Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 913 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. juni 2008.
Brian Mikkelsen
fg. justitsminister
/
 Ole Hasselgaard
Spørgsmål nr. 913 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Finder ministeren det acceptabelt, at Direktoratet for Kriminalforsorgen ikke aktivt undersøger en arbejdsplads nærmere, nÃ¥r Arbejdstilsynet har udstedt pÃ¥bud til samme arbejdsplads tre gange inden for en kort Ã¥rrække, nÃ¥r en række medarbejdere er blevet afskediget/forflyttet eller lignende pÃ¥ grund af sammenstød med ledelse, og nÃ¥r eksempelvis klagesager over selv samme ledelse fra forskellige uafhængige personer bliver afvist som grundløse?â€
Svar:
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at Pensionen Skejby ikke har modtaget påbud fra Arbejdstilsynet siden januar 2002.
I januar 2002 fik pensionen påbud om mangelfuld arbejdspladsvurdering og manglende arbejdsmiljøuddannelse. Da en del af personalet oplevede problemer med kommunikationen på pensionen, blev der endvidere gennemført nogle temadage af Bedriftssundhedstjenesten. Påbuddene blev efterkommet, og Arbejdstilsynet accepterede den vurdering, som Bedriftssundhedstjenesten foretog ved temadagenes afslutning.
Efterfølgende modtog pensionen i 2005 besøg af Arbejdstilsynet, idet der herved blev taget udgangspunkt i et overfald på en medarbejder. Overfaldet havde resulteret i en politianmeldelse og en anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdstilsynets besøg gav anledning til en vejledning om uddannelse af flere debriefere (personer, som er uddannet til at afholde samtale med en eller flere medarbejdere, der har været udsat for en voldsom episode i forbindelse med tjenesten). Der blev ikke i den konkrete sag givet et påbud, men pensionen efterlevede Arbejdstilsynets vejledning.
I oktober 2007 aflagde Arbejdstilsynet igen besøg på pensionen i anledning af klager fra den daværende tillidsrepræsentant. Direktoratet modtog efter besøget Arbejdstilsynets afgørelse af 18. januar 2008, som er omtalt i besvarelsen af spørgsmål nr. 911 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del). Som det fremgår heraf, er der en verserende sag, men der er ikke afgivet et påbud.
Direktoratet kan i øvrigt om indsatsen på Pensionen Skejby oplyse, at man i begyndelsen af februar 2007 på baggrund af underretninger om mere grundlæggende problemer i samarbejdet på pensionen gennemførte separate samtaler med pensionens leder og den daværende tillidsrepræsentant. Samtalerne mundede ud i, at begge tilsluttede sig, at direktoratet igangsatte en samarbejdsproces efter den såkaldte tankedagsmodel. Ved et møde samme dag præsenterede direktoratet denne plan for døgngruppen på pensionen, som var enig i beslutningen.
Tankedagsmodellen har til formål at give hver enkelt medarbejder mulighed for at fremkomme med, hvad man er utilfreds med og stille forslag til, hvordan hverdagen kan forbedres. Det videre arbejde med forslagene varetages af samarbejdsudvalget med henblik på iværksættelse af tiltagene.
Direktoratet har i henholdsvis marts, juni og november 2007 afholdt 3 tankedage på pensionen. Derudover er der afholdt en afsluttende tankedag i maj 2008. Forløbet har været præget af stor opbakning fra medarbejderne.
På det samarbejdsudvalgsmøde, der blev afholdt på pensionen umiddelbart efter den afsluttende tankedag, var der enighed om, at man var godt på vej til et godt arbejdsmiljø, at de tiltag, der var taget initiativ til, var gode, og at de sikrede, at der var et fundament til et trygt miljø.
PÃ¥ et samarbejdsudvalgsmøde den 23. juni 2008 var der enighed om en samlet handleplan, som et eksternt konsulentfirma havde foreslÃ¥et. Den eksterne konsulent har beskrevet det daglige psykiske arbejdsmiljø som godt, og at det giver baggrund for et godt samarbejde mellem medarbejderne. Medarbejderne er gennem et Ã¥r tilskyndet til at fremkomme med de forhold, man ønsker forbedret pÃ¥ arbejdspladsen, og medarbejderne har bl.a. gennem tankedage og den eksterne konsulent fÃ¥et hjælp til at formulere deres ønsker. Det fremgÃ¥r af referatet fra mødet, at samarbejdsudvalget ser fremtiden i møde med tiltro. Den endelige handleplan skal sendes til Arbejdstilsynet. Â
I handleplanen har man peget på muligheden for, at der gennemføres et forløb med en arbejdspladsuddannelse, hvor der skal arbejdes med kommunikation såvel mellem medarbejderne som mellem medarbejdere og ledelse på pensionen. Efter indstilling fra pensionen har direktoratet bevilget midler til, at dette forløb kan gennemføres. Det sættes i gang i oktober 2008 og ventes afsluttet i maj 2010.
Jeg kan henholde mig til det, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst.