J.nr.

                                                                                                                 

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 254 og 255 af 20. maj 2008.

(Alm. del).

 

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen

Spørgsmål 254:

Hvad vil ministeren gøre for at vende udviklingen på inddrivelsesområdet med

stigende kommunale restancer som følge af manglende inddrivelse fra SKAT’s

side?

 

Svar:

Først og fremmest må jeg understrege, at jeg ikke kan bekræfte udgangspunktet for spørgsmålet om, at de kommunale restancer er steget som følge af manglende inddrivelse fra SKAT.

 

Som jeg gentagne gange tidligere har oplyst, er der ikke belæg for at konkludere, at SKATs overtagelse af inddrivelsesopgaven har været årsag til en stigning i de kommunale restancer. Stigningen i de kommunale restancer siger ikke noget om effektiviteten i inddrivelsen. Kommunerne har fortsat opkrævningsopgaven, og hvor stor en del af stigningen, der kan henføres til bl.a. den forskelligartede praksis, der er for, hvornår kommunerne oversender kravene til inddrivelse i SKAT, ved vi ikke noget om. Men der er ingen tvivl om, at det har betydning for, hvor effektivt pengene kan kræves ind.

 

Rent faktisk ved vi ikke, om den registrerede stigning i de kommunale restancer, som er sendt til inddrivelse hos SKAT, er udtryk for en reel stigning i kommunernes tilgodehavender. En væsentlig men ukendt del af stigningen skyldes, at kommunerne siden ultimo 2005 har oversendt krav til inddrivelse i SKAT, som allerede har været registreret som en restance i kommunerne. Disse overførsler er alene udtryk for, at restancerne nu blot registreres i SKAT mod tidligere i kommunerne.

 

Endvidere er det uafklaret, i hvilket omfang ”hovedstolen” i de kommunale krav er vokset. I takt med at kommunerne f.eks. på parkeringsafgifts- og licensområdet udskriver et større antal afgifter end tidligere, vil restancerne vokse alene af den grund.

 

Kommunernes Landsforening (KL) har gennemført en undersøgelse vedr. udviklingen i de samlede kommunale restancer under opkrævning og inddrivelse pr. 31. december 2007. Resultatet af undersøgelsen er endnu ikke offentliggjort. Hvis KL’s opgørelse viser en samlet stigning, skal det undersøges, hvad der er den reelle årsag til stigningen i de kommunale restancer.

 

Vi er nødt til at skaffe os sikker viden om årsagen til stigningen for at kunne sætte ind med de rigtige indsatsværktøjer og udnytte dem optimalt både i opkrævningen og inddrivelsen med respekt for retssikkerheden og under hensyntagen til, at indsatsen står mål udbyttet. Det er et fælles ansvar at få optimeret den samlede opkrævnings- og inddrivelsesopgave, så udviklingen i de kommunale restancer ændres, og det fordrer dialog og samarbejde på både centralt og regionalt niveau.

 

Afslutningsvis vil jeg gerne gøre opmærksom på, at der for nylig er gennemført  nye foranstaltninger på inddrivelsesområdet. Der er foretaget en omlægning af lønindeholdelsesordningen. Herefter skal arbejdsgiveren ikke længere foretage lønindeholdelse. Det sker automatisk via eIndkomst. Omlægningen betyder en lettelse for arbejdsgiverne, som ikke længere skal foretage lønindeholdelse, ligesom det betyder en styrkelse af arbejdstagerens retssikkerhed, at arbejdsgiveren ikke ved, om arbejdstager er i restance. Den nuværende grænse for, hvornår der kan foretages lønindeholdelse på 1.000 kr. er nedsat til 500 kr. Hele porteføljen af småkrav, som f.eks. parkeringsafgifter og andre kommunale krav, vil derfor kunne blive mødt med inddrivelsesskridt på et langt tidligere tidspunkt. Det er medvirkende til at styrke retsbevidstheden.

 

 

 

 

Spørgsmål 255:

Ministeren bedes kommentere artiklen i Nordjyske d. 3. maj 2008, hvori

Aalborgs borgmester Henning G Jensen, kritiserer SKATs inddrivelse af de

kommunale restancer, der i Aalborg (og resten af landet) har været kraftigt stigende de seneste år.

 

Svar:

I artiklen citeres Aalborgs borgmester Henning G. Jensen for at ville have inddrivelsesopgaven tilbage til kommunerne. Dette er jeg helt uenig i. 

 

Som jeg har redegjort for i besvarelsen af spørgsmål S 1690 af 22. maj 2008, var hovedtanken bag samlingen af inddrivelsesopgaven hos SKAT, at der skulle ske en samlet prioritering og effektivisering af inddrivelsen af de samlede offentlige restancer og ikke blot fokuseres på inddrivelsen af de enkelte fordringshaveres krav.  Fordelen ved at samle al offentlig inddrivelse under én myndighed er netop, at det giver det nødvendige organisatoriske og strategiske grundlag for at målrette og effektivisere indsatsen i forhold til de samlede offentlige restancer.

 

Forslaget forholder sig heller ikke til det strategiskifte i inddrivelsesarbejdet, der er sket, efter inddrivelsesopgaven er overgået til SKAT. Herefter sker der af såvel retssikkerheds- og effektiviseringsmæssige årsager ikke længere aktiv inddrivelse hos lavindkomstgrupper, så længe der ikke foreligger betalingsevne. Dette princip er lovfæstet. Der er også sket en opprioritering af hensynet til ensartethed og retssikkerhed i inddrivelsesarbejdet, uanset hvor i landet restanten er hjemmehørende.

 

For så vidt angår spørgsmålet om udviklingen i de kommunale restancer siden SKATs overtagelse af inddrivelsesopgaven og årsagerne hertil, skal jeg henvise til mit svar på SAU, alm. del spørgsmål 254.