J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: j.nr. 08-106840
Dato : 13. august 2008

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.341, 342 og 343 af 17. juli 2008.

(Alm. del).

 

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen


Spørgsmål 341:

I forlængelse af ministerens svar af 24. juni 2008 på spørgsmål 278, anmodes

ministeren om nærmere at redegøre for hvilke skatteregler, der betyder, at

bankerne har så store beløb i udskudte skatter, jf. besvarelsen af spørgsmål

278, hvoraf det fremgår at der ultimo 2007 er udskudte skatter i

pengeinstitutterne på 1.823 mio. kr. svarende til, at indtægter på 7,3 mia. kr.

ikke er kommet til beskatning i 2007, men først beskattes senere.

 

Svar:

Indledningsvis skal jeg gøre opmærksom på, at begrebet ”udskudt skat” er et regnskabsteknisk begreb og ikke et skatteteknisk begreb.

 

Udskudt skat er udtryk for de tidsmæssige afvigelser, der skyldes, at indtægter og omkostninger optræder i forskellige indkomstår i henholdsvis årsregnskabet og skatteregnskabet.

 

Jeg kan således ikke henvise til konkrete skatteregler som årsag til de store beløb i udskudte skatter, idet de udskudte skatter skyldes de forskellige opgørelsesmetoder, der anvendes ved udarbejdelsen af henholdsvis årsregnskabet og skatteregnskabet.

 

Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at de af bankerne foretagne nedskrivninger på udlån samt hensættelser til tab på garantier m.v. ikke giver anledning til udskudt skat, idet de nedskrivninger og hensættelser, der anvendes ved udarbejdelsen af årsregnskabet også skal anvendes i skatteregnskabet – jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 6.

 


Spørgsmål 342:

Ministeren anmodes om at redegøre for, i hvilket omfang den nuværende

bankkrise udgør en risiko for, at staten mister skatteprovenu som følge af, at en

række banker har betydelige beløb i udskudte skatter, jf. besvarelsen af

spørgsmål 278.

 

Svar:

Der er ikke nogen umiddelbar sammenhæng imellem bankkrisen og størrelsen af de udskudte skatter.

 

Det skal dog bemærkes, at såfremt bankerne konstaterer tab på udlån og/eller garantier, vil der skattemæssigt være fradrag for disse.

 

I det omfang, bankerne ikke har foretaget de fornødne nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier m.v., vil dette medføre et yderligere fradrag. Dette vil i givet fald koste skatteprovenu, men har ikke umiddelbart sammenhæng med størrelsen af de udskudte skatter, jf. besvarelsen af spørgsmål 341.

 


Spørgsmål 343:

Ministeren anmodes om at bekræfte, at stigningen i udskudte skatter hos

pengeinstitutterne fra 1.563 mio. kr. ultimo 2006 til 1.822 mio. kr. ultimo 2007,

netto 259 mio. kr. i virkeligheden er udtryk for, at pengeinstitutterne har sparet

167 mio. kr. i skat ved, at selskabsskatteprocentsatsen blev nedsat fra 28% i

2006 til 25% i 2007, og der derefter er sket en stigning i udskudt skatter på 426

mio. kr. som følge af, at yderligere 1,7 mia. kr. af pengeinstitutternes indtjening i

2007 ikke er kommet til beskatning i 2007, men udskydes til efterfølgende år.

 

Svar:

Jeg henviser til besvarelsen af spørgsmål 341, hvor jeg redegør for begrebet udskudt skat.