Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 959 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. juli 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 959 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Hvorfor er det ikke en fælles opgave for begge forældre at bestemme børnehave, når skole er det? Hvorfor tillægges det ikke betydning, hvor barnet allerede er indskrevet i en institution, når der vælges bopælsforælder?”

 

Svar:

 

1. Forældremyndighedsindehaverens beføjelser til at træffe beslutninger vedrørende barnets forhold er indeholdt i forældreansvarslovens § 3, stk. 1, der har følgende ordlyd:

 

  ”§ 3. Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være.”

 

Den i bestemmelsen indeholdte sondring mellem ”væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold” og ”overordnede forhold i barnets daglige liv” skal ses i lyset af, at visse beslutninger anses for at være så indgribende i forhold til barnet, at begge forældre skal være enige herom, mens andre – og mindre indgribende – beslutninger bør kunne træffes af bopælsforælderen på egen hånd, således at det undgås, at der hele tiden opstår konflikter omkring barnet i dets dagligdag.

 

I forarbejderne til forældreansvarslovens § 3, stk. 1, jf. herved forslag til forældreansvarslov - lovforslag nr. 133, fremsat af ministeren for familie- og forbrugeranliggender den 31. januar 2007, anføres bl.a. følgende:

 

   ”Udgangspunktet i 1. pkt. er, at væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold kræver enighed mellem forældrene, hvis de har fælles forældremyndighed. Visse forhold må betragtes som så indgribende for barnet, at begge forældre skal være enige herom. Dette gælder navnlig spørgsmålet om barnets flytning til udlandet, herunder udrejse til Grønland og Færøerne, barnets religion og væsentlige lægelige indgreb. I særlovgivningen er der desuden en række forhold, der kræver begge forældremyndighedsindehaveres samtykke, f.eks. indmeldelse i skole, udstedelse af pas, indgåelse af ægteskab, navnevalg mv. Også andre forhold, der kan indebære overvejelser med et længerevarende tidsperspektiv for barnet, f.eks. valg af skoleretning, videreuddannelse mv., vil som udgangspunkt kræve enighed mellem forældrene. Efter en fortolkning af folkeskolens regler vil skolerne dog gå ud fra, at hvis den ene af forældrene har truffet en beslutning vedrørende barnet, handler den pågældende på begge forældres vegne, medmindre der foreligger en udtrykkelig tilkendegivelse om det modsatte. …

 

 Efter 2. pkt. kan bopælsforælderen træffe beslutning om overordnede forhold vedrørende barnets daglige liv på egen hånd. Bopælsforælderen kan desuden bestemme, hvor i landet barnets bopæl skal være. Større spørgsmål af dagligdags karakter kan en bopælsforælder tage stilling til alene. Dette gælder f.eks. beslutninger vedrørende barnets daginstitution. Også spørgsmål om barnets daglige velbefindende, herunder om barnet skal gå til skolepsykolog, i en skilsmissegruppe eller lignende, må antages at falde ind under bopælsforælderens beslutningskompetence. Hensigten med bestemmelsen er at undgå, at der hele tiden opstår konflikter omkring barnet i dets dagligdag som følge af, at begge forældre vil træffe beslutninger om visse overordnede forhold for barnet.”

 

2. Hvis forældre med fælles forældremyndighed ikke kan blive enige om, hvor barnet skal bo, afgøres dette af retten, jf. forældreansvarslovens § 17, stk. 1. Afgørelsen om barnets bopæl skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. lovens § 4.

 

Rettens vurdering af, hvad der er bedst for barnet, beror på en konkret og individuel vurdering af barnets forhold og de øvrige momenter i sagen. Det følger af forarbejderne til forældreansvarsloven, at retten ved denne vurdering bl.a. kan lægge vægt på barnets tilknytning til forældrene, forældrenes personlige egenskaber, og på hvordan barnet vil reagere ved eventuelt at skulle skifte institution, skole mv. som følge af en flytning.

 

Som det fremgår, vil et eventuelt institutionsskifte kunne indgå i rettens vurdering af, hos hvem af forældrene barnet skal bo, men alene som et moment blandt flere.