Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 950 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. juli 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Barbara Bertelsen

 

Spørgsmål nr. 950 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Ministeren bedes oplyse tallene for årene 2007, 2006, 2005, 2004 og 2003 over det antal sager, som Bagmandspolitiet har efterforsket for hvidvaskning af penge, der hidrører fra internettet, og hvor stor en procentdel det udgør af de samlede sager, der vedrører hvidvaskning af penge?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil der henvises:

 

”Statsadvoka­ten for Særlig Økonomisk Kriminalitet har oplyst følgende:

 

I medfør af hvidvasklovens § 7 skal pengeinstitutter og andre finansielle virk­somheder m.fl. undersøge en kundetransaktion eller henvendelse, hvis der er mistanke om, at den har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Såfremt mistanken vedrører lovovertrædelser, der kan straffes med fængsel i over 1 år, og denne mistanke ikke kan afkræftes, skal statsadvo­katuren omgående underrettes.

 

Når underretning er indgivet, foretager statsadvokaturen en registrering af un­derretningen, herunder af hvilken førforbrydelse underretningen relaterer sig til, f.eks. narkotika, formueforbrydelse eller IT-kriminalitet. Der foretages derimod ikke en systematisk registrering af, hvorvidt internettet indgår i førforbrydelsens modus operandi.

 

Som eksempel kan nævnes, at en sag, hvor udbytte fra bedrageri søges skjult ved gentagne netbankoverførsler, ikke ville blive registreret som en sag om IT-kriminalitet, men derimod som en sag, hvor førforbrydelsen var en formuefor­brydelse.

 

Tallene for det samlede antal hvidvaskunderretninger i alt siden 2003 er som følger:

 

2003:   280

2004:   366

2005:   450

2006:   876

2007: 1349

 

Kilden til disse tal er statsadvokaturens årlige beretning om hvidvaskområdet.

 

Som angivet foretager statsadvokaturen ikke en registrering af, hvorvidt inter­nettet er anvendt i forbindelse med den førforbrydelse, der ligger til grund for en underretning, men det er i et vist omfang registreret, om en hvidvaskunderret­ning har været relateret til IT-kriminalitet og/eller hacking, uanset om dette in­volverer internettet.

 

Det bemærkes dog, at hacker-sager kan indgå i opgørelsen af sager om IT-kri­minalitet. Årsagen hertil er, at hacking i nogle tilfælde er registreret som modus operandi i forbindelse med sidstnævnte kriminalitetsform.

 

En analyse af data i statsadvokaturens hvidvaskregister giver herefter følgende tal herfor (parentes angiver % af samlede antal underretninger):

 

2003:     IT-kriminalitet: 0                  (-)

              Hackerkriminalitet: 0  (-)

 

2004:     IT-kriminalitet: 7                  (1,91%)

              Hackerkriminalitet: 0  (-)

 

2005:     IT-kriminalitet: 6                  (1,33%)

              Hackerkriminalitet: 0  (-)

 

2006:     IT-kriminalitet: 2                  (0,23%)

              Hackerkriminalitet: 47          (5,37%)     

 

2007:     IT-kriminalitet: 10                (0,74%)

              Hackerkriminalitet: 85          (6,30%)

 

Det bemærkes, at sagerne, hvor førforbrydelsen til hvidvaskunderretningen er registreret som IT-kriminalitet, hovedsagelig vedrører svig i forbindelse med bestilling af varer over internettet, mens hacker-sagerne især angår netbankind­brud og databedrageri.

 

Endelig skal statsadvokaturen gøre opmærksom på, at sagerne ikke er efterfor­sket hos statsadvokaturen, men er sendt til de berørte politikredse til nærmere behandling.””