Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 902<DOCUMENT_START> (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. juni 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 John Vestergaard

 

Spørgsmål nr. 902 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministerens kommentarer udbedes til artikel i Nyhedsavisen 20/6-08: "Mistænkte kan vente år på dom." Ministeren bedes herunder

          - oplyse, om det er korrekt, at domstolsreformen har

             forsinket sagsbehandlingen yderligere, og

- oplyse, hvilke initiativer ministeren, Rigspolitiet

  og Domstolsstyrelsen vil tage for at sikre, at sådanne            

  sager hurtigere kommer til domsafsigelse."

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelser fra Domstolsstyrelsen og Rigspolitiet, hvortil jeg kan henholde mig.

 

Domstolsstyrelsen har oplyst følgende:

”I den i spørgsmålet nævnte artikel fra Nyhedsavisen er det antydet, at 40 personer, der har været arresteret på grund af mistanke om besiddelse af børnepornografi, vil kunne komme til at vente i flere år, før der bliver afsagt dom i den forventede straffesag mod dem. Baggrunden for denne vurdering er, at der i en lignende sag fra Århus gik mere end 2 år, fra sagen startede, til der blev afsagt endelig dom i sagen.

 

Domstolsstyrelsen kan oplyse, at implementeringen af domstolsreformen generelt har medført længere sagsbehandlingstider i 2007, bortset fra tinglysningsekspeditioner. Det skyldes, at ændringerne af retskredsstrukturen og de mange nye opgaver og ændrede procesregler, som dels er udløst af domstolsreformen og dels af en række samtidige lovændringer - som f.eks. ændrede regler om fri proces og retshjælp, gruppesøgsmål, retsmægling og nye regler for behandling af sager på det familieretlige område - har udløst et meget højt arbejdspres i byretterne.

 

Domstolsstyrelsen er opmærksom på, at de længere sagsbehandlingstider ikke er tilfredsstillende. Det skal dog understreges, at de sagsbehandlingstider, der antydes i artiklen i Nyhedsavisen, ligger langt fra de generelle sagsbehandlingstider i straffesager. I 2007 blev ca. 91 % af alle straffesager således behandlet inden for 6 måneder, og hvis man ser specifikt på domsmandssager, blev ca. 85 % af disse behandlet indenfor 6 måneder, og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var lidt over 100 dage.

 

Generelt modtog byretterne flere straffesager, end de afviklede i 2007, hvorved der er sket en ophobning af sager. De nyeste tal for 2008 viser imidlertid, at denne udvikling er vendt, og at der afsluttes flere straffesager, end der modtages. Derved nedbringes bunken af verserende sager over en periode. Dette afspejles dog endnu ikke i kortere sagsbehandlingstider, men styrelsen forventer, at hvis den positive tendens i afviklingen af sager fortsætter, vil det, efterhånden som antallet af verserende sager nedbringes, også slå igennem i kortere sagsbehandlingstider.

 

Domstolsstyrelsen har en løbende dialog med retterne om effektivisering af arbejdsgange og anvendelse af ny teknologi. Der er iværksat en række initiativer, der skal medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved domstolene. Eksempelvis gennemføres der en række bedste praksis- og LEAN-forløb med det formål til stadighed at optimere arbejdsgangene ved retterne, jf. også justitsministerens svar på spørgsmål nr. 324 (Alm. del) af 7. februar 2008 fra Folketingets Retsudvalg om initiativer til nedbringelse af sagsbehandlingstiden ved domstolene.

 

Om den konkrete sag fra Århus, der henvises til i artiklen i Nyhedsavisen, kan Domstolsstyrelsen i øvrigt oplyse følgende:

 

Første gang, Retten i Århus behandlede sagen, var i forbindelse med behandlingen af en begæring om ransagning. Retten modtog begæringen den 26. marts 2004 og afsagde kendelse om ransagning den 29 marts 2004.

 

Den egentlige straffesag mod den pågældende blev herefter indledt, da retten modtog sagen fra anklagemyndigheden den 17. juni 2005. Sagen blev i den forbindelse søgt afgjort som tilståelsessag. Da sigtede ikke kunne erkende sig skyldig, blev denne sag afsluttet den 30. august 2005, dvs. knap 2 ½ måned efter modtagelsen af sagen i retten.

 

Herefter modtog retten sagen på ny den 29. december 2005, hvor sagen af anklagemyndigheden blev rejst som en domsmandssag. Retten afsagde dom i sagen den 22. februar 2006, dvs. lidt over 1½ måned efter modtagelsen.

 

Dommen blev efterfølgende anket til Vestre Landsret, der afsagde dom i ankesagen den 7. august 2006.

 

Sammenlagt behandlede byretten således alene sagen i ca. 4 måneder ud af de i alt lidt over 2 år, der gik, fra sagen første gang kom for retten under politiets efterforskning af sagen, til den endelige dom i ankesagen blev afsagt i landsretten.

 

 

Rigspolitiet har oplyst følgende:

”Spørgsmålet er stillet efter gennemførelsen af den landsdækkende og koordinerede ”Operation Gyldenbørste”, som Rigspolitiet den 18. juni 2008 gennemførte i tæt samarbejde med landets politikredse.

 

Ved aktionen blev der i 42 sager foretaget beslaglæggelse af 156 computere og en række andre datalagringsmedier, der indeholder en betydelig mængde data (ca. 31.000 GB). Alle beslaglagte computere mv. blev efterfølgende indbragt til Rigspolitiet med henblik på videre teknisk undersøgelse.

 

Rigspolitiet har nedsat en særlig arbejdsgruppe, der udelukkende har behandlet sagerne fra ”Operation Gyldenbørste”.

 

Den tekniske undersøgelse af de beslaglagte computere mv. indebærer sikring af samtlige data samt en gennemgang af billeder, videoer, chat-korrespondance og mailkorrespondance. Gennemgangen er nødvendig i forbindelse med den videre behandling af straffesagerne, herunder behandlingen af sagerne ved domstolene. Hertil kommer, at en sådan gennemgang er nødvendig til undersøgelse af, hvorvidt computeren har været anvendt i forbindelse med andre strafbare forhold, herunder ”grooming”.

 

Rigspolitiet havde den 27. august 2008 afsluttet den tekniske undersøgelse i 27 af de 42 sager, mens tre sager var under behandling. De 27 færdige sager er blevet sendt til de respektive politikredse med henblik på videre sagsbehandling, herunder overvejelse af spørgsmålet om tiltalerejsning.

 

De nødvendige tekniske undersøgelser i de resterende sager vil blive gennemført i den nærmeste tid.

 

Det kan således oplyses, at sager om seksuelle overgreb mod børn, herunder sager om besiddelse og distribution af børnepornografi, er et højt prioriteret indsatsområde for dansk politi.”