J.nr.
                                                                                                               Â
Til
                         Folketingets Skatteudvalg
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346 - 355 af 17. juli 2008.
(Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
                         Kristian Jensen
                                                                             /Tina R. Olsen
â€Ministeren anmodes om nærmere at redegøre for, efter hvilke kriterier ansatte i ISS er blevet pÃ¥lagt bøder for ikke at selvangive skattepligtig fortjeneste ved salg af medarbejderaktier i ISS, da ISS blev opkøbt af kapitalfonde, jf. Jyllands Postens reportage 3. juli 2008.â€
Svar:
En borger har pligt til at selvangive alle særlige indkomster, herunder fortjeneste på handel med aktier. Kravet om korrekt selvangivelse er et grundprincip, og urigtig angivelse er som udgangspunkt en alvorlig forseelse.
I den konkrete sag har medarbejderne i ISS A/S modtaget et købstilbud af 19. april 2005, hvori de generelle principper vedrørende skattepligt af avancen ved salg af medarbejderaktierne skitseres. Det fremgår, at fortjenesten som hovedregel vil være skattepligtig, og den enkelte medarbejder opfordres til at søge rådgivning.
Mange har anført, at de troede, at SKAT allerede var i besiddelse af alle relevante oplysninger. Det betyder, at der ikke er handlet forsætligt, men det fritager ikke skatteyderen for pligten til at foretage de nødvendige undersøgelser, når der i forbindelse med overdragelsen er gjort opmærksom på den mulige skattepligt.
Udgangspunktet har derfor været, at manglende angivelse af fortjeneste ved aktiesalget i 2005 er mindst groft uagtsomt, da de pågældende burde have foretaget de nødvendige undersøgelser.
Spørgsmål 347:
"Ministeren anmodes om at oplyse, hvor mange personer, der i 2005, 2006, 2007 og 2008(1. halvår) er pålagt bøde for at selvangive fortjeneste ved salg af aktier forkert, samt hvor mange af disse der var medarbejdere i ISS, der fik bøden for salg af ISS aktier til kapitalfonde."
Svar:
En besvarelse af spørgsmålet kræver, at der foretages en manuel gennemgang af straffesagerne. En sådan gennemgang er ressourcekrævende og vil tage tid. Endvidere kompliceres gennemgangen af, at der også spørges til sager, der vedrører tiden før fusionen af SKAT, hvorfor det er nødvendigt at finde sager, der i sin tid blev afgjort af de gamle regioner og Københavns og Frederiksbergs kommuner.
En sådan manuel gennemgang vil således kræve et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug – et ressourceforbrug, som jeg ikke finder, vil stå mål med relevansen af det forventede resultat af gennemgangen.
.
Spørgsmål 348:
"Ministeren anmodes om at oplyse, i hvor mange tilfælde, der i 2005, 2006, 2007 og 2008 er sket korrektion af selvangiven indkomst ved aktiesalg."
Svar:
SKAT har oplyst, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at opgøre, i hvor mange tilfælde, der er sket korrektion af selvangiven indkomst ved aktiesalg for indkomståret 2008, idet indkomsten først bliver selvangivet i løbet af 2009. Med hensyn til aktiesalg i indkomståret 2007 er disse selvangivet i løbet af 2008, og opgørelserne for dette indkomstår er endnu ufuldstændige og ikke sammenlignelige med 2005 og 2006.
SKAT har foretaget en optælling for indkomstårene 2005 og 2006 på personer, der har fået foretaget en ligningsmæssig ændring på et eller flere af følgende felter på selvangivelsen: Gevinst/tab på danske eller udenlandske noterede eller unoterede aktier, investeringsforeningsbeviser, samt udbytte/udlodning hvor der ikke er indeholdt udbytteskat (felterne 312, 314, 502 og 504).
Ultimo juli 2008 har SKAT for indkomståret 2005 foretaget ligningsmæssige ændringer for 6310 personer. For indkomståret 2006 er der foretaget ligningsmæssige ændringer for 8567 personer.
For indkomståret 2005 er desuden foretaget en del af ændringer, der vedrører fortjeneste og tab på aktier med en ejertid under 3 år. Disse ændringer findes på felt 214, som ikke alene indeholder avancer og tab ved aktiesalg, men hele summen af positiv og negativ kapitalindkomst. Ændringer, der kun vedrører avance eller tab ved aktiesalg, kan derfor ikke systemmæssigt udsøges, og vil kræve en omfattende manuel udsøgning. Ændringerne for 2005 er derfor ikke med i antallet ovenfor, men ved et forsigtigt skøn er det tale en størrelsesorden af omkring 6.000 ændringer, der vedrører dette år.
Jeg kan i øvrigt orientere om, at SKAT har iværksat en større vejledningsindsats overfor aktieejere i forbindelse med et landsdækkende aktieprojekt for 2006, 2007 og 2008. Vejledningsindsatsen vil blive fulgt op af en efterfølgende kontrol. Resultatet heraf foreligger endnu ikke, da der fortsat arbejdes med bl.a. 2006.
Spørgsmål 349:
"Ministeren anmodes om at oplyse, hvorledes de ansatte i ISS var orienteret om skattereglerne ved salget af deres medarbejderaktier i ISS til kapitalfonde."
Svar:
Medarbejderne i ISS A/S modtog et udførligt oplysningsnotat gennem selskabet, der fremsatte købstilbuddet. Notatet skitserer de generelle skattemæssige problemstillinger i forbindelse med salg af medarbejderaktier.
Spørgsmål 350:
"Ministeren anmodes om at oplyse, hvorledes salget af medarbejderaktier i ISS til kapitalfonde er indberettet til SKAT af ISS og depotbanken."
Svar:
Salg af medarbejderaktier skal indberettes med oplysning om 1) identiteten af den indberetningspligtige (værdipapirhandleren), 2) identiteten af de afståede aktier, 3) afståelsestidspunktet, 4) afståelsessummen, 5) identiteten af den medarbejder, der har afstået aktien.
SKAT har iværksat en undersøgelse af, hvorledes salget af medarbejderaktierne i ISS konkret er indberettet. Jeg informerer om resultatet af undersøgelsen, når den foreligger.
Spørgsmål 351:
"Kan ministeren bekræfte, at der sjældent gives bøde for forkert selvangivelse af aktieavance på grund af reglernes kompleksitet."
Svar:
Jeg kan ikke bekræfte, at reglernes kompleksitet bevirker, at der sjældent gives bøde for manglende angivelse af aktieavance, men reglernes kompleksitet kan begrunde, at forholdet i en del tilfælde anses for groft uagtsomt i stedet for forsætligt.
Hvis aktieavance er selvangivet, men med et forkert beløb, vil udgangspunktet være, at der er tale om en mindre alvorlig fejl i modsætning til den situation, hvor der slet ikke er selvangivet aktieavance. Det beror på en samlet bedømmelse af den udviste agtpågivenhed, om forholdet vil blive anset for straffri simpel uagtsomhed.
Spørgsmål 352:
"Kan ministeren bekræfte, at nogle af de ansatte i ISS senere kunne have solgt deres aktier i ISS skattefrit (på grund af 3-årsreglen og 100.t.kr reglen), men blev skattepligtige af avancen, da kapitalfonde opkøbte ISS og afnoterede ISS aktien, inden 3 års ejertiden var nået."
Svar:
Jeg kan bekræfte, at hvis aktierne er børsnoterede og kursværdien af skatteyders samlede beholdning af børsnoterede aktier er under den fastsatte grænse (100.000 kr reglen), vil aktieavancen være skattefri efter 3 års ejertid, hvis de er købt før 1. januar 2006, jf. overgangsreglen i aktieavancebeskatningsloven. Dette ville således også være tilfældet for medarbejderaktierne i ISS, hvis de var solgt på almindelig vis efter bindingsperiodens udløb.
Det kan i øvrigt oplyses, at ISS A/S har udbudt medarbejderaktier i årene 2001, 2002, 2003 og 2004. Selskabets aktier var børsnoterede, og aktier fra 2001 og 2002 har været ejet i mere end tre år på indfrielsestidspunktet, hvorfor de er omfattet af overgangsreglen.
Spørgsmål 353:
"Hvilke konsekvenser af, at så mange ansatte i ISS selvangav deres aktieavance forkert, vil ministeren tage vedrørende indberetningsreglerne. Burde der som led i SKATs fremadrettede indsatsstrategi ikke indføres regler, hvorefter der i lignende situationer, hvor der opkøbes båndlagte medarbejderaktier, pålægges virksomheden eller det depotførende pengeinstitut at opgøre den skattepligtige avance, og indberette denne til SKAT."
Svar:
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 354 er det ikke så enkelt at opgøre avancen ved et givet aktiesalg, fordi avancen beror dels på anskaffelseskursen, dels på ejertiden m.v.
Det forekommer derfor rigtigst og helt i overensstemmelse med indsatsstrategien at vejlede om reglerne, når der opstår usikkerhed om den rette fremgangsmåde ved avanceopgørelsen. Denne vejledning kan foretages af både virksomheden – der må antages at have en naturlig pligt til at gøre medarbejderne opmærksomme på, at der kan opstå et skattemæssigt problem i forbindelse med afhændelse af aktierne - og af SKAT.
Spørgsmål 354:
"Kan ministeren bekræfte, at der i dag sker indberetning af aktiesalg til SKAT, men ikke af den skattepligtige gevinst?"
Svar:
Jeg kan bekræfte, at der sker indberetning af aktiesalg til SKAT - dog kun, hvis der er tale om børsnoterede aktier, der handles gennem en dansk værdipapirhandler.
Skattereglerne indeholder i dag ikke krav om, at den skattepligtige gevinst skal indberettes, og hverken SKAT eller de indberetningspligtige har for nuværende de oplysninger, der kan danne grundlag for at opgøre den skattepligtige gevinst. F.eks. kender hverken SKAT eller de indberetningspligtige skatteydernes anskaffelsessum for aktierne.
Hertil kommer, at skatteyder i visse tilfælde med fordel kan anvende aktiernes værdi på nærmere angivne datoer i stedet for den faktiske anskaffelsessum afhængig blandt andet af størrelsen af og kursudviklingen på skatteyderens og en eventuel ægtefælles samlede beholdning af børsnoterede aktier og børsnoterede investeringsforeningsbeviser. De indberetningspligtige har ikke kendskab til, om skatteyder har denne mulighed, hvorved en indberetning med udgangspunkt i anskaffelsessummen i visse tilfælde vil indebære en større beregnet avance til beskatning.
Selv om aktierne er erhvervet gennem den samme værdipapirhandler, har de indberetningspligtige heller ikke nødvendigvis oplysningerne. Dette skyldes, at skatteyderen kan have andre aktier i det samme selskab, som er erhvervet gennem en anden værdipapirhandler, og som skal tages i betragtning ved opgørelsen af den skattepligtige gevinst. De indberetningspligtige vil derfor ikke have mulighed for at foretage indberetning af den skattepligtige gevinst.
Jeg kan orientere om, at Skatteministeriet arbejder med mulighederne for at etablere et system, der dels kan hjælpe skatteyderen til i højere grad at selvangive korrekt, og dels i visse tilfælde fortrykke oplysningerne om avancer på årsopgørelsen. Systemet kræver dog blandt andet, at oplysninger om køb af aktier indberettes til SKAT, hvilket forudsætter en lovændring. Endvidere vil skatteyderen selv skulle supplere med oplysninger om sin eksisterende portefølje af aktier, for at systemet kan foretage en korrekt avanceberegning.
Spørgsmål 355:
"Kan ministeren bekræfte, at der for 2007 er udsendt Årsopgørelse til personer i april måned 2008, hvor der foreligger oplysninger fra pengeinstitut om, at den pågældende har solgt aktier i 2007, og den pågældende endnu ikke har indsendt selvangivelse, og årsopgørelsen derfor ikke har taget hensyn til en eventuel skattepligtig aktieavance?"
Svar:
Fra og med indkomståret 2007 modtager med få undtagelser alle ca. 4 mio. almindelige skatteydere en årsopgørelse i stedet for den tidligere printselvangivelse. Samtidig med udsendelse af årsopgørelsen udsendes et oplysningskort til de skatteydere, hvor der i skattesystemet er registreret oplysninger, der ikke umiddelbart kan anvendes på årsopgørelsen. Disse oplysninger skal skatteyderne eventuelt selvangive.
Proceduren er således, at skatteyderne ved modtagelsen af årsopgørelsen har pligt til at oplyse SKAT, hvis der er ændringer.
Når det drejer sig om en eventuel skattepligtig aktieavance mv., modtager SKAT oplysninger fra pengeinstitutter om, at der har været registreret et salg af aktier/investeringsbeviser. Denne oplysning anvendes til at udskrive følgende tekst på årsopgørelsen:
â€Vi har registreret salg af aktier/investeringsbeviser. Du skal medtage indkomstÃ¥rets skattepligtige nettofortjeneste ved afstÃ¥else af børsnoterede og indkomstÃ¥rets nettofortjeneste ved afstÃ¥else af unoterede aktier mv.â€
Disse skatteydere vil alle modtage et oplysningskort sammen med årsopgørelsen.