Til
Folketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 29. februar 2008.
(Alm. del).
Kristian Jensen
                                          /Ivar Nordland
                       Â
Spørgsmål: Ministeren anmodes hermed om at rette henvendelse til de tyske skattemyndigheder for at få udleveret informationer – såfremt det et lovligt i henhold til dansk ret at anvende oplysningerne i efterforskningen af skatteunddragelse – om evt. danskere der står på den liste vedr. informationer fra diverse banker i Liechtenstein, som de tyske skattemyndigheder har fået i hænde.
Svar: Som nævnt i mit svar af 29. februar 2008 på spørgsmål 151 har de tyske skattemyndigheder allerede pligt til at give de danske skattemyndigheder de nævnte oplysninger, uden at de danske myndigheder anmoder de tyske myndigheder om det.
Som nævnt i dette svar har Danmark og Tyskland flere aftaler om udveksling af oplysninger i skattesager, og disse aftaler har regler om såkaldt spontan informationsudveksling, dvs. at skattemyndighederne i det ene land uden anmodning skal videresende oplysninger til skattemyndighederne i det andet land, når det førstnævnte lands myndigheder kan se, at det har oplysninger, som kan være af betydning for det andet lands myndigheder.
Artikel 31 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører således, at de tyske myndigheder på eget initiativ skal videregive oplysninger, hvorom de har kendskab, til de danske myndigheder, når de tyske myndigheder har grund til at antage, at der skal ske tab af skatteprovenu i Danmark.
Jeg finder derfor ikke grund til at rette henvendelse herom til de tyske myndigheder.
Â