Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 962 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. juli 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs


Spørgsmål nr. 962 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”AD svaret på REU alm. del - spm. 872:

- Vil ministeren overveje at føre en statistik for afslag på aktindsigt og årsagerne hertil?

- Hvad er kriterierne for at få afslag på anmodning om aktindsigt?”

Svar:

Spørgsmålet er stillet i tilknytning til besvarelsen af spørgsmål nr. 872 (Alm. del). Justitsministeriet har derfor ved besvarelsen lagt til grund, at der er tale om statistik vedrørende statsforvaltningernes afslag på anmodninger om aktindsigt i sager, der afgøres efter forældreansvarsloven.

 

Statsforvaltningerne hører under Velfærdsministeriet, og Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet derfor anmodet Velfærdsministeriet om en udtalelse. Når udtalelsen foreligger, vil Justitsministeriet vende tilbage til sagen.