Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 975 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. juli 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Barbara Bertelsen

 

 

Spørgsmål nr. 975 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Vil ministeren kommentere rapporten "Har politireformen betydet tryggere natteliv? - En analyse gennemført af NOX Network", jf. REU alm. del - bilag 521 og herunder svare på:

-           hvad ministeren mener om, at politiets lokale kendskab til nattelivet ifølge rapporten ikke lever op til det, som var hensigten med politireformen, og

-           hvorfor reaktionstiden er sÃ¥ lang, og der ikke dukker politi op ved hvert 10. opkald, som diskoteker m.fl. foretager til politiet, og om der er tale om en bevidst nedprioritering, samt

-           om ministeren ikke mener, at undersøgelsen bekræfter, at der er behov for mere politi pÃ¥ gaderne, og om ministeren vil lægge en klar tidsplan for, hvornÃ¥r de lovede 800 betjente kommer ud pÃ¥ gaderne?”

 

Svar:

I den omtalte rapport, der er udarbejdet af diskoteksforeningen NOX Network, gives der bl.a. udtryk for, at politireformen ikke har skabt mere tryghed i nattelivet - tværtimod. Det anføres således i rapporten, at politiet har mistet kendskabet til det lokale natteliv, og at det er diskotekernes oplevelse, at politiet kommer langsommere frem og i flere tilfælde ikke dukker op, når diskotekerne ringer efter hjælp i forbindelse med ballade og ved fund af narkotika hos gæster mv.

 

I rapporten peges der bl.a. på muligheden for at give restaurationer mv. adgang til at registrere ballademagere, så de holdes ude fra diskotekerne. Endvidere peges der på muligheden for mere fleksible lukketider. Det anføres i den forbindelse, at bestemte lukketider gældende for alle diskoteker i et område er med til at ”tvinge” alle gæster ud på gaden på samme tid med risiko for uro mv.

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet om politiets indsats i nattelivet:

 

”Det er Rigspolitiets vurdering, at politikredsene generelt prioriterer indsatsen om ro og tryghed i nattelivet højt.

 

Politiet har således bl.a. betydeligt fokus på den kriminalitet, som foretages af rockere og kriminelle bander, herunder i restaurationsmiljøet, og der er i relation til disse grupperinger udarbejdet særlige strategier og initiativer for den politimæssige indsats.

 

Politiet har også udarbejdet en strategi for indsatsen over for løst organiserede grupper af utilpassede unge, som giver anledning til uro og utryghed i lokalområderne, bl.a. i nattelivet.

 

Det er samtidig Rigspolitiets opfattelse, at der også fremover er behov for at videreudvikle og udbygge politiets indsats for at sikre et trygt natteliv. En forudsætning herfor er, at andre myndigheder og det omgivende samfund – herunder restauratørerne – fortsat såvel selvstændigt som i samarbejde med politiet yder bidrag til den samlede indsats.

 

Rigspolitiet har drøftet indsatsen på restaurationsområdet på et nyligt afholdt møde med landets politikredse. Det blev på mødet tilkendegivet, at kredsene vil sikre en løbende dialog med restaurationsbranchen på lokalt niveau.

 

I forbindelse med drøftelserne blev der i øvrigt givet udtryk for, at politiet – fortsat – har et nødvendigt lokalkendskab til sikring af ro og orden ved landets restaurationer mv.

 

Det er ikke rigtigt, når det i rapporten anføres, at politiets reaktionstid er blevet længere som følge af reformen. Politiets reaktionstid på henvendelser af hastende karakter (112-opkald) er tværtimod blevet kortere. Den gennemsnitlige responstid er således faldet med 1 minut og 17 sekunder fra 4. kvartal 2006 til 1. halvår 2008, hvilket svarer til en forbedring af den gennemsnitlige responstid på 11,7 procent (fra 10 minutter og 56 sekunder til 9 minutter og 39 sekunder). Udrykninger til overfald/slagsmål er faldet fra 9 minutter og 10 sekunder til 8 minutter og 23 sekunder, hvilket svarer til en forbedring på 8,5 procent.

 

Det tilføjes, at politireformen på sigt forventes at frigøre 800 årsværk til operativt politiarbejde.”

 

Man skal naturligvis – både som gæst og som ansat – kunne færdes trygt i nattelivet uden at skulle frygte at blive udsat for ubehagelige situationer eller ligefrem vold. Det er også baggrunden for, at netop mere tryghed på barer og diskoteker indgår i regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund”. Og som det fremgår af Rigspolitiets udtalelse, er indsatsen for at sikre ro og tryghed i nattelivet da også et område, der prioriteres højt i landets politikredse.

 

Særligt hvad angår restaurationernes muligheder for at registrere utryghedsskabende personer kan der henvises til besvarelsen af 13. august 2008 af spørgsmål nr. 458 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Som det fremgår heraf, har Justitsministeriet nedsat et udvalg, der skal undersøge, hvordan restaurationer mv. får de nødvendige redskaber til at sikre, at personer, som har fået forbud af politiet mod at opholde sig på en eller flere restaurationer (restaurationsforbud), holdes væk fra nattelivet.

 

Udvalget, der bl.a. omfatter repræsentanter fra restaurationsbranchen, sikkerhedsbranchen og Rigspolitiet, er blevet anmodet om så vidt muligt at færdiggøre sit arbejde inden udgangen af 2008, så der i givet fald kan gennemføres lovgivning på området i folketingsåret 2008-09.

 

For så vidt angår spørgsmålet om restaurationernes lukketider er det efter Justitsministeriets opfattelse et spørgsmål, som mest naturligt drøftes lokalt mellem politiet og restaurationsbranchen i den enkelte politikreds med henblik på at tilpasse den bedst mulige løsning til de lokale forhold.

 

Med hensyn til den såkaldte ”Århus-model”, som ligeledes omtales i rapporten fra NOX Network, kan der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1011 (Alm. del).

 

Hvad angår spørgsmålet om frigørelse af 800 mand til operativt politiarbejde kan jeg oplyse, at denne målsætning – som det bl.a. fremgår af udmøntningsplanen for flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden – er forudsat udmøntet gradvist frem til 2011.

 

Mere generelt om implementeringen af politireformen vil jeg nævne, at jeg som bekendt har bedt politiets og anklagemyndighedens ledelse om at udarbejde en samlet redegørelse for de justeringer og tilpasninger af reformen, som er gennemført eller ved at blive gennemført. Jeg har samtidig anmodet om forslag til, hvilke yderligere tiltag der bør overvejes for at imødekomme den kritik, som reformen har givet anledning til.