Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 951 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. juli 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Barbara Bertelsen

 

Spørgsmål nr. 951 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Ministeren bedes kommentere artiklen "Få straffes for brandstiftelser" fra Jyllands-Posten d. 15. juli 2008.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”Sager vedrørende brandstiftelse, herunder brandsagerne i vinteren 2008, er generelt vanskelige at opklare, idet politiet ofte står uden tekniske spor, herunder i form af fingeraftryk, sålaftryk eller biologisk materiale, der kan bidrage til identificering af gerningsmanden eller gerningsmændene.

 

Hertil kommer, at brandsagerne i vinteren 2008 havde karakter af tilfældigt påsatte brande af hærværkslignende karakter, og der kunne således heller ikke – ud over motivet til at begå hærværk – identificeres et motiv rettet mod en skadelidt, hvilket i givet fald kunne have bidraget til identificering af gerningsmænd.

 

Endelig udføres brandstiftelser af hærværkslignende karakter i det offentlige rum typisk af flere gerningsmænd i forening, hvilket – såfremt der ikke foreligger tekniske spor i sagen – nødvendiggør tilstedeværelsen af et eller flere vidner, der er i stand til at udpege gerningsmændene og i et vist omfang afgive forklaring om de enkelte gerningsmænds rolle i forbindelse med brandstiftelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at de nævnte forbrydelser typisk begås på steder, hvortil der er almindelig adgang for offentligheden, og personers tilstedeværelse på sådanne steder behøver således ikke i sig selv at være mistænkelig.

 

Københavns Politi har vedrørende brandstiftelserne i vinteren 2008 oplyst, at man i perioden fra den 9. februar til den 24. marts 2008 har registreret 148 brandsager som følge af de landsdækkende uroligheder, og at man i den forbindelse anholdte ca. 60 personer for henholdsvis ildspåsættelse, hærværk og overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Tallet omfatter således ikke alene anholdelser på baggrund af sigtelse for ildspåsættelse.

 

Københavns Politi har i ni sager rejst sigtelse for ildspåsættelse mod i alt 21 personer. Der er efterfølgende blevet rejst tiltale mod flere af de sigtede.

 

Københavns Politi har videre oplyst, at der i de resterende sager har været meget få brugbare spor, og at det på den baggrund ikke har været muligt at identificere gerningsmændene på trods af, at Københavns Politi har anvendt mange ressourcer på efterforskning af sagerne.

 

Københavns Politi har i den forbindelse oplyst, at det forhold, at der – med rette – er fundet grundlag for at anholde en person under de omfattende uroligheder med mange ildspåsættelser, ikke er ensbetydende med, at der efter endt efterforskning altid skønnes at være tilstrækkelige beviser til efterfølgende at få den pågældende dømt.

 

For så vidt angår den præventive indsats med henblik på at undgå lignende uroligheder, kan Rigspolitiet oplyse, at det fremgår af flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden for 2007-2010 samt udmøntningsplanen for denne, at indsatsen over for kriminelle bander er et særligt prioriteret kriminalitetsområde. Herunder hører tillige foranstaltninger af forebyggende karakter over for grupper af yngre personer, som giver anledning til uro og utryghed i lokalområder – de såkaldte utilpassede unge.

 

Den overordnede strategi på området bygger på Rigspolitiets redegørelse af 14. juni 2005 for foranstaltninger af navnlig forebyggende og kriminalpræventiv karakter, som kan iværksættes over for grupper af yngre personer, der giver anledning til uro og utryghed i lokalområder. Strategien omfatter bl.a. identificering af de utilpassede unge, hurtig iværksættelse af en tværfaglig indsats samt konsekvent retshåndhævelse over for de mest belastede. Endvidere anbefales det bl.a. at inddrage lokalsamfundet og familierne i indsatsen.  

 

Det er Rigspolitiets opfattelse, at politireformen har styrket rammen for det fortsatte lokale kriminalpræventive samarbejde. Således er etableringen af kreds- og lokalråd en vigtig del i arbejdet med den forebyggende indsats over for de utilpassede unge.

 

Kredsrådene, hvori politidirektørerne og borgmestrene er fødte medlemmer, er det samarbejdsorgan, der formulerer strategiske mål, prioriteringer, rammer og retningslinier for indsatsområder, herunder kriminalitetsforebyggelse. Kredsrådene udarbejder en samarbejdsplan mellem politiet, kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer mv. Planen skal sikre, at alle lokale aktører inddrages i de forebyggende opgaver.

 

Lokalrådene skal samle alle interessenter i kommunen i et formaliseret samarbejde. Der udarbejdes en handlingsplan på baggrund af kredsrådets strategiske udmeldinger.

Lokalrådet tilrettelægger således det kriminalpræventive samarbejde i lokalområdet.

 

Det bemærkes, at Det Kriminalpræventive Råd til brug for arbejdet i kreds- og lokalråd har udarbejdet et idékatalog vedrørende det lokale kriminalpræventive samarbejde.

 

Det tilføjes, at Rigspolitiet i april 2008 har udarbejdet en statusrapport vedrørende politikredsenes foranstaltninger af navnlig forebyggende og kriminalpræventiv karakter, der er iværksat over for grupper af yngre personer, som giver anledning til uro og utryghed i lokalområder (Alm. del – bilag 341). Det fremgår af statusrapportens konklusion, at der på trods af en krævende reformproces generelt i politikredsene er videreført og iværksat en række foranstaltninger af forebyggende og kriminalpræventiv karakter over for målgruppen, at det er vurderingen, at politikredsene generelt prioriterer indsatsen på dette område højt, og at der anvendes ikke ubetydelige ressourcer på området. Det fremgår videre, at der også fremover er behov for at videreudvikle og udbygge politiets indsats på området, og at en forudsætning herfor er, at andre myndigheder og det omgivende samfund fortsat såvel selvstændigt som i samarbejde med politiet yder bidrag til den samlede indsats.

 

Rigspolitiet vil løbende følge politikredsenes indsats på dette område.”