Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 893 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. juni 2008.
Brian Mikkelsen
fg. justitsminister
/
 Carsten Kristian Vollmer
Spørgsmål nr. 893 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
â€Vil ministeren oplyse, hvilken dansk organisation Hizb-ut-Tahrir i 2002 arrangerede et møde gennem som nævnt i Rigsadvokatens undersøgelse side 13?â€
Svar:
Rigsadvokaten afgav den 15. januar 2004 en redegørelse og den 19. juni 2008 en supplerende redegørelse til justitsministeren om eventuel opløsning af organisationen Hizb-ut-Tahrir i henhold til grundlovens § 78.
Det fremgår af side 13 i den supplerende redegørelse, at Hizb-ut-Tahrir – via en anden forening – stod bag et arrangement i Nørrebrohallen i oktober 2002.
Rigsadvokaten har oplyst, at det pågældende arrangement i Nørrebrohallen rettelig fandt sted i oktober 2001, og at det var foreningen Kulturforum, der havde lejet sig ind i Nørrebrohallen.