Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 367 af 25. august 2008. Spørgsmål er stillet efter ønske fra Anders Samuelsen (LA).

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Thomas Larsen

                        


Spørgsmål:

Ministeren bedes på baggrund af 2009-skattereglerne redegøre for indkomstskattebyrdens fordeling i forhold til bund-, mellem- og topskatteydere både med og uden beskatning af overførelsesindkomster.

Svar:

Der er med baggrund i 2009-skattereglerne et forventet indkomstskatteprovenu i 2009 på knap 412 mia. kr., som er fordelt på bund-, mellem- og topskatteydere.[1] 

Personer, der udelukkende betaler bundskat, bidrager samlet set med 48 pct. af de samlede indkomstskatter, når både beskæftigede og overførselsmodtagere er medtaget. Heraf betaler beskæftigede bundskatteydere ca. 34 pct. af de samlede indkomstskatter, jf. tabel 1.

Gruppen af personer, som betaler topskat – men ikke mellemskat, bidrager med 11 pct. af de samlede indkomstskatter. Heraf betaler de beskæftigede ca. 10 pct. af de samlede indkomstskatter.[2]

Af personer som både betaler mellem- og topskat, betaler beskæftigede ca. 39 pct. af det samlede indkomstskatter, mens alle top- og mellemskatteydere, inkl. overførelsesmodtagere, betaler 41 pct. af de samlede indkomstskatter.

Tabel 1. Indkomstskattebyrde fordelt på indkomstgrupper og Socioøkonomisk status

 

Beskæftigede

Overførselsmodtagere

Alle

 

Antal

personer i tusind

Mia.

kr.

I pct. af totaltprovenu

Antal

personer i tusind

Mia.

kr.

I pct. af totaltprovenu

Antal

personer i tusind

Mia.

kr.

I pct. af totaltprovenu

Bundskatteydere

1.751

 

 

 

1.405

 

 

 

 

 

3.156

 

 

 

Skattebyrde

 

142

34

 

55

 

13

 

197

48

Top- men ikke mellemskatteydere

278

 

 

 

32

 

 

 

310

 

 

 

Skattebyrde

 

42

10

 

3

 

1

 

45

11

Top- og mellemskatteydere

626

 

 

 

26

 

 

 

652

 

 

 

Skattebyrde

 

161

39

 

6

 

1

 

168

41

I alt

2.655

346

 

84

1.463

65

 

16

4.118

412

 

100

Anm.:

Lovmodelberegninger er en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen fra 2006 fremskrevet til 2009 med forudsætninger fra Økonomisk Redegørelse august 2008.

 Opgørelsen af samlet provenu opgjort i Lovmodelfremskrivningen afviger fra provenuskønnene i budgetteringen i forbindelse med Økonomisk Redegørelse august 2008.

 I totalen indgår også personer med indkomst under personfradrag, som ikke betaler bund, top- eller mellemskat.

 

Samlet set bidrager alle bundskatteyderene med 48 pct. af de samlede indkomstskatter, mens personer som betaler topskat, men ikke mellemskat, bidrager med ca. 11 pct. og top- og mellemskatteyderne bidrager med 41 pct.



[1] Skatteprovenuet omfatter bundskat, mellemskat, topskat, kommuneskat, kirkeskat, sundhedsbidrag, aktieindkomstskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat.

[2] Forekomsten af personer som ikke betaler mellemskat men kun topskat, skyldes primært adgangen til overførsel af uudnyttet mellemskattefradrag mellem ægtefæller, samt at indbetalinger til kapitalpensionsordninger kan fratrækkes i mellemskattegrundlaget men ikke i topskattegrundlaget.