Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 873 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. juni 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

fg. justitsminister

/

 Dan Bjerring

 

Spørgsmål nr. 873 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministerens kommentarer udbedes til henvendelse af 10/6-08 fra Pia Hansen, Harlev, vedrørende straffen for bilist, jf. alm. del bilag 456.”

 

Svar:

 

1. Henvendelsen fra Pia Hansen omhandler en trafikulykke, hvor hendes søn i oktober 2007 mistede livet angiveligt i forbindelse med, at en bilist kørte hensynsløst og i spirituspåvirket tilstand.

 

2. Regeringen og Folketinget har ved flere lovændringer inden for de seneste år lagt afgørende vægt på, at straffene for de lovovertrædelser, som henvendelsen drejer sig om, skærpes.

 

Dette er bl.a. kommet til udtryk ved lov nr. 380 af 6. juni 2002, hvor der blev gennemført en række ændringer af straffeloven, der havde til formål at skærpe straffene for bl.a. uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse efter straffelovens § 249 og forsætlig fareforvoldelse efter straffelovens § 252 i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel.

 

Ved lov nr. 559 af 24. juni 2005 er straffelovens § 241 og § 249 endvidere ændret på ny, således at det i lovteksten nu er fremhævet, at det skal anses som en skærpende omstændighed, hvis uagtsomt manddrab eller uagtsom betydelig legemsbeskadigelse er begået i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel.

 

I juni 2007 afgav Rigsadvokaten en redegørelse om udviklingen i strafniveauet i sager omfattet af lovændringerne i 2002 og 2005. Redegørelsen og Justitsministeriets notits herom blev den 18. juli 2007 sendt til Folketingets Retsudvalg til orientering (jf. Folketingets Retsudvalg 2006-2007, alm. del – bilag 604).

 

Af Justitsministeriets notits fremgår, at det efter ministeriets opfattelse på grundlag af Rigsadvokatens redegørelse kan konkluderes, at domstolene generelt følger de tilkendegivelser om strafniveauet, der blev udtrykt ved de pågældende lovændringer. Det anføres således i notitsen, at Rigsadvokatens redegørelse viser et klart billede af, at strafskærpelserne er slået igennem i praksis, og at det må forventes, at domstolene også fremover vil følge det forhøjede niveau for strafudmålingen.

 

Også i denne folketingssamling er der vedtaget lovændringer med henblik på at gennemføre strafskærpelser på området. Justitsministeren fremsatte således den 28. marts 2008 et forslag til lov om ændring af færdselsloven og straffeloven (L 164 – Skærpede sanktioner for flugtbilister), som blev vedtaget af Folketinget den 12. juni 2008 (lov nr. 498 af 17. juni 2008).

 

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår bl.a., at det med forslaget tilsigtes, at straffen i de groveste tilfælde af flugt fra et færdselsuheld som udgangspunkt skal være en frihedsstraf i niveauet 2-3 måneders ubetinget fængsel.

 

Dette udgangspunkt vil naturligvis kunne fraviges af domstolene, og straffen vil således også kunne være strengere, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende omstændigheder, ligesom den samlede straf vil afhænge af, om flugtbilisten tillige findes skyldig i andre overtrædelser af færdselsloven eller straffeloven.

 

3. Det er regeringens opfattelse, at der med de nævnte initiativer er taget en række passende skridt med henblik på at skærpe straffen for bl.a. særlig hensynsløs kørsel.