Hermed sendes foreløbig besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 939 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. juli 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

fg. justitsminister

/

 Carsten Kristian Vollmer

 


Spørgsmål nr. 939 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Ministerens kommentarer udbedes til artikel på Politiken.dk den 27. maj 2008: ”Mistænkt for overfald på Langballe fundet”, herunder om ministeren finder det krænkende for retsbevistheden, at en overfaldsmand, som politiet kender identiteten af, ikke bliver anholdt, sigtet og afhørt - set i lyset af, at flere strafferetseksperter, jf. artiklen ”Hård straf for at slå Langballe” i Jyllands-Posten den 10. maj 2008, har udtalt, at strafferammen vil være skærpet betydeligt, fordi der er tale om vold mod et menneske, der udfører et offentligt erhverv, samt set i lyset af, at politiet, jf. samme artikel, udtaler, at de betragter sagen med største alvor, idet overfaldet var politisk motiveret.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Rigspolitiet om en udtalelse. Når udtalelsen foreligger, vil Justitsministeriet vende tilbage til spørgsmålet.

 

På grund af ferie forventes dette først at kunne ske i august 2008.