Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 979 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. juli 2008.
Lene Espersen
/
Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 979 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Ministeren
bedes kommentere artiklerne â€Bøsser mobbes i Grønland†og â€Jeg følte mig
anderledes og frosset ude†fra Politiken d. 27. juli 2008 og herunder svare på:
- hvad ministerens holdning er til, at homoseksuelle i Grønland bliver
diskrimineret, og
- om ministeren er villig til at fremskynde ikrafttrædelsen af §100 i Straffeloven for Grønland, der blev vedtaget med lovforslag L35 og som efter vedtagelsen først forventes indført pr. 1. januar 2010, sÃ¥ledes at diskriminering pga. seksuel orientering hurtigst muligt bliver strafbart i Grønland.â€
Svar:
Det er naturligvis helt uacceptabelt, hvis nogen bliver diskrimineret som følge af deres seksuelle orientering, hvad enten det sker i Grønland eller andre steder.
Efter § 100 i den nye kriminallov for Grønland, som blev vedtaget af Folketinget tidligere i år (lov nr. 306 af 30. april 2008), dømmes for dis-krimination den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Den nye bestemmelse svarer til den danske straffelovs § 266 b og omfatter i modsætning til den gældende § 71 a i den grønlandske kriminallov også trussel, forhånelse mv. på grund af seksuel orientering.
Det bemærkes, at vold og alvorlige trusler om vold mv. mod homoseksuelle i Grønland vil være omfattet af den gældende § 60 i kriminalloven om vold og efter omstændighederne af den gældende § 70 i kriminalloven om trusler.
Den nye kriminallov for Grønland er en del af en omfattende samlet reform af det grønlandske retsvæsen, hvori bl.a. også indgår en helt ny retsplejelov. En eventuel ændring af ikrafttrædelsestidspunktet for en eller flere af de nye bestemmelser kan kun ske ved, at der efter forelæggelse for Grønlands Hjemmestyre fremsættes og vedtages et lovforslag herom i Folketinget.
Som nævnt er de groveste former for chikane mv. i form af vold og alvorlige trusler om vold mv. omfattet af den gældende kriminallov.
På den anførte baggrund finder Justitsministeriet umiddelbart, at der ikke er anledning til at søge det omhandlede specifikke element i den nye kriminallov sat i kraft tidligere end den fælles dato, som Folketinget med Hjemmestyrets tilslutning netop har vedtaget.