J.nr.

                                                                                                                 

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 17 af 30. november 2007.

(Alm. del).

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Peter Vernersen (S).

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen

Spørgsmål 17:

"Ministeren bedes redegøre for reglerne for medarbejdernes benyttelse af vagtvogn i forbindelse med vagtordninger i et elforsyningsselskab, idet vagterne udenfor den normale arbejdstid er tilrettelagt således, at vagtmedarbejderne dels kører til den adresse, hvor en fejl i strømforsyningen menes opstået eller der køres til elforsyningsselskabets adresse for evt. at udbedre skaderne derfra via computeranlæg.

 

Selskabets firmabiler er indrettet med de værktøjer og udstyr, der skal til for at foretage reparationer og må ikke anvendes privat."

 

Svar:

Jeg skal indledningsvis anføre, at der gælder samme regler for medarbejderes benyttelse af vagtvogn i forbindelse med vagtordninger i et elforsyningsselskab som beskrevet i spørgsmålet, som for alle andre branchemedarbejdere, der benytter en vagtvogn i forbindelse med en vagtordning. Jeg kan derfor i det følgende generelt redegøre for reglerne herfor.

 

Efter momspraksis anses kørsel mellem hjem og arbejde for privat kørsel, der er den momsregistrerede virksomhed uvedkommende.

 

Der er forskel på de momsmæssige konsekvenser ved at køre privat i et vare- og lastmotorkøretøj afhængig af, om der er tale om et køretøj med en tilladt totalvægt på højst 3 ton eller over 3 ton.

 

For køretøjer på højst 3 ton bortfalder muligheden for at fratrække moms ved anskaffelse af køretøjet helt, mens der ved anskaffelse af køretøjer på over 3 ton kan fratrækkes den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til køretøjets brug i den momsregistrerede virksomhed.

 

Kørsel mellem bopæl og virksomhedens faste forretningssted som led i en vagtordning anses imidlertid ikke for privat kørsel, når følgende betingelser er opfyldt:

 

·        kørslen er udtryk for et klart forretningsmæssigt behov

·        bilen er udstyret med værktøj eller lign., som de forekommende reparationer kan udføres med

·        brugeren har fÃ¥et et klart forbud mod at bruge bilen privat

·        der er lavet en vagtplan, og der er rapportpligt over udkald m.v.

·        det kan konstateres hvilken bil, der er brugt til de enkelte vagter

·        antallet af biler stÃ¥r i rimeligt forhold til vagtordningens omfang, og

·        den vagthavende medarbejder skal være i tjeneste hele vagtperioden.

 

Skattemæssigt forholder det sig sådan, at medarbejdere, der har tilkaldevagter fra bopælen, og som tager bilen med hjem, fordi den skal bruges i forbindelse med tilkaldene, ikke af den grund anses for at have bil til rådighed for privat kørsel.

 

Det er dog en betingelse, at tilkaldene ikke sker til et fast arbejdssted, men til midlertidige arbejdspladser (uvisse adresser). Det må antages, at det forhold, at der undtagelsesvist køres mellem hjemmet og virksomheden, ikke udelukker, at der kan være tale om uvisse adresser.

 

Det er endvidere en betingelse, at rådighedspligten er reel. Det indebærer, at medarbejderen skal have pligt til at møde i rådighedsperioden. En telefonkæde, hvor medarbejderen blot kan lade mødepligten overgå til den næste på listen, anses ikke at instituere en reel rådighedspligt.

 

Endelig skal medarbejderen i rådighedsperioden være pålagt reelle begrænsninger i privatlivet. Medarbejderen skal f.eks. kunne møde udhvilet og ædru i hele rådighedsperioden, hvilket udelukker vagtordninger af permanent karakter.