Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 988 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. juli 2008.
Lene Espersen
/
 Carsten Kristian Vollmer
Spørgsmål nr. 988 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
â€Ministeren bedes kommentere kritikken af manglende registrering af købere af mobiltaletidskort, bl.a. i Jyllands-Posten, Erhverv og Økonomi 30. juli 2008, herunder redegøre for hvorfor der er gÃ¥et sÃ¥ lang tid samt gennemgÃ¥ hvilke konkrete planer justitsministeren har for en løsning af problemet og hvornÃ¥r disse fremkommer.â€
Svar:
I den artikel i Jyllands-Posten, der er nævnt i spørgsmålet, omtales et forslag om at indføre et krav om registrering af brugerens identitet ved køb af taletidskort mv. Der gives i artiklen udtryk for kritik af, at forslaget endnu ikke er gennemført.
Det omtalte forslag indgår som en del af anbefalingerne fra en tværministeriel arbejdsgruppe, der i rapporten Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror fra oktober 2005 er fremkommet med 49 anbefalinger til styrkelse af arbejdet med at forebygge og efterforske terrorisme samt håndtere og begrænse følgerne af eventuelle terrorhandlinger.
Anbefaling 16 fra den tværministerielle arbejdsgruppe lyder sådan:
â€Arbejdsgruppen anbefaler, at det teknologiske omrÃ¥de, hvor politiet ikke har nogen umiddelbar mulighed for at sammenholde brugeroplysninger med det enkelte kommunikationsapparat, (f.eks. kombinationen af taletidskort og mobiltelefoner eller af brugere og netcaféer) elimineres eller – hvis dette ikke er muligt – reduceres i videst muligt omfang. De relevante myndigheder drøfter, hvorledes dette mest hensigtsmæssigt kan ske.â€
Som opfølgning på anbefaling 16 har en fælles arbejdsgruppe under Justitsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling drøftet problemernes omfang og mulige løsninger herpå. På grundlag af disse drøftelser pågår der i øjeblikket principielle overvejelser i de to ministerier om den konkrete udmøntning af anbefaling 16.
I overvejelserne indgår bl.a. en vurdering af de efterforskningsmæssige gevinster ved indførelsen af en pligt til brugeridentifikation og af omfanget af eventuelle byrder, herunder praktiske og tekniske problemer samt byrder af økonomisk karakter, som en sådan pligt vil kunne medføre for bl.a. telebranchen. Overvejelserne forventes afsluttet i efteråret 2008.