Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 837 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. juni 2008.
Lene Espersen
/
 Dan Bjerring
Spørgsmål nr. 837 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Under henvisning til den langsommere sagsbehandlingstid – som det ekstra led kommunerne i kørekortsbehandlingen uvægerlig er – anmodes ministeren om at kommentere muligheden for at give kommunernes sagsbehandlere terminaladgang til politiets kørekortregister, eller for at kommunerne kan foretage telefoniske â€straks-forespørgsler†(alternativt hurtige mailsvar) hos politiet, sÃ¥ledes at rene ekspeditionssager kan afvikles straks.â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
â€Kommunernes adgang til politiets registre er etableret i overensstemmelse med bemærkningerne til det lovforslag om ændring af færdselsloven, der dannede grundlag for kommunernes overtagelse af opgaver pÃ¥ kørekortomrÃ¥det.
Lovforslaget forudsætter generelt, at alle ansøgninger om kørekort indleveres til kommunerne, og at kommunerne forestår den lettere (ekspeditionsmæssige) del af behandlingen af ansøgningen og træffer afgørelser i forbindelse hermed. Det er endvidere forudsat i lovforslaget, at kommunerne sender sagen til politiet med henblik på afgørelse i de tilfælde, hvor afgørelse alene kan træffes, hvis der skal foretages egentlig sagsbehandling, herunder mere indgående vurderinger eller skøn, eller som forudsætter adgang til oplysninger i Kriminalregisteret.
I overensstemmelse hermed er der i dag etableret adgang for kommunerne til alle væsentlige oplysninger i politiets kørekortregister, dels for at kunne foretage opdatering og dels med henblik på at undersøge, om der forekommer markeringer, der indikerer, at der er noget til hinder for, at der udstedes kørekort.
Det er samtidig forudsat i lovforslaget, at kommunerne ikke skal have adgang til Kriminalregisteret, der bl.a. indeholder oplysninger om domme for strafbare forhold. Kriminalregisteret indeholder endvidere oplysninger om førerretsfrakendelser, kørselsforbud og administrative inddragelser af førerretten. I det omfang, en kørekortansøgning forudsætter adgang til oplysninger i Kriminalregisteret, er det således forudsat, at det er politiet, der foretager den nødvendige vurdering heraf.
For så vidt angår kommunikationen mellem kommunerne og politiet i de tilfælde, hvor en sag skal forelægges for eller behandles af politiet, er det forudsat, at sagerne i videst muligt omfang fremsendes ved brug af sikker e-post.
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmÃ¥l nr. 485 fra Folketingets Retsudvalg.â€
Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse, herunder henvisningen til besvarelsen af spørgsmål nr. 485, hvoraf det bl.a. fremgår, at Rigspolitiet er ved at gennemføre en evaluering af kørekortområdets overførsel til kommunerne bl.a. med henblik på en vurdering af, om sagsgangene mellem myndighederne kan optimeres.