Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 14. juli 2008
Under henvisning til Folketingets retsudvalg brev af 18. juni 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 858 (REU Alm. del).
Â
â€Ministrenes kommentarer udbedes til artikler i Berlingske Tidende 7/6-08:â€
â€Handling: Krav om mere end blot bortvisning†og Vold i hjemmet: FÃ¥ voldelige mænd bortvises fra hjemmetâ€. Ministrene bedes herunder
- redegøre nærmere for den undersøgelse, som nævnes af velfærdsministeren i artiklerne, om afdækning af det reelle behov for en behandling af voldelige, bortviste mænd, herunder hvornår en sådan undersøgelse kan forventes afsluttet,
- oplyse, om ministrene er enige i, at der er behov for en klar køreplan for, hvad der skal ske, når en mand bliver bortvist fra hjemmet, herunder hvad der skal ske bagefter, samt hvilke initiativer ministrene i givet fald vil tage på dette tidspunkt, og
-  oplyse, hvornÃ¥r en ny evaluering af bortvisningsloven kan forventes.â€
Svar:
Justitsministeriets Forskningsenhed har oplyst, at Forskningsenheden vil forsøge at få indsamlet information om mændenes behandlingsbehov i forbindelse med den kommende evaluering af bortvisningsloven. På baggrund af heraf vil man kunne tage stilling til omfanget af en evt. indsats, den geografiske placering, finansiering m.v. Jeg vil tage kontakt til Justitsministeren for tilrettelæggelse af den videre proces.
For så vidt angår spørgsmålet om behovet for en klar køreplan, skal aktiviteter til opkvalificering af viden om indikatorerne for vold i familien fortsættes, så kommunerne får forstærket deres kompetencer med henblik på at gribe ind med både forebyggende initiativer og målrettet intervention i de voldsramte familier. I de tilfælde hvor der er børn involveret, har kommunen en handlepligt i forhold til det videre forløb. Hvis der ikke er børn involveret, har kvinden mulighed for at henvende sig til kommunen for rådgivning og støtte.
Med hensyn til voldsudøveren er der fra regeringens side taget initiativer til at behandle voldsudøverne, såfremt de ønsker det. Der er således givet støtte til følgende behandlingssteder.
Dialog mod Vold har i 2005-08 fået bevilget 5,8 mio. kr. årligt til etablering af tilbud om behandling af voldsudøvende mænd og 2,0 mio. kr. årligt til opgradering af den sociale indsats i kommunerne, herunder samarbejde med politi og kommuner set i lyset af den nye bortvisningslov.
Som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2007 blev afsat en pulje til flere behandlingsmuligheder for voldelige mænd. Dialog mod Vold, Manderådgivningen (Herning Kommune) og Familieorienteret behandlingstilbud til voldelige mænd (Krisecenter Odense) fik tildelt en 4-årig bevilling. Satspuljebevillingen var på i alt 15 mio. kr. over de 4 år.
Herudover modtager Alternativ til Vold i Roskilde kr. 700.000,- årligt i perioden 2007-10 til rådgivning. Rådgivningen har til formål at yde et behandlingstilbud til mænd, som har volds- eller aggressionsproblemer i forhold til deres samlivspartner.
Karen Jespersen