Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 794, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 30. maj 2008.
Lene Espersen
/
 Anette Arnsted
Spørgsmål nr. 794 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Ministeren bedes i oversigtform redegøre for de møder, som ministeriet har afholdt med branchen om problemstillingerne pÃ¥ køre- og hviletidsomrÃ¥det m.v., samt de ændringer, som disse møder har medført.â€
Svar:
Ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 blev sanktionerne for overtrædelse af reglerne på køre- og hviletidsområdet skærpet. Baggrunden herfor var bl.a., at politiets kontroller viste, at reglerne blev overtrådt i betydeligt omfang.
Justitsministeriet har efterfølgende holdt en række møder om sanktionssystemet med transportbranchens organisationer, som har givet udtryk for den opfattelse, at sanktionerne er for strenge og fremsendt diverse materiale til illustration heraf. Ministeriet har endvidere holdt møde med branchen om fortolkningen af de undtagelser fra køre- og hviletidsreglerne, som følger af køre- og hviletidsforordningen og køre- og hviletidsbekendtgørelsen.
En kronologisk oversigt over møderne og udfaldet heraf følger nedenfor.
Møder |
Emne |
Resultat |
22. februar 2006 |
Sanktioner |
Diverse lempelser af køre- og hviletidssanktionerne samt bestilling af redegørelse fra Rigsadvokaten om sanktionsniveauet, jf. cirkulæreskrivelse af 31. oktober 2008. |
10. maj 2006 |
Sanktioner |
|
16. juni 2006 |
Sanktioner |
|
31. oktober 2006 |
Sanktioner |
|
22. november 2006 |
Sanktioner |
Diverse lempelser af køre- og hviletidssanktionerne, jf. cirkulæreskrivelse af 30. marts 2007. |
19. december 2006 |
Sanktioner |
|
21. februar 2007 |
Sanktioner |
|
15. november 2007 |
Undtagelser |
Rigspolitiets udsendelse af vejledning af 18. december 2007 om undtagelserne fra køre- og hviletidsreglerne. |
27. marts 2008 |
Sanktioner |
Justitsministeriets overvejelser er ikke afsluttet. |
27. maj 2008 |
Sanktioner |
De nævnte cirkulæreskrivelser vedlægges. Den nævnte vejledning er tilgængelig på politiet hjemmeside www.politi.dk.