Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 99 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2007.
Lene Espersen
/
 Cristina A. Gulisano
Spørgsmål nr. 99 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Vil ministeren oplyse, om det er rigtigt, at nogle dømte, som nægter at betale en bøde, for eksempel for færden med farlig kamphund uden snor, slipper for afsoning af bøde pÃ¥ grund af manglende pladser i de danske fængsler, og hvad er ministerens holdning til dette?â€
Svar:
I forbindelse med indgåelsen af flerårsaftalen for Kriminalforsorgen for perioden 2004-2007 er det forudsat, at kapaciteten til bødeafsonere gennemsnitligt udgør 20 pladser årligt.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har de seneste år udmeldt et stop for indsættelse af bødeafsonere med undtagelse af bøder, som stod foran forældelse. Dette indsættelsesstop blev indført, idet antallet af bødeafsonere lå over antallet af pladser afsat til bødeafsonere, og på baggrund af et generelt højt belægspres på Kriminalforsorgens institutioner.
I perioden fra 1. januar 2007 til 30. september 2007 har der hver dag i gennemsnit været 3,9 bødeafsonere i Kriminalforsorgens institutioner. Som følge af det lave antal bødeafsonere har Direktoratet for Kriminalforsorgen nu ophævet det omtalte indsættelsesstop for bødeafsonere.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at direktoratet ikke har kendskab til tilfælde, hvor en bøde ikke er blevet afsonet på grund af manglende pladser i Kriminalforsorgens institutioner, og hvor bøden af den grund er bortfaldet ved forældelse.