J.nr.
                                                                                                               Â
Til
                         Folketingets Skatteudvalg
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 206 af 2. april 2008.
(Alm. del).
Spørgsmålet er stillet på vegne af Jesper Petersen (SF)
                         Kristian Jensen
                                                                             /Anne Sophie Stricker
Ministeren anmodes om at oplyse, om SKAT helt har skrottet det tidligere udsøgningssystem vedrørende salg af fast ejendom, og om SKAT har droppet den rutinemæssige kontrol af den skattemæssige behandling af salg af fast ejendom, jf. den af dagspressen fremkomne oplysning om, at SKAT nu vil gennemføre en undersøgelse af, om der er personer, der har videresolgte købte projektlejligheder m.v. uden at lade sig beskatte af fortjenesten, selv om fortjenesten er skattepligtig efter gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven.
Svar:
Jeg kan forsikre spørgeren om, at det udsøgningssystem, som kan fortælle skattemyndighederne, at der er handlet fast ejendom, skam fungerer i bedste velgående.
Det, der er problemet – i forbindelse med videresalg af projektlejligheder – er netop, at der handles på projektstadiet og uden skøde. Denne type handler er aldrig blevet registreret i SKATs edb-systemer, idet forudsætningen for registreringen er, at der foreligger et skøde, som skal sendes til ejendomsværdipåtegning, inden det kan blive tinglyst. Det er i denne forbindelse, at registreringen af overdragelsen finder sted.