J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: J.nr. 07-157950
Dato : 14. december 2007

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 og 13 af 30. november 2007.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen


Spørgsmål 12:

"Ministeren bedes bekræfte, at der er en pligt for bygherrer til at indberette til SKAT, hvilke udenlandske byggefirmaer de har ansat og til hvilken byggesum."

 

Svar:

Jeg kan bekræfte, at danske virksomheder og offentlige myndigheder, som indgår aftale med en udenlandsk virksomhed om dennes udførelse af bygge- og anlægsarbejde her i landet bl.a. skal indberette identiteten på den udenlandske bygge- og anlægsvirksomhed og kontraktsummen til SKAT, jf. skattekontrollovens § 7 E.

 


Spørgsmål 13:

"Ministeren anmodes om at tilsende udvalget oplysninger om, i hvor stort et omfang sådanne indberetninger finder sted, og om antallet af indberetninger lever op til det forventede."

 

Svar:

Den 1. juli 2006 trådte den udvidede indberetningspligt af aftaler med udenlandske bygge- og anlægsvirksomhed efter skattekontrollovens § 7 E i kraft.

 

I perioden 1. juli 2006 – 30. juni 2007 er der indberettet i alt 697 kontrakter.

 

Det er ikke muligt at sige noget om, hvorvidt antallet af indberetninger lever op til det forventede, da der ikke findes nogen opgørelse af omfanget af udenlandsk arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren. Jeg kan i den forbindelse tilføje, at det alene er de såkaldte entreprisekontrakter, der skal indberettes til SKAT, hvorimod aftaler om arbejdsudleje ikke skal indberettes.

 

SKAT gennemfører løbende vejledning og kontrol af bygge- og anlægssektoren. Vejledning om indberetningspligten er desuden nu tilgængelig på engelsk på SKATs hjemmeside. Formålet hermed er at understøtte danske virksomheder, der for at opfylde indberetningspligten, skal have meget detaljerede oplysninger fra den udenlandske kontraktspart. De danske virksomheder kan således henvise til, at der er tale om et lovkrav.