Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 823 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. juni 2008.
Lene Espersen
/
  Christina Toftegaard Nielsen
Spørgsmål nr. 823 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Ministeren bedes redegøre for, i hvor mange tilfælde en nævning eller domsmand med tørklæde har medvirket ved en retssag, herunder oversende de pÃ¥gældende sagers afgørelse til udvalget og oplyse, hvordan reglerne er for nævninge og domsmænds brug af politiske og religiøse symboler.â€
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
â€Domstolene registrerer ikke oplysninger om lægdommeres religiøse eller politiske tilhørsforhold, herunder om en lægdommer har bÃ¥ret tørklæde i forbindelse med en straffesag. Domstolsstyrelsen har derfor ikke oplysninger om, i hvilket omfang der har været lægdommere, der har bÃ¥ret tørklæde under deltagelsen i en straffesag.
Domstolsstyrelsen har sÃ¥ledes ikke mulighed for at sende kopi af afgørelserne i de sager, hvor der har medvirket lægdommere, der har bÃ¥ret tørklæder.â€
Justitsministeriet kan henholde sig til det, der er anført af Domstolsstyrelsen.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at der ikke i retsplejeloven er fastsat nærmere regler om, i hvilket omfang nævninger og domsmænd må bære politiske eller religiøse symboler i retten.
Om der i en konkret sag vil være grundlag for at gribe ind i forhold til en nævnings eller domsmands påklædning, må efter Justitsministeriets opfattelse i givet fald afgøres efter retsplejelovens regler om inhabilitet og eventuelt § 151, hvorefter retsformanden våger over, at retshandlingen foregår med den tilbørlige orden og værdighed.