Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 807 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. maj 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Cristina A. Gulisano

Spørgsmål nr. 807 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Finder ministeren anledning til at skride ind med lovgivning, der forbyder avl med hunde, der lider af dysplasi, idet arveligheden af denne sygdom allerede er påvist i 1976, men at der fortsat i stor udstrækning forekommer avl med dysplasiramte hunde i Danmark?”

 

Svar:

 

Til brug for besvarelse af spørgsmålet har Justitsministeriet anmodet Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet om en udtalelse, hvortil der henvises:

 

”Hofteledsdysplasi (HD) er en lidelse man hyppigst ser hos de store hunderacer. Det er en arvelig lidelse, som er styret af flere gener, og som også kan påvirkes af miljø (såsom overfordring og/eller for kraftig motionering i hvalpealderen). Lidelsen bliver inden for den genetiske terminologi betragtet som en multifaktorielt nedarvet lidelse. Når man skal etablere avlsprogrammer for at komme af med sådanne lidelser, er det mest hensigtsmæssigt at anlægge en strategi, hvor man udnytter viden om status for lidelsen fra så mange beslægtede individer som muligt. Dette giver det bedste billede af det enkelte individs sande avlspotentiale. Rent praktisk gøres dette ved, at der etableres et såkaldt index for alle avlsdyr, i de racer som har problemer med lidelsen.

 

HD viser sig ved, at hunden har svært ved at rejse sig. Diagnosen stilles ved røntgenfotografering af hofteleddene, og den inddeles i fem forskellige grader (A, B, C, D og E). A og B hunde betragtes som værende fri for dysplasi, medens C, D og E hunde har dysplasi i stigende sværhedsgrad afhængig af hvor mange forandringer der er i leddene. Hos hunde med en alvorlig grad af hofteledsdysplasi kan man se, at bagkroppen får mindre muskelfylde, fordi hunden ikke bruger sine bagben så meget, men lægger vægten mere over på forpartiet. Lidelsen er forbundet med smerter, og hos ældre hunde med HD opstår der slidgigt, ikke kun i hofteleddene, men også i den bagerste del af lænden og ryggen, på grund af længerevarende forkert bevægelse af ryggen.  

 

Det er ikke etisk forsvarligt at avle på hunde med hofteledsdysplasi.”

 

Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at Det Dyreetiske Råd i sin udtalelse om avl af hunde og katte fra april 1999 bl.a. har anbefalet, at specialklubberne bør stille krav om sygdomstestning af avlsdyr, såfremt en race vides at have en bestemt lidelse, og der kan testes for den pågældende lidelse. Dyret kan godt selv være bærer af en arvelig sygdom uden selv at vise tegn på sygdom. Rådet anbefalede endvidere, at dommere, opdrættere og dyrlæger løbende bør holde sig orienteret om eventuelle problemer i de forskellige racer og skride ind hurtigst muligt, hvis en race viser tegn på overtypning eller arvelige lidelser.

 

Det Dyreetiske Råd har i sin udtalelse om familie- og hobbydyr fra juni 2008 udtalt, at medlemmerne af Rådet er opmærksomme på, at der i de senere år er taget en række initiativer til at begrænse problemerne med overtypning og arvelige sygdomme i dansk hundeavl. Rådet finder dog stadig anledning til at minde om anbefalingerne i Rådets udtalelse om avl af hunde og katte i 1999. Rådet har noteret sig, at der i Sverige netop er kommet et forbud mod avl af hunde og katte med arvelige sygdomme, adfærdsproblemer som angst og aggression, samt manglende evne til at reproducere sig på naturlig vis.

 

Det Dyreetiske Råd henleder samtidig opmærksomheden på, at problemerne med arvelige sygdomme og overtypning også er iagttaget ved avl på andre dyrearter. Rådets anbefalinger i relation til avl af hunde og katte udbredes derfor til at omfatte avl af familie- og hobbydyr generelt. Rådet ser gerne, at problemerne i den danske avl af hunde, katte og andre familie- og hobbydyr kan forebygges og løses ved, at opdrættere tager ansvaret på sig og sikrer, at kun sunde dyr anvendes i avlen. Rådet lægger dermed op til i første omgang at søge at forebygge og løse problemerne ad frivillighedens vej, men Rådet indskærper samtidig, at lovmæssige tiltag kan blive nødvendige.

 

Det Dyreetiske Råds udtalelse om familie- og hobbydyr er sendt i høring med frist til den 21. august 2008. Justitsministeriet vil herefter tage stilling til anbefalingerne fra Det Dyreetiske Råd.