Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 935 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. juli 2008.
Lene Espersen
/
 Barbara Bertelsen
Spørgsmål nr. 935 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
â€Kan ministeren oplyse, hvordan og hvorledes det danske politi har samarbejdet med det pakistanske politi i forbindelse med mordet (æresdrabet) pÃ¥ en dansk statsborger i Pakistan, og mener ministeren, at der er behov for nye og bedre retningslinier i forbindelse med politiets arbejde med sÃ¥kaldte æresforbrydelser herhjemme og i udlandet?â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil jeg kan henholde mig:
â€Det kan oplyses, at efterforskningen i den konkrete sag, hvor en dansk statsborger den 19. juni 2008 blev dræbt i Pakistan, for dansk vedkommende er foretaget af Københavns Politi, ligesom Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager (SAIS) har fulgt sagen nøje og løbende været i dialog med Københavns Politi.
For så vidt angår samarbejdet med pakistansk politi, kan det oplyses, at den fælles-nordiske forbindelsesofficer i Pakistan løbende og i et tæt samarbejde med de pakistanske myndigheder har fulgt sagen nøje.
Forbindelsesofficerernes opgave er bl.a. at formidle samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder i de nordiske lande og tilsvarende myndigheder i de lande, hvor forbindelsesofficererne er akkrediteret eller sideakkrediteret. Kommunikationen sker via de nationale enheder, hvilket for Danmarks vedkommende er Rigspolitiet.
Rigspolitiet er generelt ansvarlig for kommunikation, koordination mv. i relation til det internationale politisamarbejde og varetager således – medmindre andet er aftalt med Rigspolitiet – kommunikation til eller fra forbindelsesofficerer udsendt af udenlandske retshåndhævende myndigheder til Danmark samt danske/fælles-nordiske forbindelsesofficerer udsendt til udlandet.
Det kan oplyses, at SAIS og Københavns Politi i den konkrete sag løbende har modtaget underretninger fra den fælles-nordiske forbindelsesofficer i landet, der som nævnt har fulgt sagen nøje i et tæt samarbejde med de pakistanske myndigheder. Forbindelsesofficeren har i den forbindelse løbende sendt rapporter til Rigspolitiet om pakistansk politis efterforskning og den øvrige udvikling i sagen.
Rigspolitiet udsendte i juni 2006 retningslinier til landets politikredse for den politimæssige håndtering af æresdrab og andre strafbare forhold, der har forbindelse med kulturelt eller religiøst betingede normer og æresbegreber.
Der blev i den forbindelse med omgående virkning iværksat en systematisk og landsdækkende politimæssig monitering af muligt strafbare forhold, der har forbindelse med kulturelt eller religiøst betingede normer og æresbegreber.
Rigspolitiet udarbejdede i 2007 endvidere en strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser. Formålet med strategien er at fastlægge en overordnet ramme for den samlede politimæssige håndtering af denne kriminalitetsform såvel lokalt i politikredsene som centralt i Rigspolitiet.
Iværksættelsen af den systematiske politimæssige monitering indebærer bl.a., at politikredsene løbende skal indberette samtlige foreliggende oplysninger, der kan være af betydning for bekæmpelsen af æresrelaterede forbrydelser til Nationalt Efterforskningscenter (NEC) i Rigspolitiet, hvor politikredsenes oplysninger bearbejdes og suppleres med oplysninger fra andre kilder, herunder fra sociale myndigheder og organisationer samt udenlandske kilder, ligesom de analyseres.
Det er herefter Rigspolitiets opfattelse, at dansk politi med udgangspunkt i den omhandlede strategi og ovennævnte retningslinier for koordineringen af samarbejdet med udenlandske politimyndigheder er i stand til at udføre en samlet og effektiv indsats i forbindelse med mulige æresrelaterede forbrydelser.â€
Jeg kan supplerende oplyse, at der den 1. juli 2008 trådte nye regler om dansk straffemyndighed i kraft, som udvider området for, hvornår danske domstole kan behandle en straffesag. Med de nye regler vil en række grove forbrydelser – herunder forsætligt drab – begået mod danske statsborgere kunne straffes i Danmark, uanset hvor forbrydelsen er begået, hvis blot handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet.