Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 792, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 29. maj 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Anette Arnsted

 

Spørgsmål nr. 792 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministerens kommentarer udbedes til henvendelsen fra I/A-gruppen vedrørende sanktionskataloget på køre- og hviletidsområdet under kontrolapparatforordningen m.v., jf. alm. del – bilag 409”

 

Svar:

 

I/A-gruppen anfører i den nævnte henvendelse, at sanktionerne for overtrædelse af kontrolapparatforordningen på køre- og hviletidsområdet udgør en urimelig forskelsbehandling (af chauffører) i forhold til alle andre i samfundet. I/A-gruppen stiller i den forbindelse bl.a. spørgsmålstegn ved betydningen af korrekt anvendelse af kontrolapparatet for kontrollen med overholdelsen af de materielle køre- og hviletidsregler.

 

Justitsministeriet kan bekræfte, at den taksmæssige bøde for overtrædelse af kontrolapparatforordningen er 3.000 kr. for chaufføren og 6.000 kr. for vognmanden pr. overtrædelse, og at tre overtrædelser af kontrolapparatforordningen på tre år medfører betinget frakendelse af førerretten.

 

Det fremgår af forarbejderne til den pågældende ændring af færdselsloven, jf. lov nr. 557 af 24. juni 2005, at bødernes størrelse blev fastsat under hensyn til, at det er en forudsætning for politiets kontrol med overholdelsen af de materielle køre- og hviletidsregler, at der sker korrekt registrering af førerens køre- og hviletid, og at det ikke bør kunne betale sig at undlade en sådan registrering for at dække over overtrædelser af de materielle køre- og hviletidsregler.

 

Indførelsen af hjemmel til frakendelse af førerretten for overtrædelse af kontrolapparatforordningen blev indført af samme årsager, herunder med henvisning til, at mulighed for en sådan frakendelse – uanset bødernes størrelse – er nødvendig for at undgå spekulation i overtrædelse af kontrolapparatforordningen (ved f.eks. at smide køreskiver væk) for at undgå førerretsfrakendelse for overtrædelse af de materielle køre- og hviletidsregler.

 

Justitsministeriet skal i øvrigt bemærke, at ministeriet ved breve af 31. oktober 2006 og 14. marts 2007 orienterede Folketingets Retsudvalg om en række ændringer i tiltalepraksis vedrørende overtrædelse af reglerne på køre- og hviletidsområdet, som ministeriet efter drøftelse med Rigsadvokaten og Rigspolitichefen havde besluttet at gennemføre.

 

Retsudvalget blev samtidig orienteret om, at Justitsministeriet havde bedt Rigsadvokaten om i samarbejde med Rigspolitichefen at følge området og udarbejde en redegørelse, der kan give grundlag for at vurdere, om der er behov for at foretage yderligere tilpasninger af sanktionssystemet på køre- og hviletidsområdet. Redegørelsen blev modtaget i Justitsministeriet og sendt til Retsudvalget den 29. februar 2008 (Alm. del – bilag 240).

 

Redegørelsen og et af transportbranchen fremsendt responsum om sanktionssystemet (Alm. del – bilag 268) er blevet drøftet på møder mellem Justitsministeriet og transportbranchen den 27. marts og 27. maj 2008.

 

Justitsministeriet forventer inden for kort tid at afslutte sine overvejelser om, hvorvidt der på ovennævnte baggrund bør foretages yderligere tilpasninger af sanktionssystemet.

 

Folketingets Retsudvalg vil blive orienteret om udfaldet af ministeriets overvejelser. 

 

For så vidt angår betydningen af korrekt anvendelse af kontrolapparatet har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

 

”Det følger af artikel 13 i kontrolapparatforordningen, at arbejdsgiveren og førerne skal sørge for, at kontrolapparatet fungerer rigtigt og anvendes korrekt.

 

Af artikel 15, stk. 3, i kontrolapparatforordningen fremgår, at førerne skal betjene kontrolapparatets indstillingsanordninger på en sådan måde, at tidsgrupperne ”køretid”, ”andet arbejde”, ”rådighedstid” og ”pauser og hvil” optegnes særskilt og klart. 

 

Af artikel 15, stk. 5, i kontrolapparatforordningen fremgår, hvilke oplysninger føreren manuelt skal anføre på diagramarket ved begyndelsen og slutningen af arkets benyttelse. Føreren skal bl.a. skrive sit for- og efternavn, således at det klart fremgår af arket, hvilken fører det vedrører. Diagramarket indeholder felter til de enkelte oplysninger.

 

Overholdelse af reglerne i kontrolapparatforordningen, herunder kravene til betjening af kontrolapparatet og udfyldelse af diagramark, har afgørende betydning for gennemførelse af kontrol med overholdelse af reglerne i køre- og hviletidsforordningen.

 

Hvis kontrolapparatet ikke betjenes korrekt, således at de enkelte tidsgrupper registreres særskilt, vil der ikke foreligge dokumentation for førerens aktiviteter, og det vil ikke være muligt at kontrollere køre- og hviletidsforordningens krav til daglig og ugentlig køretid, køretid uden pauser og daglig og ugentlig hviletid.

 

Som eksempel kan nævnes, at det således er nødvendigt for at kontrollere køre- og hviletidsforordningens krav til pauser og hvil, at det registreres, om en fører holder pause eller hvil eller udfører ”andet arbejde”, hvilket f.eks. kan være losse- og lasteopgaver på en terminal.

 

Er et diagramark ikke udfyldt korrekt og fuldstændigt, kan det dække over overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelserne. Hvis en fører f.eks. ikke anfører navn på diagramarket, inden kørslen påbegyndes, er det muligt efterfølgende at anføre et andet navn på arket, hvorved en fører har mulighed for at køre i længere perioder end tilladt.

 

Det tilføjes, at Rigspolitiet har udarbejdet ”Forskrifter for brug af kontrolapparater”, der bl.a. indeholder nærmere oplysning om registrering af tidsgrupper og udfyldelse af diagramark. Forskrifterne har været tilgængelige på www.politi.dk siden december 2005.”

 

I/A-gruppen anfører afslutningsvis i henvendelsen, at I/A-gruppen tolker bestemmelsen i færdselslovens § 118, stk. 9, 1. pkt., ”som en fjernelse af retssikkerheden for chaufførerne, da der er åbnet op for straf, uanset om overtrædelsen er forsætlig eller uagtsom”.

 

Efter den nævnte bestemmelse kan der for overtrædelser af forskrifter udstedt i medfør af færdselslovens § 85, stk. 1, pålægges ejeren eller brugeren bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. I henhold til § 85, stk. 1, kan transportministeren fastsætte bestemmelser om største tilladte akseltryk og totalvægt for køretøjer i såvel belæsset som ubelæsset stand. Bestemmelsen hører således under Transportministeriets område.