20. december 2007

 

 

 

 

 

 

Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 19, 20 og 21 af 3.december. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Bente Dahl (Det Radikale Venstre).

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           / Lene Skov Henningsen

                        


Spørgsmål 19: Vil ministeren oplyse, hvilke lande i EU, der har diff. moms samt beskrive hvilke varegrupper, den differentierede moms gælder for?

Svar: Indledningsvis kan jeg oplyse, at der er en række almindelige momsfritagelser og nulsatser som gælder for alle EU-lande. Disse er beskrevet i hovedtræk i boks 1. For en uddybning henvises til EU-kommissionens hjemmeside: http://europa.eu/scadplus/leg/en/lvb/l31057.htm

Forskellen på en nulsats og en fritagelse er muligheden for fradrag for indgående moms. Når en momspligtig virksomhed køber varer eller ydelser, som den bruger i den momspligtige produktion, har den fradragsret for denne indgående moms. Denne regel sikrer bl.a., at momsen er neutral, så satsen altid er den samme for slutbrugeren, uanset hvor mange led der er i produktionsprocessen. Da en nulsats svarer til alle andre satser, har virksomheder, der sælger sådanne varer eller ydelser, fuld fradragsret for deres indkøb til denne produktion. Hvis en virksomhed derimod er momsfritaget, skal der ikke moms på dens salg, og der er ikke fradrag for den indgående moms til dens momsfritagne aktiviteter.

 

 Boks 1 - Fælles momsfritagelser og nulsatser for alle EU-lande i hovedtræk

 

 

 

Momsfritaget (fritaget for moms – men intet fradrag for indgående moms)

 

Hospitalsbehandling, lægebehandling og tandlægebehandling

 

Social forsorg og bistand 

 

Skole- og universitetsuddannelse

 

Visse kulturelle aktiviteter, f.eks. museer

 

Forsikring

 

Visse finansielle aktiviteter - f.eks. bank- og realkreditvirksomhed

 

Visse ydelser og varer vedr. postvæsen

 

Spil og væddemål

 

Visse ydelser vedr. fast ejendom

 

 

 

Nulsatser (ingen moms på salg – men fuld fradragsret for indgående moms)

 

Eksport til andre EU-lande  (der til gengæld har moms på import)

 

Eksport ud af EU

 

Visse transaktioner relateret til international transport eller behandlet som eksport

 

Ydelser fra mellemmænd, der tager del i transaktioner relateret til eksport

 

Visse transaktioner relateret til international handel

 

Derudover har EU-landene en række forskellige nedsatte satser for forskellige varer og ydelser. Landenes forskellige momssatser fremgår af tabel 1 på næste side.

Tabel 1 - Momssatser i EU 2007

Land

Normalsats

Nedsat sats

Supernedsat sats

Parkerings-sats

”Udvidet” nulsats

 

 

 

 

 

 

Belgien

21

6

 

12 

Ja

Bulgarien

20

7

 

 

 

Cypern

15

5 / 8

 

 

Ja

Danmark

25

 

 

 

Ja

Estland

18

5

 

 

 

Finland

22

8 / 17

 

 

Ja

Frankrig

19,6

5,5

2,1

 

 

Grækenland

19

9

4,5

 

 

Holland

19

6

 

 

 

Irland

21

13,5

4,8

13,5 

Ja

Italien

20

10

4

 

Ja

Letland

18

5

 

 

 

Litauen

18

5 / 9

 

 

 

Luxemburg

15

6

3

12

 

Malta

18

5

 

 

Ja

Polen

22

7

 

Ja

Portugal

21

5/12

 

12

 

Rumænien

19

9

 

 

 

Slovakiet

19

10

 

 

 

Slovenien

20

8,5

 

 

 

Spanien

16

7

4

 

 

Storbritannien

17,5

5

 

 

Ja

Sverige

25

6 / 12

 

 

Ja

Tjekkiet

19

5

 

 

 

Tyskland

19

7

 

 

 

Ungarn

20

5

 

 

 

Østrig

20

10

 

 

 

Kilde: http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/taxation/vat/how_vat_works/rates/vat_rates_en.pdf

 

Der overordnet to forklaringer på, at EU-landene kan have differentieret moms. For det første er der en række varer og ydelser, som alle EU-lande kan anvende en eller flere nedsatte satser for. For det andet har flere lande særlige regler. Supernedsat sats og parkeringssats vedrører således forskellige særordninger for de enkelte lande. Ligeledes vedrører ”udvidet” nulsats særlige ordninger med nulsats i de pågældende lande, udover det der gælder i alle lande jf. boks 1. 

   

I skema 1 på de kommende sider følger nogle hovedtræk for, hvilke varer og ydelser de enkelte EU-landenes momsfritagelser og forskellige nedsatte satser omhandler.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

Skema 1 – Hovedtræk for varer og ydelser med nedsatte momssatser i de enkelte EU-lande

Land

Nedsat sats

Supernedsat sats

Fritagelser

Nulsats

Parkeringssats

Belgien

Visse landbrugsprodukter, Betalings-tv, Sociale Boliger

Dyr, visse fødevarer, vand, medicin og medicinaludstyr, bøger og tidsskrifter, kister, visse reparationer, sociale institutioner, noget transport, kultur, sport, underhold

Notarer, advokater

Aviser og visse magasiner

-

Bulgarien

Hotel indkvartering, under betingelser

-

Jordtransaktioner, gaver, landbrugsvarer, metalaffald

-

-

Cypern

Restauranter

-

-

Fødevarer og medicin

-

Danmark

-

-

Rejseselskaber, bedemandsydelser, persontransport

Aviser

-

Estland

Bøger, medicin og medicinaludstyr, behandling af risikabelt affald, begravelser, optræden og koncerter, overnatninger, tidsskrifter

-

 

-

-

Finland

Fødevarer, dyrefoder

Medicin, passagertransport, kultur, sportsfaciliteter, underholdning, kunstværker, arbejdsintensive brancher (EU-eksperiment 2007-2009)

-

Aviser

 

Frankrig

Landbrug, fødevarer, bøger, offentlig underholdning

Medicin, aviser

Aktiviteter underlagt lokale underholdningsskatter,

-

-

Grækenland

Landbrugsprodukter og -ydelser, medicin, fødevarer, elektricitet og naturgas, vand, noget underholdning, passagertransport, kunst, hotelindkvartering, restauranter og caféer, sociale ydelser, begravelsesydelser, affald, cykler, sko og lædervarer, vedligeholdelse af privat bopæl

Bøger, aviser og periodeskrifter, teaterbilletter

Radio og fjernsyn, vand, notarer, advokater, gaver

-

-

Holland

Mad, vand, medicin, kunst, kulturelle begivenheder og publikationer

Salg af landbrugsvarer

Komponering, skriveri, sportsklubber

-

-

 

 

Land

Nedsat sats

Supernedsat sats

Fritagelser

Nulsats

Parkeringssats

 

Irland

Visse landbrugsprodukter, bolig, sportsfaciliteter, energi, reparation og vedl. af mobile goder, rengøring og indsamling af affald, visse turistydelser

Kreaturbesætning, greyhounds, heste

National radiofoni, passagertransport, begravelsesydelser, reklame for sportsarrangementer af nonprofit-organisationer

Bøger, fødevarer og drikkevarer, medicin, tøj og sko til børn under 11

-

 

Italien

Visse fødevarer, vand, gas, elektricitet, kulturelle ydelser, brug af sportsinstallationer, medicin

Basale nødvendigheder, massemarkedsartikler, visse fødevarer

Afgiftsfri forsyning til offentlige instanser, urban offentlig transport

-

-

 

Letland

Medicin og medicinske apparater, produkter til spædbørn, bøger, aviser og blade, abonnement på radio og tv, hoteller, energi til opvarmning, vandforsyning, gas og elektricitet, kloakering, indsamling og behandling af affald, begravelsesydelser, billetter til biograf og sportsarrangementer, offentlig transport, frisørvirksomhed

-

Statsfinansieret catering, transport af skolebørn, tandlæge

-

-

 

Litauen

Statsfinansieret bygning, renovation og isolation af bolig

Passagertransport, bøger, aviser og blade, medicin, hotelindkvartering udvalgte fødevarer bl.a. afkølet, frosset eller dybfrosset kød, spiselige indvolde, visse landbrugsydelser, fisk, kulturelle og sportslige aktiviteter, ydelser til visse kulturelle erhverv

Offentlig fjernsyn og radio, tilvejebringelse af goder når moms på input er forhindret

-

-

 

Luxemburg

Gas, elektricitet, blomster, arbejdsintensive ydelser

Fødevarer, bøger, aviser og blade, medicin, passagertransport

 

-

Tøj, vin, Kul

 

Malta

Udlejning af indkvartering, elektricitet, sukkervarer og lignende medicinsk tilbehør, trykte materialer, kunstværker, samleobjekter og antikviteter, cykelreparation, sko og lædervarer, tøj, husholdningslined, hjemmehjælp

-

visse religiøse aktiviteter, vandforsyning

-

-

 

Polen

-

 

-

Bøger

Restauranter, bygninger, visse landbrugsprodukter og ydelser (2008)

 

 

 

Land

Nedsat sats

Supernedsat sats

Fritagelser

Nulsats

Parkeringssats

 

Portugal

Fødevarer, bøger, aviser og blade, medicin, vand elektricitet, naturgas, passagertransport, camping og hotel, offentlig underholdning, input til landbrug

-

Begravelse og kremering,  passagertransport, landbrug

-

Restauranter, kaffe, vin, visse fødevarer, udsmykningsplanter og blomster, udstyr til landbrug, udstyr til brug for vedvarende energi, diesel og fyringsolie

 

Rumænien

-

-

Noget offentlig fjernsyn og Radio

-

-

 

Slovakiet

Medicin og udvalgte medicinalvarer

-

Offentlig tv og Radio

-

-

 

Slovenien

Fødevarer, landbrugsprodukter, medicin

-

Visse rejsetilskud 

-

-

 

Spanien

Fødevarer, dyrefoder, blomster, vand, medicinaludstyr, passagertransport, hoteller, passagertransport, intellektuelle rettigheder, reparation af privat bolig, frisørydelser

Brød, mælk, grønsager, medicin, subsidieret bolig,

Intellektuelle rettigheder, transaktioner  ved offentlige instanser

-

-

 

Storbritanien

Opvarmning af bolig, energibesparende installationer, kvindelig sanitær beskyttelse, barnesæder til biler, visse flytninger, renovation, råd om velfærd, svangerskabsforbyggende midler

-

Begravelse og kremering, medlemskab af handelsorganisationer, offentlige instanser

-

-

 

Sverige

Fødevarer, noget kunst, samleobjekter og antikviteter, hotel og camping

-

Visse massemedier, visse sports

-

Bøger, aviser og magasiner, farvebøger til børn, musik på noder, navigationskort, passagertransport, visse kulturelle og sportslige ydelser, ophavsrettigheder

 

Tjekkiet

Fødevarer, medicin, konstruktion af boligbyggeri

-

Fjernsyn og radio

-

-

 

Tyskland

Visse fødevarer, lokaltransport, bøger, aviser og blade, kunstobjekter

-

Blinde entreprenører, Ungdomsorganisationer

-

-

 

Ungarn

Sukkerprodukter, mølleprodukter, medicinalhjælp, herbicider

Særlig medicin, daglige aviser, bøger, hvide dåser til blinde

Offentlig fjernsyn og radio, visse sportsaktiviteter

-

-

 

Østrig

Visse fødevarer, bolig, offentlig transport, aviser

-

Sociale ydelser, små skatteydere

-

-


 

 

 

For en uddybning kan jeg henvise til EU-Kommissionens publikation, “VAT Rates Applied in the Member States of the European Community”. http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/taxation/vat/how_vat_works/rates/vat_rates_en.pdf

 

I publikationen ”Value added taxation in europe” fra databasen www.ibfd.org, kan man desuden finde meget detaljeret information om 20 af EU landenes forskellige måder at differentiere momsen på – herunder forskellige satser for forskellige fødevarer.

I øvrigt kan jeg oplyse, at EU-Kommissionen i sommeren 2007 offentliggjorde en rapport fra Copenhagen Economics om fordele og ulemper ved nedsat moms generelt. Rapporten indeholder mange oplysninger om og analyser af nedsat moms generelt. Desuden indeholder Appendiks VIII  tabeller med detaljerede oplysninger om de forskellige momssatser i de enkelte lande – eksempelvis deres forskellige satser for fødevarer.

Link til rapport:

http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/taxation/vat/how_vat_works/rates/study_reduced_VAT.pdf

Link til appendiks: http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/taxation/vat/how_vat_works/rates/study_reduced_VAT_appendices.pdf

 

 

Spørgsmål 20: Kan ministeren gøre rede for, hvilke erfaringer andre EU-lande har gjort  m.h.t. indkøbsmønsteret, ved en momsnedsættelse på frisk frugt og grønt?

 

Svar: Hverken jeg eller Skatteministeriet er bekendt med analyser af  betydning for indkøbsmønsteret af frugt og grønt i lande, der har nedsatte momssatser på frugt og grønt.

Skatteministeriet har i øvrigt også kun kendskab til, at landene har nedsatte momssatser på frugt og grønt, samtidig med at de har nedsatte satser på andre fødevarer. De fleste lande, der har nedsatte satser for frugt og grønt har således brede undtagelser for fødevarer eller såkaldte basisfødevarer.  

 

 

Dog har eksempelvis Spanien og Italien en momssats på 4 pct. for frugt og grønt. Men de har også samme lave sats for brød og kornprodukter mv. Desuden er fødevaremomsen i Italien generelt 10 pct., mens den er 7 pct. i Spanien.     

 

Ifølge økonomisk teori er det primært de relative priser – forskellene i priserne på ”frisk frugt og grønt” og andre varer og ydelser – der vil ændre på forbrugssammensætningen. De andre landes momssystemer giver således ikke særligt store incitamenter til at købe ”frisk frugt og grønt” frem for andre fødevarer.  

Nedsat moms på fødevarer er dog også ofte indført af fordelingsmæssige årsager. I den forbindelse kan jeg oplyse, at flere undersøgelser viser, at nedsat moms for fødevarer faktisk ikke har en omfordelene effekt – i hvert fald ikke i Danmark og lande med tilsvarende høj lighed i indkomsterne. Dette fremgår bl.a. af den føromtalte rapport fra Copenhagen Economics og af en analyse fra Skatteministeriet (http://www.skm.dk/publikationer/skat/skatau-juni2005/differentieretmoms/). Begge analyser viser, at forbruget af fødevarer i Danmark udgør en ret kontant procentdel af det samlede forbrug for alle indkomstintervaller. Tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse  tyder endvidere på, at det samme er tilfældet for frugt og grøntsager.

Herudover reduceres priseffekten af en momsnedsættelse med virksomhedernes ekstraomkostninger til administration af flere momssatser. Bl.a. svenske undersøgelser tyder på, at disse er betydelige.

Afslutningsvis vil jeg understrege, at regeringen ønsker at fremme folkesundheden. Derfor får Forebyggelseskommissionen blandt andet til opgave at undersøge konsekvenserne af differentieret moms, hvor momsen på frisk frugt og grønt sættes ned, så vi kan blive klogere på fordele og ulemper ved nedsat moms på frugt og grønt.

 

 

Spørgsmål 21: Vil ministeren oplyse, hvor stort provenutabet er, hvis momsen på frisk frugt og grønt i Danmark sættes ned til henholdsvis 0 pct., 5 pct. og 10 pct.?

 

Svar: Indledningsvis kan jeg oplyse, at de fælles regler i EU betyder, at en nedsat momssats skal være mindre end 15 pct. og mindst 5 pct. Desuden må virksomhedernes momsbetalinger normalt ikke blive negative. Mere præcist må virksomhedernes typiske fradragsberettigede købsmoms ikke overstige salgsmomsen, hvilket i praksis kan betyde, at minimumssatsen vil være større end 5 pct. på konkrete områder. Når flere EU-lande har andre satser, skyldes det – jf. svaret på spm.19 – særordninger for de enkelte lande.

 

Provenutabet ved nedsat moms på ”frisk frugt og grønt” er selvsagt meget følsomt over for de præcise definitioner. Er det f.eks. kun frugt og grønt i butikker og lignende, der skal omfattes? Hvad med ”blandede produkter”, der både indeholder frugt/grønt og andre fødevarer? (f.eks. en sandwich?)  Hvad med frugt og grønt i take-away-mad og på restaurant og lignende?  Hvordan defineres ”frisk”? Er der forskel på hele og pressede frugter (skal friskpresset appelsinsaft f.eks. omfattes?)

 

Beregningsteknisk er der her taget udgangspunkt i tilgængeligt talmateriale om frugt og grønt fra Danmarks Statistiks nationalregnskab.

 

Provenutabet vil i sidste ende være et spørgsmål om den præcise afgrænsning og mulighederne for at håndhæve den i praksis. Skema 2 giver et overblik over, hvad der er medregnet, og hvad der ikke er medregnet i provenuberegningerne.

 

 

Skema 2 – Oversigt over medregnet og ikke-medregnet frugt og grønt

Medregnet i provenutab

Ikke medregnet i provenutab

Privates indkøb af frugt og grønt (inklusiv kartofler – men eksklusiv ris og lign.) i butikker og lign. – inklusiv friskt, frosset, tørret, konserveret mv.

Privates køb af frugt og grønt i blandede og forarbejde produkter (juice, syltetøj, færdigretter, bær i kager mv.)

”Foreningers, organisationers mv.” (som leverer ydelser til husholdningerne)  køb af frugt og grønt (inklusiv kartofler – men eksklusiv ris og lign.) – inklusiv friskt, frosset, tørret, konserveret mv.

Privates køb af frugt og grønt i take away, catering mv.

 

Privates køb af frugt og grønt i/på kantiner, cafeer, restauranter mv. 

 

Momsfritagene erhvervs indkøb og momspligtige virksomheders indkøb til ”kost til indehaveren og personale”[1]

 

Tabel 2 viser provenutabet ved nedsat moms på frugt og grøntsager beregnet udfra nationalregnskabstal for frugt og grøntsager inklusiv kartofler.

 

Tabel 2 – Provenutab ved nedsatmoms på frugt og grønt i 2008-niveau

 

-------------------------- Pct. ---- -----------------------

Sats frugt og grønt

0

5

10

14

15

Prisændring i pct.

-20

-16

-12

-8

-8

 

----------------------  Mio. kr. ---- ----------------          

Provenutab uden adfærd

2.750

2.200

1.650

1.200

1.100

Provenutab incl. adfærd

2.950

2.300

1.700

1.250

1.150

Kilde: Danmarks Statistik., Nationalregnskabet.

Amn. Niveauet er fremskrevet med udviklingen i det private forbrug af fødevarer fra Finansministeriets augustvurdering 2007.

 

Det fremgår af tabel 2, at en nedsættelse af momsen for frugt og grøntsager til eksempelvis 5 pct. opgjort ved denne metode vil give et ”direkte provenutab” på ca. 2.200 mio. kr. Med en antagelse om, at forbruget af frugt og grønt vil stige på bekostning af andet momsbelagt forbrug, vil der derudover være et adfærdsbetinget provenutab på ca. 100 mio. kr., således at det samlede provenutab ved nedsættelse af momsen på frugt og grønt bliver ca. 2.300 mio. kr.  

Adfærdsændringen bygger på en forudsætning om, at den gennemsnitlige egenpriselasticitet er -0,3. Det vil sige, at det er antaget, at forbruget stiger med 0,3 pct. hvis prisen falder med 1 pct.  Denne følsomhed svarer til det niveau, der er blevet estimeret og anvendt for forbrugernes adfærdsændringer som følge af prisændringer for fødevarer generelt.

Hvis provenutabene ikke finansieres med højere skatter eller afgifter, vil det samlede provenutab dog blive reduceret med omkring 25 pct., da nedsættelsen sandsynligvis vil blive omsat til mere privatforbrug, der vil medføre større indtægter fra moms og andre afgifter.

 

 

 

 

 



[1] Momspligtige virksomheder har ikke fradragsret for moms på kost til indehaveren og personale jf. Momslovens § 42 stk. 1. nr. 1