Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 968 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. juli 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 968 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Findes der et regelsæt for, hvordan man håndterer mennesker med klaustrofobi i fængslerne, og vil ministeren overveje at lave en vejledning herom, hvis der ikke er en sådan?”

 

Svar:

 

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at mennesker med klaustrofobi behandles af Kriminalforsorgens sundhedspersonale. Der er således til alle fængsler og arresthuse tilknyttet en læge, og alle fængsler og de største arresthuse har tilknyttet sygeplejersker. Alle fængsler har tillige tilknyttet en psykiater, typisk på konsulentbasis, således at indsatte med behov for egentlig psykiatrisk behandling også kan behandles under indsættelsen.

 

Direktoratet for Kriminalforsorgen har videre oplyst, at hvis den dømte, inden afsoningen er påbegyndt, gør opmærksom på at lide af klaustrofobi, og der foreligger vægtig dokumentation fra f.eks. speciallæge i psykiatri eller lignende, har Kriminalforsorgen mulighed for at tage hensyn til dette ved afgørelsen om afsoningssted. Det bemærkes i den forbindelse, at dømte med klaustrofobi – i overensstemmelse med princippet i straffuldbyrdelseslovens § 22, stk. 1 – bliver placeret i åbent fængsel, medmindre en sådan placering findes sikkerhedsmæssigt betænkeligt eller lignende, jf. straffuldbyrdelseslovens § 22, stk. 2-6. Såfremt særlige omstændigheder taler for det, kan der ske placering efter straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 1, på f.eks. en af Kriminalforsorgens pensioner. Det er en forudsætning i disse tilfælde, at afgørende hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod en sådan placering.

 

I de tilfælde, hvor der ikke er dokumentation for påstanden om, at den dømte lider af klaustrofobi, sikres det under alle omstændigheder, at afsoningsinstitutionen er opmærksom på problematikken.