J.nr.

                                                                                                                 

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.109, 110, 111, 112 og 113 af 11. februar 2008.

(Alm. del).

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen

Spørgsmål 109:

Ministeren bedes svare på spørgsmålet fra pantefoged i SKAT, Bettina Bjønholdt

Berthelsen i Jyllandsposten d. 8. februar: "Hvorfor tilsidesætte udgående

fogedforretning, hvor man kan hente for eksempel 150.000 kr., for i stedet at

sidde og afskrive på listerne"?

 

Svar:

SKAT har oplyst følgende:

 

”Den gennemgang af lister, der sigtes til, er formentlig den månedlige gennemgang af restancer for A-skat, moms og afgifter at med henblik på at få udskilt ikke-inddrivelige restancer, der ikke medregnes i SKATs restancemåltal  fra den samlede restancemasse, så måltallet bliver retvisende. De ikke-inddrivelige restancer opgøres efter en række interne retningslinjer, der stort set har været uændret siden midt i 1990’erne. Sørger SKAT ikke for eksempelvis at indgive konkursbegæring, vil disse virksomheders gæld blot fortsætte med at stige, og de pågældende virksomheder kan fortsætte med en urimelig konkurrencemæssig fordel.

 

 Gennemgangen af listerne er en fast månedlig opgave, som skal udføres og planlægges på lige fod med det øvrige inddrivelsesarbejde, herunder udgående fogedforretninger.

 

Tidsmæssigt er der tale om en begrænset opgave, og der sker således ikke tilsidesættelse af andre væsentlige opgaver.”

 

Spørgsmål 110:

Kan ministeren billige den praksis, som beskrives af medarbejder i SKAT (også

JP, d. 8. februar, 2008), Sissie Mersal om, at mange af de "frasorterede" og

afskrevne skyldnere slet ikke skulle burde have været afskrevet, men blev det for

at nå måltallet?

 

Svar:

SKAT har oplyst følgende:

 

”Der reguleres for ikke-inddrivelige restancer efter nærmere fastsatte regler og retningslinjer, som stort set har været uændret siden midten af 1990’erne. Spørgsmålet om, hvorvidt der arbejdes efter de gældende regler og retningslinjer kontrolleres af SKATs Interne Revision samt af Rigsrevisionen.”

 

 

 

Spørgsmål 111:

Ministeren bedes redegøre for, om den beskrevne praksis har været den

almindelig procedure i en længere årrække, som udtalt af en tidligere

medarbejder i Skat til TV2 News fredag d. 8. februar?

 

Svar:

SKAT har bestilt det omtalte indslag hos TV 2 News.  Når SKAT har modtaget og set indslaget, vil jeg vende tilbage med et endeligt svar.

Spørgsmål 112:

Skattedirektør for Nordsjælland og København, Erling Andersen, peger på

underbemanding i løbet af året som forklaring på manglende inddrivelse. Kan

ministeren bekræfte, at Skat i Nordsjælland og København er underbemandet,

og derfor har problemer med at gennemføre det ønskede inddrivelsesarbejde?

 

Svar:

SKAT har oplyst følgende:

 

”Skattesamarbejdet Nordsjælland-København har i år 2007 haft færre ressourcer til rådighed til inddrivelse end dimensioneret. Det skyldes bl.a., at der har været en stor afgang fra SKAT og det har ikke været muligt at tilføre ressourcer i samme tempo som nettoafgangen. 

 

Samtidig har samarbejdet investeret i mange ressourcer til kompetenceudvikling. Der har været og er mange medarbejdere på grunduddannelse og på pantefogeduddannelse.

 

For at afhjælpe underbemandingen er visse inddrivelsesopgaver blevet løst af Samarbejde Nordjylland for Skattecenter København og Skattecenter Nærum. Herudover har der været indsat en taskforce i december 2007 målrettet mod inddrivelse af store virksomhedsrestancer.”

 

Med hensyn til taskforcen skal jeg henvise til den kvartalsrapport om den aktuelle situation i SKAT, 3. kvartal 2007, som jeg har sendt til udvalget, SAU alm. del – Bilag 27 (2007/08 2. samling), hvor taskforcen er nærmere omtalt.

 

Spørgsmål 113:

Finder ministeren, at det er udtryk for en tilstrækkelig og rimelig retssikkerhed,

når borgere, der er givet restance for gæld til SKAT, alligevel opkræves denne

gæld?

 

Svar:

Jeg har forstået spørgsmålet således, at der er tale om, hvorvidt det er udtryk for en tilstrækkelig og rimelig retssikkerhed, når borgere, der har fået henstand med en restance til SKAT, alligevel får en opkrævning vedrørende denne.

 

 Jeg mener naturligvis, at der skal være tale om retssikkerhed på alle de områder, som SKAT administrerer, også på inddrivelsesområdet.

 

Om reglerne på området har SKAT oplyst:

 

”I en restancesag, hvor der er givet henstand med betalingen, er forfaldstidspunktet udskudt, og dette medfører, at der ikke kan ske opkrævning af gælden. Når der gives henstand med betalingen, skal en række betingelser være opfyldt. Hvis forholdene har ændret sig, således at en betingelse ikke længere er opfyldt, kan det komme på tale at opkræve beløbet. Der kan også være tale om, at et beløb, der er givet henstand med, opkræves ved en fejl.”