Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 991 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. august 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Ole Hasselgaard

 

Spørgsmål nr. 991 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ad redegørelsen om anvendelsen af civile agenter, jf. alm. del - bilag 489. Rapporten nævner intet om anvendelsen af politiagenter, kun civile agenter. Skal det forstås sådan, at politiet ikke har benyttet sig af politiagenter? Og i benægtende fald, hvor mange gange er det så sket?”

 

Svar:

 

Som der nærmere er redegjort for i Justitsministeriets brev af 30. juni 2008 til Folketingets Retsud­valg (Alm. del – bilag 489), er Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af civile agenter en opfølgning på lov nr. 436 af 10. juni 2003 (Bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet), hvor der bl.a. blev indført en nærmere afgrænset adgang til at anvende civile personer til at udføre agentvirksomhed. Rigsadvokatens redegørelse omfatter på denne baggrund alene anvendelsen af civile agenter.

 

Med hensyn til anvendelsen af politiagenter har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste, der har udtalt følgende:

 

”Politiets Efterretningstjeneste kan [..] oplyse, at efterretningstjenestens enhed for særlige operationer yder bistand i forbindelse med efterforskninger, hvor der indsættes politiagenter for at bekæmpe bl.a. organiseret kriminalitet. En politiagent bruges typisk til at infiltrere grupper eller områder, hvor politiet ikke kan operere under normale omstændigheder. En politiagent er i modsætning til en civil agent politiuddannet, men arbejder under falsk identitet, som gør det muligt at bevæge sig i de miljøer, der er genstand for efterforskningen.

 

Politiagenter anvendes typisk i sager, hvor Politiets Efterretningstjeneste yder bistand som led i efterforskningen af alvorlig organiseret kriminalitet, og anvendelsen af politiagenter sker efter retsplejelovens §§ 754 a-754 d.

 

Der findes ikke en opgørelse af antallet af sager, hvor Politiets Efterretningstjene­ste har ydet bistand i forbindelse med indsættelse af politiagenter. Politiets Efterretningstjeneste finder endvidere, at væsentlige efterforskningsmæssige hensyn tilsiger, at der ikke videregives oplysninger om antallet af sager, idet en sådan opgø­relse kan give et indblik i politiets samlede kapacitet i forhold til anvendelsen af po­litiagenter.”

 

Justitsministeriet kan henholde sig til det, der er anført af Politiets Efterretningstjeneste.