Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 891 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. juni 2008.
Brian Mikkelsen
fg. justitsminister
/
 Carsten Kristian Vollmer
Spørgsmål nr. 891 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
â€Vil ministeren redegøre for, hvilke oplysninger man har om Hizb-ut-Tahrirs finansiering og pengestrømme i øvrigt, bÃ¥de fra danske medlemmer og organisationer og til og fra afdelinger i andre lande eller internationale organisationer i øvrigt?â€
Svar:
1. Rigsadvokaten afgav den 15. januar 2004 en redegørelse og den 19. juni 2008 en supplerende redegørelse til justitsministeren om eventuel opløsning af organisationen Hizb-ut-Tahrir i henhold til grundlovens § 78.
Der fremkom ikke ved den oprindelige undersøgelse fra 2004 sikre oplysninger om, hvordan Hizb-ut-Tahrir finansierer sine aktiviteter, idet der dog forelå oplysninger om, at medlemmerne af Hizb-ut-Tahrir i Danmark betaler 5 pct. af deres bruttoløn til foreningen. Der henvises til afsnit 3.3.3 i Rigsadvokatens supplerende redegørelse fra 2008.
2. Morgenavisen Jyllandsposten bragte den 20. april 2008 tre artikler om Hizb-ut-Tahrir, der alle var baseret pÃ¥ et interview med det tidligere medlem af Hizb-ut-Tahrir, Muhammad Hee. Af artiklen â€Hizb-ut-Tahrir bag facaden†fremgÃ¥r bl.a., at medlemmerne af Hizb-ut-Tahrir hver mÃ¥ned skal aflevere 10 pct. af deres nettoløn til organisationen.
På baggrund af de tre artikler i Morgenavisen Jyllandsposten anmodede Rigsadvokaten Københavns Politi om at foretage en afhøring af Muhammad Hee om hans kendskab til organisationen. Resultatet af afhøringen er gengivet i afsnit 8 i Rigsadvokatens supplerende redegørelse.
Det fremgår af den supplerende redegørelse, at Muhammad Hee bl.a. er blevet afhørt om organisationens opkrævning af penge hos medlemmerne og de angivelige pengeoverførsler til udlandet. Herom har Muhammad Hee forklaret:
â€â€¦ at partiets medlemmer hver mÃ¥ned betaler 10 procent af deres nettoløn til partiet. Denne indbetaling til partiet er bestemt fra det øverste organ inden for Hizb-ut-Tahrir, kaldet ledelseskomiteen, som ifølge Muhammad Hee formentlig holder til i Amman, Jordan.
Midlerne bruges her i landet til dækning af løbende udgifter, herunder bl.a. tryksager, lokaleleje og aflønning af ledende medlemmer. Muhammad Hee oplyste, at han ikke havde nogen konkret viden om, at en del af de indbetalte midler bliver sendt ud af landet til den internationale gren af Hizb-ut-Tahrir, herunder til organisationens afdelinger i Mellemøsten og Centralasien. Efter Muhammad Hees opfattelse er det dog en nærliggende tanke, at en del af de indbetalte midler formidles videre til afdelinger i udlandet.
Muhammed Hee oplyste endelig, at han ikke havde kendskab til, at Hizb-ut-Tahrir i øvrigt skulle have foretaget pengeoverførsler til organisationer i udlandet.
Det bemærkes, at Muhammad Hee i forbindelse med afhøringen afleverede en del bilagsmateriale vedrørende organisationen. Materialet bekræfter de oplysninger om organisationens formÃ¥l, som fremgÃ¥r af ovenstÃ¥ende …â€
Rigsadvokaten har i afsnit 9.3.3.5 i den supplerende redegørelse anført, at der under hensyn til usikkerheden om de nævnte oplysninger om pengeoverførsler – og da der i givet fald ikke er grundlag for at antage, at der foreligger et strafbart forhold – ikke er fundet grundlag for yderligere undersøgelser af dette spørgsmål, herunder iværksættelse af efterforskning.
3. Der er efter min opfattelse ikke på det foreliggende grundlag behov for at iværksætte yderligere undersøgelser af Hizb-ut-Tahrirs finansiering og pengestrømme.