Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 235 af 30. april 2008. Spørgsmål er stillet efter ønske fra Klaus Hækkerup(S).

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Thomas Larsen

                        

Spørgsmål:

”Er ministeren enig med den beregning foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, jfr. AE-rådets rapport ”Fordeling og levevilkår 2008”, kap. 6. der viser, at det vil kunne indbringe et merprovenu på mellem 2,5 og 3,5 mia. kr. at lave et loft over pensionsindbetalingerne til ratepension på 100.000 kr. og hvis ikke vil ministeren da oplyse, hvad ministeren i modsat fald mener, at provenuet vil være?”

 

Svar:

Nej, jeg er ikke enig i den beregning Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget. Jeg mener ikke, der vil være et nævneværdigt varigt provenu af at lave et loft over indbetalinger til ratepension eller andre pensionsordninger med løbende udbetalinger.

For det første er det vigtigt at gøre sig klart, at AE-rådets forslag er et loft på alle pensionsordninger med løbende udbetalinger, dvs. såvel privattegnede ratepensionsordninger og forsikringsordninger som arbejdsmarkedspensioner. Det er dette forslag, der i det følgende kommenteres.

AE-rådets forslag rejser selvsagt en række spørgsmål i forhold til den aftalebaserede udbygning af arbejdsmarkedspensionsordninger for lønmodtagere med højere lønninger og bidragsprocenter. En stor del af de 80-100.000 personer, der i et enkelt år vil blive omfattet af loftet, vil være omfattet af disse obligatoriske ordninger.  Hertil kommer, at tjenestemandslignende tilsagnsordninger (f.eks. folketingsmedlemmer) reelt bør inddrages i beregningen af loftet, hvis det skal være konsekvent.

Et yderligere problem er, at begrænsning af indbetalingerne på ordningerne vil gøre det vanskeligt for personer med svingende indkomster (f.eks. selvstændige) at spare tilstrækkelige midler op til pension.

Den egentlige vurdering af provenuet ved et loft over pensionsindbetalinger falder i flere dele.

For det første opstår der et umiddelbart provenu som følge af, at fradraget for pensionsindbetalinger bliver beskåret. Her er jeg enig med AE-rådet i, at dette ikke giver et varigt merprovenu. Det skyldes, at de udskudte skatter reduceres tilsvarende.

For det andet mener AE-rådet, at der opstår et varigt provenu på 2,5 til 3,5 mia. kr. som følge af, at beskatningen af pensionsafkast er lavere end beskatningen af fri opsparing. Denne beregning er jeg derimod klart uenig i.

Det har ikke været muligt inden for fristen at gennemgå AE-rådets beregninger nøjere. På baggrund af beskrivelsen i rapporten anvender AE-rådet tilsyneladende for høje effektive satser for beskatningen af fri opsparing, ligesom der tilsyneladende ikke tages hensyn til, at pensionsafkast er lagerbeskattet, og at 59 pct. af pensionsindbetalingerne over 100.000 kr. reelt er et skattefradrag, som derfor ikke vil blive omsat til fri opsparing.

Mindst lige så væsentligt som uenigheden om de tekniske beregningsforudsætninger er imidlertid, at AE-rådet ikke inddrager ændringer i adfærden i provenuvurderingen.

For at tilskynde til pensionsopsparing – herunder indgåelse af aftalebaserede arbejdsmarkedspensionsordninger – er pensionsopsparing skattebegunstiget i forhold til fri opsparing i form af en relativt lav beskatning af det løbende afkast på 15 pct.

Til sammenligning hermed er de fleste former for fri opsparing relativt hårdt beskattet. For aktieindkomst er satserne 28 til 45 pct. afhængigt af  størrelsen af indkomsten. For anden kapitalindkomst varierer satserne fra ca. 33 pct. til ca. 59 pct. afhængigt af, om skatteyderen har negativ eller positiv nettokapitalindkomst, og om der betales top- og mellemskat.

Den skattemæssige begunstigelse reduceres dog lidt af, at pensionsafkastbeskatningen opgøres efter et lagerprincip, mens beskatningen af fri opsparing sker efter et realisationsprincip.

Beskatningen af aktie- og kapitalindkomst samt pensionsafkast er desuden baseret på det nominelle afkast. Det betyder, at den værdiforringelse af det bagvedliggende aktiv – f.eks. en obligation – der sker som følge af de almindelige prisstigninger også beskattes. Med en rente på 5 pct. og en inflation på 2 pct. medfører beskatningen af det nominelle afkast, at den reale beskatning af kapitalindkomst for en person, der betaler topskat af kapitalindkomsten (ca. 59 pct.), er på ca. 100 pct. Betales højeste aktieindkomstskat (45 pct.), er den reale beskatning tilsvarende ca. 75 pct.

I AE-rådets analyse antages det, at hele den bortfaldne pensionsopsparing beskattes med enten 45 pct. eller 59 pct. svarende til en real beskatning på mellem 75 pct. og 100 pct. Det er vanskeligt at forestille sig, at reale skattesatser på op mod 100 pct. ikke har indflydelse på de berørte personers adfærd. Den sandsynlige effekt af forslaget er således snarere at reducere opsparingen/øge gældsætningen og forvride investeringerne i retning af ejerboliger og anden fast ejendom samt obligationer med mulighed for skattefri kursgevinster.