel uudnyttet del af deres bundfradrag til ægtefællen. Samlet skønnes der at blive udnyttet et bundfradrag i mellemskatten på ca. 985 mia. kr., således at udskrivningsgrundlaget for mellemskatten i 2009 vil udgøre godt 90 mia. kr.

I alt skønnes ca. 650.000 personer i 2009 samlet at skulle betale ca. 5,6 mia. kr. i mellemskat, mens ca. 960.000 personer samlet skønnes at skulle betale topskat på ca. 18,7 mia. kr.