Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 390 af 5. september 2008.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Thomas Larsen

                        

Spørgsmål:

Vil Ministeren redegøre for hvor følsomme opgørelserne/tallene er i forhold til ændringer i vækstforudsætningerne og herunder redegøre for, om man erfaringsmæssigt kan sige noget om, hvilke konsekvenser det har for bl.a. ledigheden, beskæftigelsen og de offentlige finanser, når den reelle vækst er højere henholdsvis lavere end den forudsatte?

 

Svar:

I 2008 skønnes statens samlede skatteindtægter at blive 640,9 mia. kr. og udgifterne 572,9 mia. kr., dvs. et overskud på DAU- saldoen på 68 mia. kr. Der er på finanslovforslaget for 2009 budgetteret med indtægter på 669,5 mia. kr. og udgifter på 606,2 mia. kr., hvilket betyder et samlet overskud på DAU- saldoen på 63,3 mia. kr. Overskuddet i 2009 skal ses i lyset af de gode konjunkturer med høj beskæftigelse og lav ledighed. Væksten for 2009 ventes at falde fra 1 pct. af BNP i 2008 til ½ pct. af BNP i 2009, jf. Økonomisk Redegørelse august 2008.

Der er desuden i 2008 budgetteret med fortsat høje oliepriser, hvilket øger skatteindtægterne fra Nordsø-aktiviteterne. Derimod trækker genindførelsen af SP- bidraget mod et lavere skattegrundlag, idet SP indbetales på en individuel pensionsopsparing, og fratrækkes i grundlaget for pensionsskatten.

I det følgende fokuseres primært på statens indtægter som følge af ændrede vækstforudsætninger. 

De forventede skatteindtægter er primært følsomme overfor ændringer i olieprisen, bevægelser på de finansielle markeder, væksten i BNP, beskæftigelse og ledighed. Rente- og aktiekursudviklingen har specielt stor betydning for indtægterne fra pensionsopsparing, som samlet skønnes reduceret med 10,5 mia. kr. i forhånd til maj- vurderingen.

Der har siden maj været en opadgående renteudvikling, som vurderes at reducere personskatterne med godt 1,5 mia. kr. Der forventes dog en stigning i skatteindtægterne fra erhvervsskatter på 3,5 mia. kr. som følge af de høje olieprisers effekt på kulbrinteproducerende virksomheder. De ovenstående forventninger til skatteindtægterne er ikke korrigeret for engangsforhold og konjunkturpåvirkninger.

Skatteindtægterne er meget afhængige af konjunkturerne. I perioder med høj økonomisk vækst øges indtægterne fra skatter og afgifter relativt meget, mens udgifter til overførelsesindkomster falder, som følge af faldende ledighed.

Selve budgetteringsprocessen foregår således, at Skatteministeriet modtager budgetteringsforudsætninger fra Finansministeriet i august måned. Budgetteringsforudsætningerne er estimeret ud fra kørsler i ADAM, hvor der er foretaget skøn over vækst i BNP, privatforbrug, vækst i forbrugerpriser og vækst i momsgrundlaget. Derudover er der foretaget skøn over vækst i timeløn, ledighed og beskæftigelse, oliepriser mv.

Væksten i BNP og skatteindtægterne kan skyldes flere faktorer; vækst i privatforbruget, investeringer eller eksport. 

På baggrund af de overordnede budgetteringsforudsætninger, foretages der et mere detaljeret skøn over skatteindtægter fra personskat, AM-bidrag og sociale bidrag, erhvervsskatter, moms, registreringsafgift, benzin- og vægtafgift mv., energi- og miljøafgifter, nydelsesmiddel- og øvrige afgifter, pensionsafkastskat, tinglysningsafgift mv.

Ændringer i vækstraten har betydning for de fleste typer af skatteindtægter. I hvor højt omfang væksten har betydning for de enkelte skatteindtægter, afhænger af om væksten, primært er drevet af privatforbrug, investeringer eller eksport.

Indtægter fra personskatter er meget afhængige af konjunkturerne, hvor bl.a. stigende beskæftigelse og lavt renteniveau har gunstig indflydelse på indtægtsgrundlaget. Erhvervsskatteindtægterne er udover den generelle vækst i Danmark, primært afhængige af $-kursen og væksten i udlandet pga. eksporten. Indtægter fra moms er specielt påvirket af væksten i privatforbruget.  

Energi- og miljøafgiftsgrundlaget afhænger af væksten i privatforbruget af f.eks. elektricitet, brændstof og brændsel.

Pensionsafkastskatteindtægterne er primært afhængige af udviklingen i aktiekurserne, hvilke påvirkes af de generelle inden- og udenlandske konjunkturer.

Generelt følger skatteindtægterne typisk udviklingen i konjunkturerne samt en række andre faktorer, så som oliepriser, aktiekurser, renteniveau, $-kurser, ejendomspriser mv., som så igen har betydning for væksten. Det er således vanskeligt at give et meget håndgribeligt svar på, hvorledes skatteindtægterne, ledighed og beskæftigelse udvikler sig ved ændring i væksten. Hvorledes de enkelte skatter og afgifter påvirkes, afhænger i høj grad af hvad der driver ændringen i væksten.