Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 118 af 12. februar 2008.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Lise Bo Nielsen

                        

Spørgsmål 118: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. februar 2008 fra advokatfirmaet gs tax vedrørende hestesportens oplæg til skatte- og momsmæssig ligestilling, jf. bilag 90.

Svar: gs tax har som svar på en henvendelse til mig om hestesportens oplæg til skatte- og afgiftsmæssig ligestilling modtaget kopi af mine svar af 7. februar 2008 på spørgsmål nr. 73 og 75 af 18. januar 2008 (alm. del).

Skatteudvalget bad mig i spørgsmål 75 med henvisning til hestesportens oplæg, alm. del, bilag 52, om at oplyse, om det er korrekt, at virksomhed med trav- og galopheste generelt efter praksis bliver anset for hobbyvirksomhed.

Jeg svarede, at det er begrænset, hvad der er af offentliggjorte afgørelser om virksomhed med trav- og galopheste, hvorfor jeg ikke kan udtale mig om, hvorvidt det er korrekt, at virksomhed med trav- og galopheste generelt efter praksis bliver anset som hobbyvirksomhed. Ligningsvejledningen giver heller ikke anledning til at antage, at der skulle være en principiel forskel på bedømmelsen af virksomhed med trav- og galopheste i forhold til andre virksomheder.

gs tax mener i henvendelsen af 12. februar 2008, at mit svar på spørgsmål 75 giver udtryk for, at der tilsyneladende ikke er så fast praksis på området, som hestesportens oplæg (alm. del bilag 52) giver udtryk for, hvorfor man finder det nødvendigt at kommentere dette.

Jeg kan indledningsvis oplyse, at der, som ønsket af gs tax, jf. henvendelsen af 12. februar 2008, er afholdt møde på embedsmandsplan mellem Skatteministeriet og hestesporten sammen med informationschef Ulf Hornegård, Skatteverket.

Jeg har bemærket, at gs tax er enig med mig i, at der kun er et meget begrænset antal offentliggjorte afgørelser vedrørende væddeløbsstaldes skatte- og momsmæssige stilling.

Den offentliggjorte praksis består, jf. henvendelsen og bilagene hertil, i en kendelse fra Landsskatteretten fra 1986 om værdiansættelse ved overførsel fra stutteri til væddeløbsstald, fulgt op af en artikel fra 1988 om samme emne og en Højesteretsdom fra 1991. Højesteretsdommen vedrører spørgsmålet, om en travstald var erhvervsmæssigt drevet, hvad Højesteret ikke fandt var tilfældet, idet man ikke mente, at der var udsigt til overskud. Dommen er bemærkelsesværdig for så vidt som, at der var tale om en stald, der havde pænt store præmieindtægter og indtægter ved salg af dyr, men også meget større udgifter til træning, opstaldning, forsikring etc.

gs tax' gennemgang af praksis giver mig anledning til at gøre opmærksom på Ligningsvejledningen, LV 2008, afsnit E.A.1.2.3. Hobby eller erhverv i relation til udvalgte virksomhedstyper.

Ifølge afsnit E.A.1.2.3.1.kan praksis vedrørende landbrug tages som udtryk for, at en egentlig landbrugsejendom normalt må anses for drevet erhvervsmæssigt, hvis driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende. Ved afgørelsen af, om et landbrug teknisk-landbrugsfagligt er forsvarligt drevet, indgår efter praksis bl.a. en vurdering af, om landbruget efter sin art, beliggenhed og størrelse drives forsvarligt. For landejendomme, der har anvendelse som stutteri, må det antages, at sondringen mellem erhverv og hobby skal ske ud fra de samme driftsmæssige kriterier, som gælder for egentlige landbrugsvirksomheder. Efter praksis kan et stutteri således ikke frakendes sin erhvervsmæssige karakter alene, fordi virksomheden har givet underskud i en årrække, og der kun har været tale om et beskedent antal avlsheste, men det er en forudsætning for underskudsfradrag, at der er udsigt til, at virksomheden vil give overskud. (E.A.1.2.3.2.) "Det må efter tilsvarende principper som for stutterier afgøres efter en konkret vurdering, om en væddeløbsstald kan anses for erhvervsmæssig." (E.A.1.2.3.3).

Jeg mener derfor fortsat, at jeg ikke har nogen anledning til at antage, at der skulle være en principiel forskel på bedømmelsen af virksomhed med trav- og galopheste i forhold til andre virksomheder.

Ud fra beskrivelsen i Ligningsvejledningen skulle det således være muligt, at en trav- eller galopstald - ud fra en konkret bedømmelse - kunne anerkendes som erhvervsmæssigt drevet.

Jeg er dog enig i, at der hidtil ikke har været konkrete sager, hvor en trav- eller galopstald er blevet anset for erhvervsmæssig. Da der reelt kun foreligger en offentliggjort afgørelse, og da den efterhånden er 17 år gammel, vil jeg opfordre hestesporten til at få problemstillingen afprøvet på ny, f.eks. ved at få en konkret sag forelagt Skatterådet med henblik på at opnå bindende svar vedrørende den erhvervsmæssige drift.