Til
Folketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 236 af 2. maj 2008.
(Alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Christmas-Møller (UFG)
Kristian Jensen
                                          /Birgitte Christensen
                       Â
SpørgsmÃ¥l: Det oplyses i bemærkningerne til L 160, at det foreslÃ¥ede skattenedslag for seÂniorer vil øge arbejdsudbuddet med godt 4.000 helÃ¥rsprofiler. Er dette tal et nettotal, hvor der er taget højde for den modgÃ¥ende virkning for aldersgruppen 57-59 Ã¥rige?
Svar: I skønnet over de forventede arbejdsudbudseffekter af lovforslaget pÃ¥ godt 4.000 helÂÃ¥rspersoner er der taget hensyn til samtlige elementer i lovforslaget.
Der er herunder taget hensyn til, at der kan være en vis negativ effekt på arbejdsudbuddet i de tre år, der ligger til grund for indkomstafgrænsningen for personer med høje indkomster. Ved at tage udgangspunkt i arbejdsindkomsten i årene før personen fylder 60 år er det imidlertid vurderingen, at en eventuel negativ virkning på arbejdsudbuddet heraf er forholdsvis begrænset.
Det skyldes for det første, at de indkomstÃ¥r, der ligger til grund for afskæringen af de højeste indkomstgrupper rent tidsmæssigt er â€fortid†for de Ã¥rgange, der er omfattet af ordningen om skattenedslag i Ã¥rene 2010, 2011 og 2012. Personer, der fylder 64 Ã¥r i 2010-2012, fyldte sÃ¥ledes henholdsvis 57, 58 og 59 Ã¥r i 2003-2007 og har derfor ikke mulighed for at ændre adfærd i disse Ã¥r.
For det andet indebærer den forholdsvis store tidsmæssige afstand fra 57-59 års alderen til de 65 år (hvor skattenedslaget kommer til udbetaling), at en eventuel adfærdsreaktion i form af lavere arbejdstid, midlertidig orlov mv. skønnes forholdsvis begrænset.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er der tale om usikre beregninger, da der ikke foreligger noget erfaringsgrundlag at bygge vurderingen af udbudseffekterne på.
Erfaringerne fra indførelsen af den fleksible efterløn og den skattefri efterlønspræmie i 1999 tyder dog på, at de 60-64-åriges tilbagetrækningsbeslutning er relativt følsom over for ændringer i den økonomiske tilskyndelse til at blive på arbejdsmarkedet.
De 4.000 helÃ¥rspersoner, som skattenedslaget skønnes at forøge arbejdsudbuddet med, svaÂrer til godt 3 pct. af det samlede antal efterlønsmodtagere. Et sÃ¥dan løft i arbejdsudbudÂdet kræver f.eks., at 500 eller 2,2 pct. af de godt 22.500 personer, der i dag gÃ¥r pÃ¥ efterløn som 60-Ã¥rige, og 500 eller 4,8 pct. af de knap 10.500 personer, der i dag gÃ¥r pÃ¥ efterløn som 62-Ã¥rige, vælger at blive pÃ¥ arbejdsmarkedet indtil de fylder 65.
Det er altsÃ¥ en relativt beskeden adfærdsændring, der skal til, før forøgelsen af arbejdsudÂbudÂdet med 4.000 personer realiseres.
Skattenedslagets skønnede virkning pÃ¥ arbejdsudÂbudÂdet pÃ¥ godt 4.000 personer, kan sÃ¥leÂdes opfattes som et minimumsskøn.