Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 889 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. juni 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

fg. justitsminister

/

 Carsten Kristian Vollmer

 

Spørgsmål nr. 889 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Vil ministeren redegøre for, hvilke oplysninger man har om Hizb-ut-Tahrir i Danmarks internationale forbindelser, herunder sammenhængen med Hizb-ut-Tahrirs hovedorganisation og organisationer i andre lande og samarbejde med muslimske organisationer i andre lande, samt i hvilket omfang man har kendskab til udveksling af medlemmer mellem organisationernes internationale afdelinger i forbindelse med f.eks. oplæring og træning til Hizb-ut-Tahrirs aktiviteter?”

 

Svar:

1. Rigsadvokaten afgav den 15. januar 2004 en redegørelse og den 19. juni 2008 en supplerende redegørelse til justitsministeren om eventuel opløsning af organisationen Hizb-ut-Tahrir i henhold til grundlovens § 78. Rigsadvokaten indstillede bÃ¥de i 2004 og i 2008, at der ikke blev taget skridt til at søge Hizb-ut-Tahrir opløst under henvisning til grundlovens § 78.

Til brug for den oprindelige redegørelse fra 2004 indhentede Rigsadvokaten via bl.a. Interpol oplysninger fra andre lande om Hizb-ut-Tahrir. Oplysningerne er omtalt i afsnit 3.3.2 i den supplerende redegørelse.

Den oprindelige redegørelse indeholder en beskrivelse af Hizb-ut-Tahrirs organisation (struktur) på verdensplan og i Danmark. Beskrivelsen er gengivet i afsnit 3.3 i den supplerende redegørelse.

2. Til brug for den supplerende redegørelse fra 2008 har Rigsadvokaten indhentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste, Center for Terroranalyse, der har udarbejdet en analyse af Hizb-ut-Tahrir. Analysen indeholder bl.a. en beskrivelse af Hizb-ut-Tahrirs struktur samt organisationens udbredelse pÃ¥ verdensplan.

Udtalelsen fra Center for Terroranalyse er gengivet i afsnit 7 i den supplerende redegørelse.

Af Center for Terroranalyses udtalelse fremgår bl.a. følgende om Hizb-ut-Tahrir (i udtalelsen omtalt som ”HuT”):

”HuT’s struktur

HuT er en global bevægelse organiseret i en klassisk hierarkisk struktur. Den centrale leder har siden 2003 angiveligt været Ata’ Abu Rashata.

Første og øverste niveau er den overordnede leder, en kalif eller amir, som angiveligt befinder sig i Jordan. Lederen er udnævnt for livstid og træffer de overordnede beslutninger.

Andet niveau er provinskomitéerne kaldet wilayat. Der er tilsyneladende tre wilayat i Europa – i Storbritannien, i Skandinavien med hovedsæde i Danmark og i Frankrig med ansvar for det øvrige Europa. Lederne af wilayat kommunikerer direkte med den øverste ledelse. I Danmark er den formelle ledelses identitet ukendt, men i den indgår sandsynligvis talsmanden Fadi Abdel Latif og eventuelt en vicetalsmand Emir Samil. De er de eneste, der udtaler sig på vegne af HuT i Danmark.

Tredje niveau består af en række lokale komitéer, som typisk dækker et byområde. Dette niveau består af personer, som har gennemgået et undervisningsforløb. Det kan tage mellem seks måneder til tre år at komme på dette niveau alt efter, hvor dedikeret medlemmet er. På dette niveau kan man tildeles ansvar og opgaver af organisationen, og man har som regel pligt til at undervise andre medlemmer.

Fjerde niveau er de studiekredse, shabab, hvor undervisning og påvirkning af medlemmerne foregår. Holdene inddeles i mindre celler på op til syv personer samt en leder/underviser. Denne undervisning foregår ofte i private hjem. Et medlem, der deltager i én celle, har ikke nødvendigvis kendskab til medlemmer i andre celler. …

…

Udbredelse

HuT har etableret sig i cirka 40 lande. Der er imidlertid stor variation i graden af HuT’s organisering, medlemstal og aktiviteter i de respektive lande.

HuT’s største rekrutteringsområde på globalt plan er formentlig i Centralasien, primært i Usbekistan. HuT blev forbudt i Usbekistan i slutning af 1990’erne, hvor regeringen betegnede bevægelsen som en terrorbevægelse.

HuT er etableret i en række mellemøstlige lande, hvor HuT ligesom andre islamistiske bevægelser er forbudt. I 1970’erne blev bevægelsen beskyldt for at stå bag flere mislykkede kup i henholdsvis Egypten, Syrien, Jordan og Irak op gennem 1970’erne. Det betød, at bevægelsen blev forbudt i disse lande.

Bevægelsen er forholdsvis aktiv i de palæstinensiske områder og har fået større opbakning siden 2006. …

HuT er etableret i en række lande i Europa. I Europa blev bevægelsen først etableret i Storbritannien i 1986. Hvor mange medlemmer, bevægelsen har i Storbritannien, er uklart, men HuT har flere gange samlet 6-8000 personer til stormøder og demonstrationer i London. Der er formodentlig en lang række sympatisører, hvilket også kan være tilfældet, når partiet holder møder i Danmark. …

HuT er også aktiv i Tyskland, hvor bevægelsen er blevet forbudt. Argumentet for det tyske forbud er, at bevægelsen spreder anti-jødisk propaganda i strid med den tyske forfatning.

I Norden er Danmark det land, hvor HuT tilsyneladende er mest aktiv.”

3. Der er efter min opfattelse ikke pÃ¥ det foreliggende grundlag behov for at iværksætte yderligere undersøgelser af Hizb-ut-Tahrirs internationale forbindelser og aktiviteter.

Det tilføjes, at Rigsadvokaten har fundet, at der er anledning til en skærpet opmærksomhed i forhold til Hizb-ut-Tahrir. Rigsadvokaten vil derfor fremover indhente oplysninger fra politikredsene og Politiets Efterretningstjeneste om organisationens virksomhed. Formålet hermed er løbende at vurdere, om der måtte være grundlag for at overveje en forbudssag mod Hizb-ut-Tahrir.