J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: j.nr. 08025500
Dato : 11. marts 2008

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 114, 115, 116 og 117 af 12. februar 2008.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen


Spørgsmål 114:

Ministeren bedes kommentere artiklerne i Berlingske Tidende den 10. februar 2008. ”Firmaer skaber ny underklasse” og ”Danskerne er så fucking dovne”, herunder det anførte om manglende kontrol fra SKATs side.

 

Svar:

Regeringen lægger stor vægt på at opretholde balancen på det danske arbejdsmarked. Det er den danske regerings holdning, at arbejde, der udføres i Danmark, skal finde sted på de løn- og ansættelsesvilkår, der nu en gang gælder i Danmark. Vi ønsker ikke, at nye EUborgere skal ansættes i 2. klasses job med dårlige løn- og arbejdsvilkår. Dette område henhører dog under beskæftigelsesministeriet, og jeg vil derfor primært forholde mig til artiklernes påstand om SKATs manglende kontrol.

 

SKAT arbejder efter indsatsstrategien med forskellige emner. I 2007 var der to landsdækkende temaer, der har relation til problemstillingen omtalt i avisartiklerne. Det drejer sig om personer og virksomheder udland. Temaerne videreføres i 2008. I øvrigt har SKAT haft fokus på østudvidelsen siden 2004.

 

SKAT oplyser, at i forbindelse med selve registreringen direkte på den udenlandske adresse, (dvs. registrering ved skattecenter Tønder) foretages der en materiel registreringskontrol af en del af virksomhederne. I forbindelse med denne kontrol søges det primært at afdække følgende:

 

 

Der er dog nogle forhold og regler som i forbindelse med momsregistreringen af disse udenlandske virksomheder kan virke begrænsende.

 

I henhold til momsloven skal virksomhederne indsende registreringsanmeldelsen senest 8 dage inden påbegyndelse af den registreringspligtige virksomhed i Danmark. Denne regel giver umiddelbart to ”problemer”. For det første er der et spænd mellem tidspunktet for indsendelse af registreringsanmeldelsen og tidspunktet for registrering. Det tager ofte mere end 8 dage at få yderligere oplysninger fra udlandet til vurdering af ovenstående forhold.

 

For det andet kan det være begrænset, hvad virksomheden kan fremlægge af dokumentation, der beskriver aktiviteten i Danmark, da påstanden ofte er, at de først kan få aftaler med de danske aftagere, når momsregistreringen er på plads. Ud over dette er det ligeledes konstateret, at der i en del tilfælde er uoverensstemmelse mellem, hvad der aftales i de kontrakter mv. som indsendes i forbindelse med momsregistreringen og de senere konstaterede faktiske forhold.

 

Det er ikke et krav, at den udenlandske virksomhed er momsregistreret i hjemlandet. Den manglende momsregistrering i hjemlandet kan eksempelvis skyldes, at virksomheden er under omsætningsgrænsen i hjemlandet (i Danmark er omsætningsgrænsen for danske virksomheder på kr. 50.000). De virksomheder, som ikke er momsregistreret i hjemlandet, har SKAT ingen mulighed for at verificere i systemerne, og det kan således være svært at konstatere, om der reelt eksisterer en virksomhed i udlandet, og om de udenlandske myndigheder er klar over eksistensen heraf (de er typisk skattepligtige i hjemlandet).

 

Medarbejdere, som disse virksomheder tager med til Danmark, er som udgangspunkt ikke skattepligtige til Danmark. Den danske virksomhed, der indgår aftale med den udenlandske virksomhed, er pålagt at indberette oplysninger, der identificerer den udenlandske arbejdskraft, som udfører bygge- og anlægsarbejde for den udenlandske kontraktpart.

 

Det er således ikke rigtigt, at SKAT ikke foretager kontrol. Jeg tillader mig videre at henvise til SKATs indsatsstrategi og svar på spørgsmål 115.


Spørgsmål 115:

Ministeren bedes oplyse, hvor mange af de hos SKAT registrerede 4.836 udenlandske firmaer, SKAT har foretaget en egentlig regnskabskontrol af (vedrørende moms og A-skat m.v.), til skatteministeren.

 

Svar:

SKATs indsatsstrategi betyder, at SKATs arbejde ikke tilrettelægges efter antallet og størrelsen af de foretagne reguleringer.

 

Indsatsstrategien er nu for alvor den dominerende strategi i SKAT. Overgangen til indsatsstrategien indebærer en ændring i, hvad der fokuseres og måles på. I kort form flyttes det primære fokus fra antallet af aktiviteter målt ved point og på omfang og antal af reguleringer over til effekten af aktiviteterne.

 

Tallene giver ikke længere et retvisende og fuldt billede af SKATs arbejde og indsats. Som følge af indsatsstrategien fokuserer SKAT på både forebyggende indsats (vejledning m.v.) og efterfølgende kontrol. Dette vil helt naturligt føre til nedgang i kontrolproduktionen opgjort efter de hidtidige principper. SKAT har brugt meget tid på at planlægge, tilrettelægge og igangsætte arbejdet efter konceptet.

 

Det er imidlertid min overbevisning, at dette vil blive opvejet af, at pengene kommer ind ”ad fordøren”.

 

 

 

 

 


Spørgsmål 116:

Ministeren bedes oplyse i hvor mange tilfælde, SKAT har foretaget kontrol på byggepladser o.lign. med henblik på at finde uregistrerede virksomheder.

 

Svar:

SKAT foretager en bred vifte af undersøgelser i forbindelse med en byggepladskontrol, herunder

 

•         Identificering af de virksomheder og arbejdstagere, der befinder pÃ¥ byggepladsen, samt identificering af hvilken virksomhed, arbejdstageren er ansat i.

 

•         Afstemning af virksomhedens registreringsforhold (moms, A-skat mv.) med de faktiske forhold. Dette gælder sÃ¥vel danske som udenlandske virksomheder.

 

•         Undersøgelse af arbejdstagerens ansættelsesperiode samt løn- og ansættelsesforhold. Dette gælder sÃ¥vel danske som udenlandske arbejdstagere.

 

•         Ved udenlandsk arbejdskraft foretages en undersøgelse af, hvorvidt der er tale om udstationering fra en udenlandsk virksomhed, arbejdsudleje eller entrepriseaftale.

 

•         Det pÃ¥ses, at den udenlandske arbejdstager har opholds- og arbejdstilladelse. Kan der ikke forevises opholds- og arbejdstilladelse, eller er SKAT i tvivl, kontaktes politiet eller udlændingemyndighederne.

 

SKAT foretager således ikke kontrol af en byggeplads alene med henblik på at finde uregistrerede virksomheder.

 


Spørgsmål 117:

Ministeren bedes oplyse i hvor mange tilfælde, der er sket registrering af uregistrerede udenlandske virksomheder på grundlag af SKATs udgående kontrol.

 

Svar:

Der foretages i SKATs systemer ikke en særskilt registrering af, hvorvidt der er sket registrering af uregistrerede udenlandske virksomheder på grundlag af en udgående kontrol.