J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: j.nr. 08-036583
Dato : 12. marts 2008

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.171, 172 og 173 af 28. februar 2008.

(Alm. del).

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Thomas Adelskov (S).

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen


Spørgsmål 171:

Er det korrekt, at det polske firma GAL-MET har drevet virksomhed i Danmark siden juli 2006 og ikke på noget tidspunkt har indbetalt A-skat eller selskabsskat i Danmark?

 

Svar:

Jeg kan ikke udtale mig om en konkret virksomhed.

 


Spørgsmål 172:

Er det korrekt, at skattelovgivningen skal tolkes således, at en udstationerende virksomhed som f.eks. GAL-MET, skal indbetale A-skat og selskabsskat i Danmark hvis det kan påvises, at virksomheden har fast drift her i landet?

 

Svar:

Jeg kan, som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 171, ikke udtale mig om den konkrete virksomhed. Men helt generelt kan jeg oplyse, at hvis en virksomhed med hjemsted i udlandet har et fast driftssted her i landet, vil virksomheden blive skattepligtig til Danmark af indkomsten fra det faste driftssted. Virksomheden bliver ligeledes indeholdelsespligtig, det vil sige, at den skal indeholde A-skat og eventuelt AM-bidrag af de ansattes løn.

 


Spørgsmål 173:

Finder ministeren, at der er grundlag for at tage initiativer på baggrund af virksomheders – som eventuelt GAL-METs – manglende overholdelse af danske skatteregler?

 

Svar:

Igen vil jeg understrege, at jeg ikke kan udtale mig om den konkrete virksomhed, men jeg kan oplyse, at SKAT allerede har en række tiltag på området.

SKAT arbejder efter indsatsstrategien med forskellige emner og har haft fokus pÃ¥ østudvidelsen. I 2008 styrkes indsatsen mod sort arbejde og andre former for skatte- og afgiftsunddragelse i et intensiveret samarbejde med andre myndigheder. I Fair Play regi fokuseres der pÃ¥ den stigende anvendelse af udenlandsk arbejdskraft med vejledningsaktiviteter og landsdækkende kontrolaktioner.