Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 839 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. juni 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

Fg. justitsminister

/

 Ole Hasselgaard

 

 

Spørgsmål nr. 839 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministerens kommentarer udbedes til henvendelsen af 11/6-08 fra Gadejuristen, jf. alm. del - bilag 452, herunder i forhold til ønsket om at sikre, at hele politiet bliver bekendt med reglerne, og ønsket om, at de afgørelser, der er i strid med reglerne, automatisk genoptages.”

 

Svar:

 

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

 

”Den nævnte henvendelse fra Gadejuristen vedrører anvendelsen af tiltalefrafald (ad­varsel) ved overtrædelser af lov om euforiserende stoffer begået af personer, der er stærkt afhængige af narkotika.

 

1. I den anledning kan jeg oplyse, at der ved lov nr. 526 af 6. juni 2007 skete en æn­dring af § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om euforiserende stoffer, således at det fremgår, at advarsel for overtrædelse af loven i almindelighed ikke kan meddeles, medmindre so­ciale forhold taler for at meddele en advarsel, og besiddelsen af stoffet er udslag af en stærk afhængighed som følge af et længere- og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.

 

Om anvendelse af advarsel efter § 3, stk. 1, 2. pkt., anføres i pkt. 2.4.5.2. i de almin­delige bemærkninger i lovforslaget bl.a. følgende:

 

”Det bør som anført efter Justitsministeriet opfattelse være en forudsætning for at anvende advarsel som sanktion, at gerningsmandens sociale forhold taler her­for. Det vil i almindelighed være tilfældet, hvis den pågældende f.eks. modtager kontanthjælp eller førtidspension og ikke har anden indkomst eller opsparing af en vis størrelse. Derimod vil sociale forhold – uanset misbrugets karakter – i al­mindelighed ikke tale for at anvende advarsel, hvis den pågældende har ar­bejdsindtægter ved lovligt arbejde eller får dagpenge.

 

Det er yderligere en forudsætning for at anvende advarsel ud fra sociale hensyn, at brugen af euforiserende stoffer er udslag af en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer. Denne betingelse for at meddele advarsel indebærer, at der som hovedregel kun kan meddeles ad­varsel til personer, som igennem år har opbygget en så stærk afhængighed af hårde stoffer, f.eks. heroin, kokain og amfetamin, at de bruger disse stoffer dag­ligt. Er dette tilfældet, kan der også meddeles en advarsel som sanktion over for en sådan stofmisbruger, der ulovligt besidder andre stoffer, eksempelvis hash, til eget forbrug.

 

Uanset om en indkomst alene består af kontakthjælp eller SU, indebærer det an­førte, at der ikke kan meddeles advarsel til personer, herunder unge, som kun lejlighedsvis f.eks. i weekender eller til fester bruger euforiserende stoffer, selv om de pågældende kan antages at have en vis afhængighed af stoffet.

 

Politiet har i almindelighed et godt kendskab til den gruppe af personer, hvor både de sociale hensyn og karakteren af narkotikamisbruget taler for anvendelse af advarsel. Det vil derfor normalt ikke være nødvendigt at indhente oplysninger fra andre myndigheder om den pågældendes indtægtsforhold, og der vil for­mentlig kun i sjældne tilfælde være behov for at indhente en lægeerklæring om den pågældendes misbrug”. 

 

Disse lovændringer blev i juli 2007 indarbejdet i afsnit 4 i Rigsadvokatmeddelelse nr. 6/2006 om sanktionspåstande mv. i narkotikasager. I Rigsadvokatmeddelelsens afsnit 4.3.2. er såvel de almindelige som de specielle bemærkninger vedrørende ændringen af § 3 i lovforslaget til lov nr. 526 af 6. juni 2007 gengivet. Herudover er følgende an­ført:

 

”Der gælder herefter følgende retningslinier for meddelelse af advarsel for be­siddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug:

 

Der kan meddeles advarsel, hvor en person sigtes for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, jf. retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 7, jf. bekendtgørelse nr. 621 af 25. juni 2001, § 1, nr. 1, litra b, eller § 900, for mængder indtil

 

10,0 gram hash

50,0 gram marihuana

100,0 gram hampeplanter

0,2 gram heroin, kokain, morfinbase

1,0 gram råopium

0,5 gram amfetamin

1,0 gram canabiol/hasholie

10 stk. lægemiddeltabletter

5 stk. morfinpiller

1- 2 stk. ecstasytabletter

 

1) hvis den pågældende ikke tidligere er straffet for overtrædelse af lov om eu­fori­serende stoffer, og det på baggrund af en konkret vurdering er mest formåls­tjenligt at anvende denne sanktion, og hensynet til en effektiv strafforfølgning tilsiger dette, anvendelse af bødestraf vil medføre administrativt besvær, der ikke står i rime­ligt forhold til sagens beskaffenhed, eller sociale hensyn taler for anvendelse af advarsel

 

2) i andengangs- og senere tilfælde, hvis sociale hensyn taler for anvendelse af advarsel.

 

Som nævnt ovenfor er det en forudsætning for at meddele advarsel i anden­gangs- og senere tilfælde, at gerningsmandens sociale forhold taler herfor, hvil­ket i almin­delighed vil være tilfældet, hvis den pågældende f.eks. modtager kontanthjælp eller førtidspension og ikke har anden indkomst eller opsparing af en vis størrelse. Der­imod vil der ikke kunne meddeles advarsel af sociale hen­syn, hvis den pågældende har arbejdsindtægter eller modtager dagpenge. Her­udover er det en betingelse for at anvende advarsel i andengangs- og senere til­fælde, at brugen af euforiserende stof­fer er et udslag af stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende mis­brug af euforiserende stoffer. Det medfø­rer, at der som hovedregel kun kan med­deles advarsel af sociale hensyn til per­soner, som igennem år har opbygget en så stærk afhængighed af hårde stoffer, at de bruger disse stoffer dagligt. Hvis det er tilfældet, kan der også meddeles ad­varsel som sanktion over for en sådan stofmis­bruger, der ulovligt besidder andre stoffer, f.eks. hash, til eget forbrug.

 

Uanset indtægtsforhold kan der ikke meddeles advarsel af sociale hensyn til per­so­ner, herunder unge, som kun lejlighedsvis f.eks. i weekender eller til fester, bruger euforiserende stoffer, selv om de pågældende kan antages at have en vis afhængig­hed af stoffet.

 

Advarsel kan også meddeles i gentagel­sestilfælde for besiddelse af hash til eget forbrug efter samme retningslinjer, som gælder for at meddele advarsel i første­gangstilfælde, jf. pkt. 1 ovenfor. I grovere gentagelsestilfælde vedrørende besid­delse af hash skal der søges pålagt bødestraf.

 

Som nævnt i bemærkningerne til lov nr. 526 af 6. juni 2007, jf. ovenfor, kan der også, hvis betingelserne for at meddele advarsel i andengangs- eller senere til­fælde er opfyldt, jf. pkt. 2 ovenfor, meddeles advarsel for besiddelse af hash til eget for­brug til en person, der har opbygget en stærk afhængighed af hårde stof­fer som følge af et længere- og vedvarende misbrug af disse stoffer.

 

Adgangen til i andengangs- og senere tilfælde at meddele advarsel, hvis sociale hensyn taler derfor, finder efter rigsadvokaturens opfattelse anvendelse for sa­ger, som ikke er endelig afgjort den 1. juli 2007 og for forhold, som er begået 1. juli 2007 eller senere.”

 

Der er således fastsat meget udførlige retningslinjer til politi og anklagemyndighed om anvendelse af tiltalefrafald i de nævnte sagstyper.

 

2. Herudover har Rigsadvokaten i anledning af en telefonisk henvendelse fra Gadeju­risten taget spørgsmålet om anvendelsen af advarsel i sager om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer op på et møde i Fagudvalget om Særlovskriminalitet den 4. juni 2008. I fagudvalget er samtlige politikredse repræsenteret ved de personer, der har det overordnede ansvar for politikredsenes håndtering af sager om overtrædelser af lov om euforiserende stoffer. Endvidere er de regionale statsadvokaturer repræsenteret.

 

3. Særligt for så vidt angår Københavns Politi kan det oplyses, at chefanklageren ved Københavns Politi har oplyst, at han i maj måned på baggrund af en henvendelse fra Gadejuristen har erindret om reglerne over for det personale, der har ansvaret for disse sagstyper. Chefanklageren har endvidere oplyst, at han på baggrund det foreliggende spørgsmål på ny har kontaktet politiadvokaterne på advokatur Bellahøj og advokatur City, og at han på baggrund af de oplysninger, som han har modtaget fra disse advo­katurer, er af den opfattelse, at de retningslinier, der er indeholdt i Rigsadvokatmed­delelse nr. 6/2006, generelt overholdes.

 

Gadejuristens oplysninger om, at man i København har set eksempler på bødesager, der kunne have været afgjort med advarsel, kan på denne baggrund ikke føre til, at der iværksættes en gennemgang af samtlige småsager, der er afgjort efter den 1. juli 2007.

 

Hvis der måtte foreligge tilfælde, hvor der kunne være anvendt advarsel, men hvor dette ikke er sket, kan den sigtede i de konkrete sager rette henvendelse til Køben­havns Politi herom. Det bemærkes dog i den forbindelse, at det bl.a. er en forudsæt­ning for at afgøre en sag med et tiltalefrafald, at den sigtedes brug af euforiserende stoffer er et udslag af stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende for­brug af stoffer.”

 

Justitsministeriet kan henholde sig til det, der er anført af Rigsadvokaten.