J.nr.
                                                                                                               Â
Til
                         Folketingets Skatteudvalg
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 129 af 13. februar 2008.
(Alm. del).
                         Kristian Jensen
                                                                             /Tina R. Olsen
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. februar 2008 fra Eric Støttrup Thomsen vedrørende opkrævning af sociale afgifter, jf. alm. del - bilag 91."
Svar:
Bilag 91 er en del af en mailkorrespondance mellem Eric Støttrup Thomsen og SKAT. Mailkorrespondancen udspringer af en tidligere henvendelse fra Eric Støttrup Thomsen til Folketingets Retsudvalg. I denne henvendelse rejser Eric Støttrup Thomsen spørgsmålet om svenske myndigheders opkrævning af sociale afgifter hos danske arbejdsgivere.
Reglerne om hvilket land en person er socialt sikret i (og dermed hvilket land der kan opkræve sociale afgifter) fremgår af EF-forordning nr. 1408/71. Fortolkningen af reglerne i forordningen henhører under Velfærdsministeriet, og konkrete afgørelser om, hvilket land en person anses for at være socialt sikret i træffes af Den Sociale Sikringsstyrelse. Jeg kan derfor ikke gå nærmere ind i disse regler.
Den konkrete situation, som Eric Støttrup Thomsens henvendelse tager udgangspunkt i, er en situation, hvor en person med bopæl i Sverige og arbejde i Danmark får et bijob i Sverige. Jeg har tidligere overfor Skatteudvalget kommenteret denne situation i bilag 9 og 12 til L 31.
Jeg vedlægger de 2 bilag af henholdsvis 15. og 23. januar 2008.   Â