J.nr.

                                                                                                                 

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 244 og 245 af 9. maj 2008.

(Alm. del).

 

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen

Spørgsmål 244:

"Ministeren bedes oversende udvalget en oversigt over de ikke‑inddrevne

kommunale restancer opdelt efter de nye kommuner (opstillet regionsvis). Der

ønskes en oversigt, der belyser udviklingen for de enkelte kommuner med tal fra

årene 2005‑07 og så vidt muligt også den aktuelle situation i 2008 med de senest tilgængelige tal."

 

Svar:

Jeg vedlægger en oversigt over de kommunale restancer, der er sendt til inddrivelse i SKAT. De udarbejdede statistikker viser de kommunale restancer pr. 31. december 2005, 31. december 2006, 31. december 2007 og pr. 30. april 2008. Restancerne er vist pr. kommune, jf. kommunestrukturen pr. 1. januar 2007 og samlet under hver deres region. Tallene er opgjort i løbende priser.

 

Som det fremgår af bilaget, er der sket en stigning i restancerne over perioden.  De samlede kommunale restancer er således steget med ca. 2,4 mia. kr. fra 31. december 2005 til 30. april 2008 (fra ca. 3 mia. kr. til ca. 5,4 mia. kr.). Omregnet til faste priser (2008-niveau) er stigningen ca. 2 mia. kr. Hovedparten af stigningen er sket i den første del af perioden (fra 31. december 2005 til 31. december 2006). Dette hænger sammen med, at der i forlængelse af selve den maskinelle hovedkonvertering i november 2005 er sket en manuel overførsel af restancer fra kommunerne til staten. Det vil sige, at allerede eksisterende restancer er flyttet fra kommunerne til SKAT.

 

I den resterende del af perioden (fra 31. december 2006 til 30. april 2008) er der sket en stigning på ca. 900 mio. kr. (ca. 600 mio. kr. i faste priser) (fra ca. 4,5 mia. kr. til ca. 5,4 mia. kr.). Denne stigning er en kombination af fortsat overførsel af gamle restancer fra kommunerne samt tilgang af nye restancesager.

 

Kommunernes reelle andel af restancerne er kun ca. 1/6, da der er hel eller delvis statsrefusion på hovedparten af kravene. Pr. 31. december 2006 udgjorde kommunernes andel således ca. 725 mio. kr. af de i alt 4,5 mia. kr., og  pr. 30. april 2008 udgjorde andelen ca. 960 mio. kr. af de kommunale restancer på ca. 5,4 mia. kr. under inddrivelse i SKAT.

 

Dertil kommer, at pengene ikke er tabt – en stor del af restancerne vil blive betalt før eller siden.

 

Jeg vil gerne understrege, at den registrerede stigning i de kommunale restancer, der er sendt til inddrivelse i SKAT, ikke siger noget om effektiviteten i inddrivelsen. Kommunerne har fortsat opkrævningsopgaven, og hvor stor en del af stigningen, der kan henføres til bl.a. den forskelligartede praksis, der er for, hvornår kommunerne oversender kravene til inddrivelse i SKAT, ved vi ikke noget om.

 

Rent faktisk ved vi ikke om den registrerede stigning i de kommunale restancer, som er sendt til inddrivelse hos SKAT, er udtryk for en reel stigning i kommunernes tilgodehavender. En væsentlig men ukendt del af stigningen skyldes som nævnt, at kommunerne siden ultimo 2005 har oversendt krav til inddrivelse i SKAT, som allerede har været registreret som en restance i kommunerne. Disse overførsler er alene udtryk for, at restancerne nu blot registreres i SKAT mod tidligere i kommunerne.

 

Endvidere er det uafklaret i hvilket omfang ”hovedstolen” i de kommunale krav er vokset. I takt med at kommunerne f.eks. på parkeringsafgifts- og licensområdet udskriver et større antal afgifter end tidligere, vil restancerne vokse alene af den grund.

Spørgsmål 245:

"I hvor høj grad er det ministerens opfattelse, at det er kommunernes egen manglende effektivitet i opkrævningen, der er skyld i væksten i restancerne på de kommunale krav?"

 

Svar:

Kommunerne har fortsat ansvaret for at tilrettelægge en hensigtsmæssig og effektiv opkrævning af de kommunale krav, herunder sørge for at kravene sendes til inddrivelse i SKAT, når opkrævningsmulighederne reelt er udtømt. Hvor stor en del af stigningen, der kan henføres til bl.a. den forskelligartede praksis, der er for, hvornår kommunerne oversender kravene til inddrivelse i SKAT, ved vi ikke noget om.

 

Kommunernes Landsforening (KL) har gennemført en undersøgelse vedr. udviklingen i de samlede kommunale restancer under opkrævning og inddrivelse pr. 31. december 2007. Resultatet af undersøgelsen er endnu ikke offentliggjort. Hvis KL’s opgørelse viser en samlet stigning, skal det undersøges, hvad der er den reelle årsag til stigningen i de kommunale restancer.

 

Vi er nødt til at skaffe os sikker viden om årsagen til stigningen for at kunne sætte ind med de rigtige indsatsværktøjer og udnytte dem optimalt både i opkrævningen og inddrivelsen med respekt for retssikkerheden og under hensyntagen til, at indsatsen står mål med udbyttet. Det er et fælles ansvar at få optimeret den samlede opkrævnings- og inddrivelsesopgave, så udviklingen i de kommunale restancer ændres, og det fordrer dialog og samarbejde på både centralt og regionalt niveau.