J.nr.

                                                                                                                 

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.119, 120, 121, 122, 123, 124, 125, 126 og 127 af 13. februar 2008.

(Alm. del).

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen

Spørgsmål 119:

"Med henvisning til, at det fremgår af FFL 08, at effektmål for SKATs indsats ikke længere er antallet af kontroller eller resultatet af kontrollerne, men i stedet

begrebet ”Underdeklaration af personlig indkomst”, og at målet er, at

underdeklarationen forsat skal være 3,1 % af BNP, bedes ministeren nærmere

redegøre for, hvordan denne under‑deklaration måles."

 

Svar:

Jeg skal tillade mig at henvise til ”Bilag 4: Skattegabet siden 1995”, som blev sendt til Skatteudvalget i november 2006 i forbindelse med samrådet den 22. november 2006, jf. alm. del – Bilag 34, (2006/07). I dette bilag er der nærmere redegjort for, hvorledes underdeklaration af personlig indkomst opgøres.

 

Hvorledes opgaven med at fastholde eller nedbringe underdeklarationen gribes an, kommer jeg nærmere ind på i mit svar på spørgsmål 127.

Spørgsmål 120:

"Det bedes oplyst hvorledes følgende forhold indgår i målingen vedrørende

underdeklaration:

a) reduktion af skattepligtig lønindkomst som følge af bruttotrækordninger

b) selvangiven virksomhedsindkomst under virksomhedsordningen, idet denne

kan være alternativ til både personlig indkomst og kapitalindkomst

c) værdi af fri bil

d) personers forskydning af personlig indkomst som følge af, at igangværende

arbejder ultimo skattemæssig medregnes til ren kostpris uden hensyn til

indirekte produktionsomkostninger, egen arbejdsindsats og acontoavance"

 

Svar:

SKAT har oplyst følgende:

 

”Det fremgår af ”Bilag 4: Skattegabet siden 1995”, som er omtalt i svaret på spørgsmål 119, at metoden til opgørelse af underdeklarationen er forbundet med meget store usikkerheder. Usikkerheden i metoden fremgår blandt andet af, at da Danmarks Statistiks foretog en datarevision af nationalregnskabsmetoden i 2005, ændrer underdeklarationen af personlig indkomst for 1995 sig fra 4,2 pct. til 5,7 pct. af BNP. Nationalregnskabstallene er som alle andre former for økonomisk statistik behæftet med usikkerhed. Større metoderevisioner af nationalregnskabet forekommer af og til og tjener især til at øge sammenligneligheden med andre lande.

 

På baggrund af det anførte er det svært at svare på det detaljeringsniveau, der spørges til. Men det kan dog bemærkes:

 

Ad a) Bruttotrækordninger fremgår ikke af selvangivelsen og vil derfor heller ikke indgå i et mål for underdeklarationen af personlig indkomst.

 

Ad b) Anvendelse af virksomhedsordningen er fuldt legal og vil derfor ikke indgå i et mål for underdeklarationen af personlig indkomst.

 

Ad c) Værdi af fri bil er skattepligtigt og indgår i nationalregnskabets indkomstbegreb, hvor oplysningerne om værdien af fri bil indberettes fra arbejdsgiverne på oplysningssedlen. I det omfang skatteyderen ikke selvangiver værdien af fri bil, vil metoden fange dette.

 

Ad d) I nationalregnskabet periodiseres indkomster efter det helt generelle nationalregnskabsprincip om, at alle transaktioner periodiseres pÃ¥ tidspunktet, hvor den økonomiske aktivitet udføres.  Igangværende arbejder værdiansættes generelt i forhold til den skønnede, løbende basispris pÃ¥ det færdige produkt. Anvendelsen af metoden til opgørelse af underdeklaration af personlig indkomst foretages pr. definition udelukkende pÃ¥ makroniveau med beregning af et gennemsnit over 5 Ã¥r, og periodiseringsproblematikken anses i relation hertil for ubetydelig.”

 

Spørgsmål 121:

"Er det ikke korrekt, at der ved opgørelsen af GNP i en række sektorer reelt

bruges den selvangivne omsætning?"

 

Svar:

SKAT har oplyst:

 

”Der er formentlig tænkt på opgørelsen af BNP. Danmarks Statistik foretager en række beregninger af tillæg for bl.a. sort arbejde og skattesnyd.

 

Nogle tillæg fremkommer indirekte ved hjælp af beregninger og foretages bl.a. indenfor landbrug og boliger (udlejning af fritidsboliger) i form af såkaldte pris gange mængde beregninger, jf. også ”Bilag 4: Skattegabet siden 1995”. Ved beregningerne tager man udgangspunkt i f.eks. den totale mængde af produceret korn, antallet af slagtede dyr osv., som man ganger med nogle priser.

 

Ved andre tillæg supplerer man beregningerne ved hjælp af andre tilgængelige kilder, f.eks. spørgeskemaer. Der er f.eks. tale om landbrugets forbrug af egne produkter, egenproduktion af software og store databaser, produktion af originalværker indenfor underholdning, litteratur m.v., frynsegoder til ansatte, sort arbejde (skatteunddragelse med købers viden), underdeklaration (skatteunddragelse uden købers viden i det enkelte tilfælde).”

Spørgsmål 122:

"Det bedes oplyst, hvordan følgende form for ændringer, som SKAT foretager for personlig indkomst, indgår i den målte underdeklaration:

a) værdi af fri bil

b) ændrede fradrag for befordring

c) beskæring af repræsentationsfradrag

d) beskæring af fradrag for underskud ved hobbyvirksomhed."

 

Svar:

SKAT har oplyst:

 

”Ad a) Danmarks Statistik modtager en række oplysninger fra SKAT ultimo august vedrørende indkomståret året før. Ændringer af den personlige indkomst vedrørende fri bil, som SKAT foretager, frem til f.eks. ultimo august i 2006 vedrørende indkomståret 2005 vil indgå med indkomsten for 2005 efter en eventuel ændring foretaget af SKAT. I disse tilfælde vil evt. skattesnyd ikke være omfattet af metoden. Der vil imidlertid næppe være tale om et større problem for metoden, da ligningen vedrørende f.eks. indkomståret 2005 for alvor går i gang efter sommerferien 2006.

 

Ad b), c) og d) Skattesnyd med disse fradrag indgår pr. definition ikke i metoden, da disse fradrag ligger uden for, hvad nationalregnskabet forstår som produktion (den såkaldte produktionsgrænse). I den målte underdeklaration sammenlignes den personlige indkomst fra nationalregnskabet med bruttoindkomsten i skattestatistikken.”

Spørgsmål 123:

"Hvordan er der ved beregning af underdeklaration for personlige indkomster taget hensyn til den del af BNP, der forbliver i selskaberne eller udloddes til

aktionærerne som aktieindkomst?"

 

Svar:

SKAT har oplyst:

 

”Metoden omfatter ikke selskabsskat. Udbetalte udbytter vil derimod være omfattet af metoden, idet de indgår i nationalregnskabet, uanset om de selvangives eller ej.”

Spørgsmål 124:

"Hvordan indgår manglende selvangivelse af aktieavancer, for store renteudgifter i skattearrangementer og uretmæssig brug af parcelhusreglen ved salg af fast

ejendom i opgørelsen af skattegabet?"

 

Svar:

SKAT har oplyst:

 

”Kursgevinster og -tab er i nationalregnskabet ikke et led i produktionen, og de indgår derfor pr. definition ikke i metoden – dette gælder også for så vidt angår salg af fast ejendom.

 

Oplysningerne om borgernes renteudgifter i nationalregnskabet er hentet fra det selvangivne. En eventuel difference vil derfor ikke fremgå af metoden.”

Spørgsmål 125:

"Er der ikke ved opstilling af et så snævert mål for SKATS indsats "uforandret

underdeklaration i forhold til BNP" en stor risiko for, at SKAT koncentrerer sig

om kontrol af personlig indkomst?"

 

Svar:

SKATs overordnede mission er at sikre en retfærdig og effektiv finansiering af den offentlige sektor.

 

Dette indebærer, at SKAT ikke kan nøjes med at koncentrere sig om underdeklaration af personlig indkomst som defineret i forhold til finansloven, men må forholde sig til underdeklaration i videste forstand, hvad enten vi taler om personskatter, selskabsskat, moms, afgifter osv. Disse dele er blot ikke mål på finansloven.

 

Med hensyn til hvorledes der i øvrigt måles i SKAT, skal jeg tillade mig at henvise til rapporten over den aktuelle situation i SKAT for 4. kvartal 2007 (Alm. del – Bilag 96), hvor der nærmere er redegjort herfor.

Spørgsmål 126:

"Kan det bekræftes, at ved måling af underdeklaration af personlig indkomst i

forhold til BNP så vil korrektioner (indsnævring af underdeklarationen) typisk

medføre forøget personlig indkomst hos den personlige skatteyder, og forøgelse

af momsprovenuet fra den personlige skatteyder, hvor denne er selvstændig?

Det bedes i forlængelse heraf oplyst, i hvor mange tilfælde (antal og beløb), der

ved korrektion af personlig indkomst hos personer, hvor der ikke er tale om

korrektion af lønindtægt, sker en tilsvarende korrektion af momsbetalingen."

 

Svar:

SKAT har oplyst:

 

”Det er korrekt, at reguleringen af en erhvervsdrivendes skattepligtige indkomst i forbindelse med erhvervet ofte vil udløse en tilsvarende regulering af momstilsvaret.

 

Som SKATs edb-systemer er indrettet i dag, er det ikke muligt at sammenholde reguleringer på henholdsvis skatteområdet og momsområdet, med mindre man manuelt går ind i de enkelte sager. Denne facilitet, som er et af ønskerne til SKATs nye sagsbehandlings- og sagsstyringssystem, vil tidligst foreligge om nogle år”.

Spørgsmål 127:

” Til belysning af, om begrebet ”underdeklaration af personlig indkomst” er et

velegnet solomåleinstrument for SKATs indsats bedes oplyst, størrelsen af

følgende skatter, som SKAT opkræver, samt konsekvenserne af de af SKAT

gennemførte kontroller og ændringer (antal rettelser og ændringsbeløb).

Der bedes oplyst skat eller indkomstændring, alt efter hvorledes ændringen

foretages. Det er tilstrækkeligt med oplysninger i hele mia. kr. for de

selvangivne og i 100 mio. kr. for ændringer.

Beskatning af personer:

Personlig indkomst

Kapitalindkomst

Aktieindkomst

Ligningsmæssige fradrag

Moms

Motorafgifter

Punktafgifter

Selskabsskat

Herunder skat fra kulbrinteskattepligtige

Pensionsafkastskat

Lønsumsafgift

Der ønskes oplyst tallene for 2004 og 2006. For ændringer er det tilstrækkeligt,

at der oplyses ændringer i det pågældende år, uden hensyn til, hvilket indkomstår der ændres.”

 

Svar:

Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at indsatsen vedrørende at fastholde eller reducere størrelsen af underdeklaration af personlig indkomst kun er en del af SKATs aktiviteter.

 

SKAT måler på effekten af sin indsats. På finansloven er der fastsat fem mål for SKAT, herunder tre mål, der afgør, om SKATs vejlednings- og kontrolindsats er en succes. Kan SKAT fastholde eller reducere skattegabets størrelse, og udvikler virksomhedernes og borgerens holdning til SKATs arbejde sig neutralt eller positivt? Disse tre effektmål skal SKAT forholde sig til i alle indsatser – i en periode, hvor der sker en personalereduktion. De øvrige to mål vedrører inddrivelse.

 

Målingen af udviklingen i underdeklarationen af personlig indkomst er således langt fra den eneste måde, hvorpå SKAT måler sin indsats.

 

 Med hensyn til størrelsen af de skatter og afgifter, som SKAT opkræver skal jeg tillade mig at henvise til de indtægtslister, som jeg løbende sender til Skatteudvalget, senest i oktober 2007 (2007/08, 1.samling bilag 13)

 

Med hensyn til de i spørgsmålet nævnte reguleringer på enkelte lovområder kan jeg oplyse, at antallet og størrelsen af reguleringer ikke længere er et mål i sig selv. Jeg skal i den forbindelse tillade mig at henvise til mit svar på spørgsmål 279 af 13. juni 2007, alm.del, (2006/2007).

 

 Det fremgår heraf, at SKATs indsatsstrategi betyder, at antallet og størrelsen af de foretagne reguleringer ikke længere – og slet ikke, hvis man sammenligner med tidligere år – vil være et relevant mål for SKATs indsats.

 

Hvis det det viste sig, at antallet og størrelsen af de foretagne reguleringer svarer til niveauet før overgangen til indsatsstrategien, ville det rent faktisk være udtryk for, at indsatsstrategien er slået fejl.

 

Indsatsstrategien er den dominerende faglige strategi i SKAT. Overgangen til indsatsstrategien betyder en ændring i, hvad der fokuseres og måles på. I kort form flyttes det primære fokus fra antallet af aktiviteter målt ved point og på omfang og antal af reguleringer over til effekten af aktiviteterne.

 

Derfor finder jeg, at tallene for størrelsen og antallet af reguleringer ikke længere giver et retvisende og fuldt billede af SKATs arbejde og indsats. Som følge af indsatsstrategien fokuserer SKAT på både forebyggende indsats (vejledning m.v.) og efterfølgende kontrol. Dette vil helt naturligt føre til nedgang i kontrolproduktionen opgjort efter de hidtidige principper. SKAT har brugt meget tid på at planlægge, tilrettelægge og igangsætte arbejdet efter det nye koncept, ligesom der er iværksat et projekt, der skal etablere retvisende effektmålinger.

 

Det er imidlertid min overbevisning, at dette vil blive opvejet af, at pengene kommer ind ”ad fordøren”, d.v.s., at pengene kommer ind som led i den almindelig opkrævning af skatter og afgifter i stedet for ved efterfølgende kontrol.

 

Det er muligt at udarbejde opgørelser over antallet af reguleringer og størrelsen heraf. Da opgørelserne ikke længere er et retvisende udtryk for SKATs indsats, finder jeg det ikke hensigtsmæssigt at oplyse tallene til udvalget.

 

Vejen til at gøre noget ved underdeklaration – i videste forstand – er at gennemføre en vejledningsindsats om reglerne på de enkelte områder og en efterfølgende kontrolindsats. Der kan være flere årsager til manglende regelefterlevelse, f.eks. ukendskab til regler, uformåen i håndtering af regler eller manglende vilje til at overholde regler. Målet er, at det skal være nemt at efterleve reglerne og svært at snyde. Sideløbende hermed foretager SKAT en målrettet kontrolindsats overfor f. eks sort arbejde, momskarruselsvig og anden økonomisk kriminalitet. Der er endvidere et særligt fokus på store selskabers skattebetaling.

 

SKAT gennemfører en årlig risikoanalyse af de emner og områder, som er udsat for underdeklaration og deraf følgende skattegab. Risikoanalysen danner grundlag for prioritering af indsatsen i de enkelte skattecentre i forhold til manglende regelefterlevelse. Indsatsen kan være landsdækkende for alle skattecentre eller lokal forankret. Indsatsen udtrykkes i en årlig indsatsplan. Indsatsplanen for 2008 er sendt til udvalget, alm. del – Bilag 54 (2007/08, 2. samling). For både de landsdækkende og lokale emner betyder den nye indsatsstrategi, at indsatsen består af både vejlednings- og kontroltiltag. Indsatsen vedrører både skatter, moms og afgifter.

 

For at opnå et så præcist billede som muligt af regelefterlevelsen og underdeklarationen fordelt på skattecentrene har SKAT i 2007 iværksat et projekt, som afsluttes ultimo 2008. Ved at gennemføre 24.000 tilfældige stikprøvekontroller tegnes et repræsentativt billede af regelefterlevelsen i hvert skattecenters område. Indsatsen omfatter selvstændige erhvervsdrivende og selskaber med under 250 ansatte på både skat og moms, lønmodtagere mv. med særlige indkomstforhold samt øvrige løn- eller overførselsmodtagere.

 

Resultaterne af stikprøvekontrollerne skal kortlægge omfanget af fejl og snyd på skattecenterniveau.

 

Ved denne kortlægning opbygger SKAT et styringsredskab i forhold til den fremadrettede indsats overfor underdeklaration og skattegab. Dette styringsredskab kan anvendes i forhold til såvel den landsdækkende indsats som i forhold til de særlige indsatsbehov, der måtte være for de enkelte skattecentre.

 

Jeg skal i øvrigt tillade mig at henvise til de kvartalsvise rapporter over den aktuelle situation i SKAT, som jeg sender til Skatteudvalget, senest i februar 2008, alm. del – Bilag 96,( 2007/08, 2. samling).