Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 97 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2007.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Cristina A. Gulisano

 

Spørgsmål nr. 97 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Vil ministeren sikre, at tilhold, der gives til en hundeejer, i stedet følger hunden for at undgå, at hunden blot kan skifte ejer for at undgå tilholdet, og vil ministeren ligeledes sikre, at et givet tilhold gælder i alle politikredse?”

 

 

Svar:

 

1. Justitsministeriet kan oplyse, at besidderen af en hund efter hundelovens § 6, stk. 1, skal træffe de fornødne foranstaltninger for at forebygge, at hunden volder andre skade. Overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde, jf. lovens § 12, stk. 1.

 

I tilfælde, hvor en hund har forårsaget skade på et menneske eller anden væsentlig skade, eller hvor der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hund kan være farlig for sine omgivelser, kan politidirektøren enten give besidderen pålæg om, at hunden, når den ikke holdes indelukket, skal føres i snor eller være forsynet med forsvarlig mundkurv eller begge dele eller træffe afgørelse om at lade hunden aflive, jf. hundelovens § 6, stk. 2, nr. 1 og 2. Efterkommes pålægget ikke, straffes besidderen med bøde, jf. lovens § 12, stk. 1.

 

Besidderen af en hund kan endvidere efter hundelovens § 6, stk. 3, gives pålæg om, at hunden, når den ikke holdes indelukket, skal føres i snor eller være forsynet med forsvarlig mundkurv eller begge dele, hvis hunden har for vane at forulempe mennesker eller dyr ved på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, at fare imod dem eller forfølge dem, eller har for vane at forulempe husdyr i ejendom eller på mark. Efterkommes pålægget ikke, straffes besidderen med bøde, jf. lovens § 12, stk. 1.

 

Har politiet givet besidderen et pålæg om, at hunden, når den ikke holdes indelukket, skal føres i snor eller være forsynet med forsvarlig mundkurv eller begge dele, og efterkommes pålægget ikke, kan politiet – ud over at give besidderen en bøde – beslutte at lade hunden aflive, jf. hundelovens § 6, stk. 4.

 

2. Et pålæg meddelt efter hundelovens § 6 rettes mod hundens besidder. Et pålæg meddelt efter hundelovens § 6 følger således ikke hunden ved overdragelse eller salg til en anden person. I disse tilfælde vil der dog kunne træffes afgørelse om aflivning efter hundelovens § 6, stk. 4, hvis der er tale om omgåelse, og den person, som fik meddelt det oprindelige pålæg, således reelt fortsat må anses for besidder af hunden.

 

Desuden vil politiet i en sag, hvor en tidligere besidder af en hund er blevet meddelt et pålæg efter hundelovens § 6, stk. 2, nr. 1, have mulighed for – afhængigt af de konkrete omstændigheder i sagen – at træffe afgørelse om aflivning direkte på grundlag af hundelovens § 6, stk. 2, nr. 2, dvs. uden at bygge afgørelsen på, at et tidligere meddelt pålæg er blevet overtrådt. I denne forbindelse vil politiet bl.a. kunne lægge vægt på de forhold, som lå til grund for det pålæg om f.eks. mundkurv, som blev meddelt hundens tidligere besidder.

 

Det kan i den forbindelse oplyses, at når en besidder af en hund meddeles et pålæg, eller besidderen er blevet pålagt en bøde på grund af hundens skadeforvoldelse, registreres dette i Det Centrale Kriminalregister.

 

Ved at sammenholde oplysningerne i Det Centrale Kriminalregister med de oplysninger om navn, adresse, fødselsdato og telefonnummer på en hunds aktuelle besidder samt navn(ene) på eventuelle tidligere besiddere, der fremgår af Dansk Hunderegister, kan politiet finde frem til pålæg, der måtte være meddelt tidligere besiddere af den pågældende hund, og dermed blive bekendt med tidligere episoder, som den pågældende hund eventuelt måtte have været involveret i.

 

3. Justitsministeriet kan endelig oplyse, at pålæg, som en besidder af en hund har fået meddelt efter hundelovens § 6, gælder i alle landets politikredse.

 

Det kan i den forbindelse supplerende oplyses, at en besidder, der er meddelt pålæg efter hundelovens § 6, stk. 2, nr. 1, eller stk. 3, ved overflytning af den pågældendes hund til en anden politikreds skal underrette politiet om overflytningen, jf. hundelovens § 6, stk. 6. Denne underretningspligt er strafsanktioneret således, at undladelse af at underrette politiet om hundens overflytning kan straffe med bøde, jf. § 12, stk. 1.

 

4. Efter en samlet vurdering er det Justitsministeriets opfattelse, at reglerne på dette område i tilstrækkelig grad sikrer politiet de nødvendige håndhævelsesmuligheder i tilfælde, hvor en hundebesidder, der har fået et pålæg efter hundelovens § 6, overdrager hunden til en anden besidder, ligesom det allerede er gældende ret, at et pålæg efter hundelovens § 6 gælder i alle politikredse.

 

Justitsministeriet finder derfor ikke, at der er grundlag for at overveje ændringer på nuværende tidspunkt.