Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 948 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. juli 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Cristina A. Gulisano

 

Spørgsmål nr. 948 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Vil ministeren oversende en samling af love inden for dyrevelfærdsområdet for de seneste 10 år, hvor man har anvendt totalharmonisering i EU?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet kan oplyse, at der i de seneste 10 år ikke er indført regler inden for ministeriets ressort på dyrevelfærdsområdet med henblik på implementering af totalharmoniseringsdirektiver.

 

Det skyldes, at EU-regler på dyrevelfærdsområdet typisk gennemføres ved minimumsharmonisering, der tillader, at medlemslandene kan fastsætte strengere regler end de, der følger af direktivet.  

 

Der er dog inden for de seneste 10 år vedtaget to forordninger, som henhører under Justitsministeriets ressort på dyrevelfærdsområdet. Det drejer sig om Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter m.v. (herefter transportforordningen) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1523/2007 af 11. december 2007 om forbud mod markedsføring og indførsel i og udførsel fra Fællesskabet af pelsskind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne pelsskind indgår.

 

Forordninger er almengyldigt bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hvert EU-medlemsland, jf. EF-traktatens artikel 249, stk. 2.

 

Transportforordningen indebærer, at EU-medlemslandene som udgangspunkt ikke kan fastsætte supplerende regler om beskyttelse af dyr under transport, i det omfang forordningen finder anvendelse på den pågældende transport.

 

Det fremgÃ¥r af transportforordningens artikel 1, stk. 3, at forordningen ikke er til hinder for, at der pÃ¥ nationalt plan kan træffes strengere foranstaltninger med henblik pÃ¥ at forbedre dyrenes velfærd under transport, der fuldt ud afvikles inden for et EU-medlemslands omrÃ¥de, eller som i forbindelse med søtransport indledes pÃ¥ medlemslandets omrÃ¥de.

 

Justitsministeriet har med hjemmel i denne bestemmelse bl.a. opretholdt en række bestemmelser i den nu ophævede bekendtgørelse nr. 208 af 17. juni af 17. juni 1964 om transport af dyr med senere ændringer og den nu ophævede bekendtgørelse nr. 201 af 16. april 1993 om beskyttelse af dyr under transport med senere ændringer, jf. kapitel 3 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport.

 

Ud over reglerne om rent nationale transporter fastsat med hjemmel i transportforordningens artikel 1, stk. 3, har Justitsministeriet – i det omfang ministeriet konkret har vurderet, at forordningen ikke har været til hinder herfor – fastsat enkelte yderligere regler, som supplerer transportforordningen.

 

Forordningen om forbud mod markedsføring, indførsel i og udførsel fra Fællesskabet af pelsskind og pelsskindsprodukter fra hunde og katte finder anvendelse fra den 31. december 2008.  

 

Forordningen finder direkte anvendelse i Danmark og kræver således som udgangspunkt ingen gennemførelsesforanstaltninger. Det følger dog af forordningens artikel 8, at medlemslandene skal fastsætte sanktioner for overtrædelse af forordningen.  

 

Ved lov nr. nr. 390 af 28. maj 2003 om forbud mod erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med skind og skindprodukter fra hunde og katte, indførte Danmark et nationalt forbud mod indførsel m.v. af alle former for hunde- og katteskind.

 

Ved lov nr. 314 af 30. april 2008 om ændring af lov om forbud mod erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med skind og skindprodukter fra hunde og katte har Danmark gennemført de ændringer af lov nr. 390 af 28. maj 2003, der er nødvendige som følge af forordningen.

 

Med ændringsloven videreføres de sanktioner, der hidtil har været gældende for overtrædelse af det nationale forbud mod indførsel m.v. af hunde- og katteskind, herunder også for så vidt angår overtrædelser af forordningen.

 

I modsætning til lov nr. 390 af 28. maj 2003, der indeholder et forbud mod indførsel m.v. af alle former for hunde- og katteskind, regulerer forordningen alene indførsel m.v. af hunde- og kattepelsskind, dvs. skind der er besat med hår.

 

Kompetencen til at regulere indførsel m.v. af andre hunde- og katteskind end pelsskind henhører dermed fortsat under EU-medlemlandenes kompetence, og det gældende nationale forbud mod erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med disse andre skind og skindprodukter fra hunde og katte er således opretholdt.