Dato:	8. august 2008
	Kontor:	Demokratikontoret
	J.nr.:	2008/5042/11-19
	Sagsbeh.:	JCO
	Fil-navn:	Spm. nr. 941, fra Retsudvalget

Besvarelse af spørgsmål nr. 941 stillet af Folketingets Retsudvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 7. juli 2008.

 
Spørgsmål:

”Ministeren bedes redegøre for, hvad der menes med "de Europæiske Fængselsregler", når det i rapporten "En fælles og tryg fremtid - forslag til en handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge" på side 52 anføres, at der findes fælles europæiske regler om indsattes ret til at have imamer i fængslet.”

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).

 

Svar:

 

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, som har afgivet bidrag til det nævnte sted i rapporten. Justitsministeriet har i udtalelsen anført følgende:

 

”Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at Europarådets Ministerkomité den 11. januar 2006 vedtog rekommandation Rec(2006)2 om De Europæiske Fængselsregler. Der er tale om en revision af de tidligere Europæiske Fængselsregler fra 1987 (rekommandation nr. R (87) 3).

 

De Europæiske Fængselsregler er en rekommandation (dvs. en anbefaling) af god praksis inden for alle aspekter af fængselsadministration. I modsætning til en konvention eller et charter er reglerne ikke bindende for Europarådets medlemslande. Kriminalforsorgen har imidlertid altid fundet det vigtigt, at reglerne overholdes, samt at der er overensstemmelse mellem disse regler og de nationale regler om fængsler.

 

De Europæiske Fængselsregler indeholder bl.a. et afsnit om religionsfrihed. Det følger heraf, at indsattes religionsfrihed skal respekteres, og at regimet i fængslerne så vidt muligt skal tilrettelægges, så det er muligt for de indsatte at praktisere deres religion og følge deres tro. Det kan være ved at deltage i gudstjenester og møder, at få besøg af en præst eller lignende og ved at være i besiddelse af de nødvendige bøger eller den nødvendige litteratur.

 

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at såfremt et fængsel har et tilstrækkeligt antal indsatte med samme religion, bør der ansættes en godkendt repræsentant for denne religion.”