J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: j.nr. 08-086706
Dato : 23. juni 2008

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 288 af 12. juni 2008.

(Alm. del).

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bjarne Laustsen (S).

 

Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 23. juni 2008.

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Betina Schack Adler Kristensen


Spørgsmål 288:

"Vil ministeren forklare, hvorfor en virksomhed ikke kan få et bindende tilsagn fra SKAT i Aalborg vedrørende fire af deres medarbejdere fra Slovakiet, som har arbejdet for virksomheden et års tid, og nu er kommet tilbage, om hvordan deres skatteforhold skal være nu?"

 

Svar:

SKAT har oplyst følgende:

”Den pågældende virksomhed har ikke anmodet om at få et bindende svar. Derimod har virksomheden anmodet om, at der i forbindelse med de fire slovakkers forskudsregistrering, gives disse fradrag efter reglerne i ligningslovens § 9 A, stk. 7.

 

Ligningslovens § 9 A, stk. 7 giver mulighed for, at medarbejdere kan fradrage udgifter til kost, logi og småfornødenheder, som medarbejderen pålægges, når medarbejderen på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Standardfradraget efter ligningslovens § 9 A, stk. 7 udgør ca. 180.000 kr. pr. år.

 

Det er en hovedbetingelse, for at der kan gives fradrag efter reglerne, at der er tale om arbejde på et midlertidigt arbejdssted. Et arbejdssted kan efter loven højest anses for midlertidigt i de første 12 måneder.

 

Den konkrete sag angår fire personer fra Slovakiet, som virksomheden har haft ansat på en 12-måneders kontrakt, hvor der er givet medarbejderne fradrag efter reglerne ligningslovens § 9 A, stk. 7.

 

Efter den første kontrakts udløb medio februar 2008 udrejste de fire slovakker fra Danmark, for så at vende komme tilbage igen ultimo marts 2008, hvor der var blevet indgået en ny 12-måneders kontrakt mellem de samme fire slovakker og den samme virksomhed.

 

På det tidspunkt, hvor virksomheden, på vegne af deres fire medarbejdere, anmodede om skattekort med fradrag efter ligningslovens § 9 A, stk. 7, var der usikkerhed omkring kravene til den dokumentation, som virksomheden skulle fremlægge, for at SKAT kunne vurdere, om der var en reel og konkret begrundelse for at ansættelsen var midlertidig og dermed at medarbejderen var ansat på et midlertidigt arbejdssted.

 

Det blev derfor aftalt med virksomheden og dennes revisor, at en afgørelse af, hvorvidt de fire slovakker kunne få fradrag efter ligningslovens § 9 A, stk. 7 i den nye 12-måneders periode skulle afvente en afklaring ved Skatterådets stillingtagen i en række lignende sager eller alternativt en forventet udmelding fra SKATs hovedcenter.”

 

Jeg lægger naturligvis stor vægt på, at virksomhederne og borgerne kan får en hurtig og korrekt afklaring af deres skattemæssige forhold ved henvendelse til SKAT. Henset til fradragets beløbsmæssige størrelse, har jeg imidlertid stor forståelse for, at Skattecenter Aalborg sikrer sig, at der reelt foreligger et midlertidigt arbejdssted og at medarbejdere er berettiget til det pågældende fradrag, for at undgå at de pågældende medarbejdere senere pålægges en restskat.