Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 246 af 9. maj 2008.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Lene Skov Henningsen

                        

Spørgsmål 246:

Ministeren anmodes om at tilsende udvalget en beskrivelse af de ændringer af registreringsafgiften, som blev gennemført i 2002 som følge af skattestoppet, herunder en beregning, der viser, hvordan disse ændringer har påvirket provenuet af registreringsafgiften for hvert af årene 2002-2008 omregnet til 2008-priser, samt et skøn for hvordan det vil påvirke provenuet af registreringsafgiften for hvert af årene 2009 til 2015, såfremt man ophæver de nævnte ændringer med virkning fra og med 2009?

Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 23. maj 2008.

Svar:

Regeringen gennemførte skattestop for motorafgifterne fra 2002. Skattestoppet for motorafgifterne har til og med i år givet alle bilejere en afgiftslempelse på godt 6,3 mia. kr. i forhold til de tidligere gældende regler, jf. tabel 1.

Jeg vil gerne understrege, at skattestoppet står ved magt, også når det gælder motorafgifterne. Vi har valgt at beholde en del af den tidligere reguleringsordning, fordi den var værd at beholde. Registreringsafgiften ville nemlig ellers have været steget år for år. Vi har fastfrosset de løbende afgifter, så det ikke længere bliver dyrere og dyrere at holde bil. Vi har omlagt motorafgifterne, så de tilskynder til anskaffelse af biler, der er mere klima- og miljøvenlige end ellers. Alt sammen har kunnet gøres uden, at det hverken er blevet dyrere at købe eller eje bil, og sådan synes jeg, vi skal fortsætte.

Både vægtafgiften og ejerafgiften blev i perioden 1998 – 2002 årligt reguleret op med den reguleringsprocent, der i øvrigt anvendes i skatte- og afgiftslovgivningen (satsreguleringsprocenten). Der blev yderligere tillagt 1,5 procent point pr. år. Modsvarende blev der i perioden 1999 - 2002 årligt foretaget satsregulering af registreringsafgiftslovens beløbsgrænser. Særligt for personbilernes og motorcyklernes skalaknæk blev den årlige satsregulering tillagt 1 procent point. Ekstrareguleringen af skalaknæk var snævert knyttet til forhøjelserne i satserne for vægtafgiften og ejerafgiften.

Reguleringsordningerne var en del af en afgiftspakke, som samlet set strammede bilafgifterne. Afgiftspakken blev gennemført af regeringen Poul Nyrup Rasmussen III i 1997 med stemmer fra SF og Enhedslisten.

Med skattestoppet for motorafgifterne blev de kronebeløb, der var fastsat for 2002, videreført uændrede. Denne del af skattestoppet for motorafgifterne betød, at bilisternes betaling af vægt- og ejerafgift, hvert år er reduceret med 300 - 350 mio. kr., heraf 275 – 300 mio. kr. vedrørende personbiler

For registreringsafgiften blev reguleringerne af beløb vedrørende afgiftsfri bundgrænser og skalaknæk i de progressive skalaer videreført, dog uden det indtil da gældende tillæg til reguleringen på 1 procentpoint pr. år for personbiler og motorcykler. Reguleringen af skalaknækkene med satsreguleringsprocenten har også uden det tidligere tillæg til reguleringen på 1 procentpoint pr. år medført billigere biler. Det skyldes, at prisudviklingen for biler i perioden i gennemsnit årligt har været ca. 0,9 pct. lavere end den gennemsnitlige satsreguleringsprocent. En regulering af skalaknæk mv., der i gennemsnit er højere end prisudviklingen for biler medfører, at den andel af bilernes værdi, der beskattes med 180 pct. falder, mens den del der beskattes med 105 pct. stiger.

I tabel 1 nedenfor er angivet 2 forløb for nye personbiler. Det ene forløb vedrører de skalaknæk, der konkret har været gældende siden 2002, mens det andet viser de skalaknæk for registreringsafgiften af personbiler, der ville have været gældende såfremt tillægsreguleringen på 1 procentpoint havde været opretholdt. Da stigninger i skalaknækket er uden betydning for biler, der har et beskatningsgrundlag, der er under knækket, er der skønnet en andel af biler, hvor knækreguleringen har betydning. Satsreguleringsprocenterne er anvendt til at omregne beløbene til 2008-kr.

Tabel 1 Reguleringsordningen med og uden tillæg 2002-2008 og ejerafgifter uden skattestoppet

Nye personbiler	Reguleringsprocent	Faktiske skalaknæk, herunder lov nr. 541 af 6. juni 2007. Kr.	Med tillægsregulering på 1 pct. Kr.	Faktisk lempelse for personbiler, med en beskattet værdi over skalknækket   Kr.	Lempelse forudsat tillægsregulering på 1 pct. Kr.	Bilsalg ca.	Skønnet andel af biler der har en beskattet værdi over knækket - faktisk forløb	Skønnet andel af biler der har en beskattet værdi over knækket - uden skattestop	Lempelse uden ekstraregulering   mio. kr.	Lempelse med ekstraregulering Mio. kr.	Forskel  mio. kr.	Omregnet til mio. 2008-kr.	Beregnet provenu fra ejerafgifter af personbiler uden skattestop - mio. 2008 kr.
2002	3,0 pct.	57.400	57.400	Â	Â	Â	Â		Â			Â
2003	3,5 pct.	59.500	59.800	1.575	1.800	97.000	80 pct.	80 pct.	122	140	18	20	324
2004	3,2 pct.	61.400	62.200	3.000	3.600	123.000	79 pct.	79 pct.	292	350	58	65	630
2005	2,2 pct.	62.700	63.900	3.975	4.875	149.000	78 pct.	77 pct.	462	559	97	106	852
2006	2,3 pct.	64.200	65.800	5.100	6.300	157.000	77 pct.	76 pct.	617	752	135	143	1.083
April 07	2,7 pct.	65.900	68.000	6.375	7.950	48.000	76 pct.	75 pct.	233	286	54	55	-
lovændring		74.000	68.000	12.450	7.950	115.000	71 pct.	74 pct.	1.017	677	-340	-351	1.376
2008	3,2 pct.	76.400	70.500	14.250	9.825	150.000	70 pct.	73 pct.	1.496	1.076	-420	-420	1.696
I alt nettolempelse af bilafgifter ved skattestop inkl. ændring af skalaknæk i april 2007												6.343

 

Det faktiske forløb inklusiv lovændringen fra foråret 2007 giver for 2007 - 2008 en lavere indtægt til statskassen fra registreringsafgiften end hvis reglerne fra før skattestoppet havde været videreført uændret. Det skyldes, at den forhøjelse af skalaknækket, der blev gennemført i foråret 2007 resulterede i et højere skalaknæk end det skalaknæk, der ville have været gældende, såfremt det tidligere tillæg til reguleringen på 1 procentpoint pr. år var blevet opretholdt. Knækforhøjelsen fra foråret 2007 var en del af en større miljøbetinget omlægning af registreringsafgiften, som samlet set er neutral for statskassen. 

Det tidligere gældende tillæg til forhøjelse af skalaknækkene var kun en lille del af reguleringsordningen. Uden skattestoppet ville statskassens indtægter fra vægt- og ejerafgifterne have været mere end 2 mia. kr. højere alene her i 2008. Heraf ville ca. 1.700 mio. kr. vedrøre personbiler. For perioden fra 2002 indtil og med 2008 kan afgiftslempelserne for personbiler beregnes til i alt godt 6,3 mia. kr..  

I tabel 2 er med udgangspunkt i det gældende skalaknæk for 2008 foretaget en fremskrivning af knækket til 2015 med samme satsreguleringsprocent som for 2008, henholdsvis med og uden tillægsregulering på ét procentpoint. Det er endvidere forudsat, at satsreguleringsprocenten fortsat vil have en større stigningstakt end bilpriserne, hvorfor den andel af bilernes værdi, der er beskattet med 180 pct. vil fortsætte med at falde, også uden tillægsregulering. De forudsatte satsreguleringsprocenter er anvendt til at omregne beløbene til 2008-kr. I tabellens yderste højre kolonne er angivet et skøn for statskassens merindtægt såfremt reguleringen af ejerafgifterne genindføres.

Tabel 2 Virkning af reguleringsordningen med og uden tillægsregulering 2008-2015

Nye personbiler	Reguleringsprocent	Skalaknæk, gældende regler. Kr.	Med tillægsregulering (1 pct.) Kr.	Lempelse for personbiler, med en beskattet værdi over knækket gældende regler Kr.	Lempelse forudsat tillægsregulering på 1 pct. Kr.	Bilsalg (skønnet)	Skønnet andel af biler der har en beskattet værdi over knækket - gældende regler	Skønnet andel af biler der har en beskattet værdi over knækket - ekstra regulering	Lempelse uden ekstraregulering   mio. kr.	Lempelse med ekstraregulering	Forskel  mio. kr.	Omregnet til mio. 2008-kr.	Forhøjelse af ejerafgifter for personbiler forudsat reguleringen genindføres – mio. 2008 kr.
2008	3,2 pct.	76.400	76.400	Â	Â	Â	70 pct.	70 pct.		Â
2009	3,2 pct.	78.700	79.500	1.725	2.325	140.000	69 pct.	68 pct.	167	221	55	53	76
2010	3,2 pct.	81.000	82.700	3.450	4.725	140.000	68 pct.	67 pct.	328	443	115	108	544
2011	3,2 pct.	83.500	86.100	5.325	7.275	140.000	67 pct.	65 pct.	500	662	163	148	803
2012	3,2 pct.	86.000	89.600	7.200	9.900	140.000	66 pct.	64 pct.	665	887	222	196	1.054
2013	3,2 pct.	88.500	93.200	9.075	12.600	140.000	65 pct.	63 pct.	826	1.111	286	244	1.277
2014	3,2 pct.	91.200	97.000	11.100	15.450	140.000	64 pct.	61 pct.	995	1.319	325	269	1.531
2015	3,2 pct.	93.900	100.900	13.125	18.375	140.000	63 pct.	60 pct.	1.158	1.544	386	310	1.759
I alt netto forhøjelse af bilafgifter ved genindførelse af gamle regler												5.937

 

Det fremgår af tabel 2, at statskassen under de nævnte forudsætninger vil tabe ca. 50 mio. kr. årligt frem til 2015, hvis ekstrareguleringen af skalaknækket for personbiler i registreringsafgiften blev genindført fra 2009. Det bør understreges, at der er tale om et meget groft skøn. Beregningen er f.eks. meget følsom overfor antagelserne om andelen af biler med en beskattet værdi over skalaknækket.

Det fremgår også, at såfremt reguleringsordningen (såvel satsregulering som ekstraregulering) for ejerafgifterne blev genindført kan merindtægten for statskassen beregnes til ca. 300 mio. kr. årligt i perioden 2009 – 2015. Samlet set skulle bilisterne således i givet fald betale ca. 5,9 mia. kr. mere i afgift i den nævnte periode.